tegner.modell

Billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950) hører ikke til blandt Danmarks mest kendte billedkunstnere til trods for hans monumentale og udanske stil og det faktum, at Tegner i lighed med Asger Jorn og Bertel Thorvaldsen har sit eget museum – Rudolph Tegners Museum og Statuepark i Nordsjælland. Blandt Tegners bedrifter var også et medlemskab af dommerkomiteen ved Miss Europe 1931 i Paris. Her vandt hjemmebanefavoritten – Miss France – Jeanne Juilla foran blandt andet den danske deltager, den senere herostratisk berømte Inga Arvad. Dengang var der ikke megen bornerthed forbundet med skønhedskonkurrencer, og Jeanne Juilla poserede angiveligt nøgen som en del af konkurrencen. At dømme efter fotoet var Jeanne Juilla en værdig vinder.