Terrornetværket al-Qaeda holdt topmøde i Pakistan i marts, og det kan have været for at planlægge et angreb af samme omfang som anslagene i USA den 11. september 2001.
Det vurderer amerikanske og pakistanske embedsmænd ifølge den udgave af det amerikanske nyhedsmagasin Time, der udkommer mandag.
Time Magazine skriver, at det var en sekundær gruppe fra al-Qaeda-ledelsen, som var samlet i Waziristan-provinsen i den nordvestlige del af Pakistan. En af de tilstedeværende, Adnan el Shukrijumah, betegnes som en ny Mohamed Atta, den formodede praktiske leder af 11. september-angrebene.