Gjesteskribent

Hundredvis af tilhængere af Tommy Robinson fyldte Londons gader den 26. maj i protestmod hans anholdelse i Leeds dagen før, men det var først lidt efter midnat natten til mandag, at Daily Maillagde en artikel om protestdemonstrationen på sin hjemmeside. Den usignerede artikel blev opdateret tidligt mandag eftermiddag. Hvordan forklarer man forsinkelsen? Måtte Daily Mailsadvokater spørge den britiske regering til råds, eftersom den havde udstedt et forbud mod at rapportere om anholdelsen, for at sikre sig, at det var lovligt at rapportere fra protestdemonstrationen, nu man ikke måtte rapportere fra selve anholdelsen?

Mailsørgede for at at beskrive de hundredvis af protesterende som «højreekstremister». Hvordan afgjorde Mail deres politiske ståsted? Falder det ikke Mailind, at selv hvis Robinson var højreekstremist, hvad han ikke er, behøver en britisk borger ikke være højreekstremist for at ønske at deltage i en protest mod den chokerende lynjustits med anholdelse, retssag, domsafsigelse og fængsling udelukkende for at have rapporteret fra udenfor en retsbygning?

Evening Standardhar også skrevetom protestdemonstrationen – og har også stemplet deltagerne som «højreekstremister». StandardsTom Powell skrev: «Hændelsen har skabt voldsom vrede hos hans tilhængere». Man kan sige, at hændelsen har skabt chok, vrede og frygt hos folk i hele verden, der indtil nu betragtede Storbritannien som et frit land.

Hundredvis af tilhængere af Tommy Robinson protesterede mod hans fængsling ved en demonstration ved Downing Street i London den 25. maj. (Billedkilde: skærmbillede fra Ruptly video)

I USA advaredeRobert Spencer for eksempel om, at «sharia-kompatibel totalitarisme spreder sit mørke over Storbritannien.» Thomas Lifson stillede spørgsmålet:

«Tilhører Storbritannien ikke længere verdens frie nationer? Det land, der skænkede verden Magna Carta og ‘parlamentets moder’, forfalder til totalitarisme med dets håndtering af Tommy Robinson. Han er en kendt politisk aktivist, der advarer mod truslen fra radikal islam, og han forsøgte at rapportere fra en retssag, hvor en muslimsk ‘voldtægtsbande’, der skulle have forgrebet sig på unge engelske piger og tvunget dem til prostitution.»

I Holland erklæredeGeert Wilders sin solidaritet med Robinson: «Storbritannien plejede at være en ytringsfrihedsbastion. Nu opfører landets ledere sig som Nordkorea og Saudi-Arabien.»

Mailog Standardhavde i det mindste artikler om protesterne. Det havde andre store britiske dagblade ikke. På Metros hjemmeside var der en artikel, der til sammenligning fik Mailtil at virke objektiv: «Den kontroversielle nationalist og højreekstremistiske kommentator, hvis rigtige navn er Stephen Lennon, havde taget opstilling som en ‘journalist’, da flere politibetjente kom hen til ham», skrev Olivia Waring i en artikel med overskriften «Hvorfor blev Tommy Robinson anholdt?» Robinson havde ikke «taget opstilling» som noget som helst – han er en borgerjournalist, der på anholdelsestidspunktet blev fulgt live på Facebook af tilhængere i hele verden. Waring fortsatte med at skrive, at Robinsons tilhængere «har slogans som ‘White Lives Matter'». Hun nævnte også, at det var Robinson, der grundlagde English Defence League, men hun undlod at anerkende, at han forlod organisationen, da den slog ind på en racistisk linie, som han ikke kunne tilslutte sig. Warings artikel foregav ikke engang at besvare det spørgsmål, der blev stillet i overskriften, og det var dermed overladt til læseren at fundere over, hvem det egentlig er, der stiller sig op som en journalist.

Mens Robinson blev anholdt for «fredsforstyrrelse» – «åbenbart en britisk politikode for ‘fornærmelse af islam'», bemærkede Spencer tørt – og straks herefter fundet skyldig i «foragt for retten» og sendt i spjældet, har de vilde, hvis sag han dækkede, åbenbart været på anklagebænkeni flere uger nu. De er sigtet for adskillige forhold, herunder voldtægt, racistisk motiverede overgreb og at anspore et barn til prostitution. En af de tiltalte er anklaget for 51 forhold, herunder 21 voldtægtssager. Under deres ugelange retssag har de naturligvis haft juridisk bistand, og de måtte tilsyneladende gerne tage hjem og sove. Robinsons advokater var derimod tilsyneladende ude af stand til at kontakte ham i løbet af de første timer og dage efter hans anholdelse.

Forbuddet mod at rapportere om Robinsons sag blev endelig ophæveti tirsdags efter klager fra de britiske medier, hvilket vel er en beskeden genvindelse af Storbritanniens pressefrihed. Robinson er imidlertid fortsat fængslet for at have vovet at udøve sin ytringsfrihed, og de etablerede medier har genvundet retten til at fortsætte deres gentagne løgne om hvem han er og hvad han står for.

Bruce Bawer er forfatter til den nye novelle The Alhambra (Swamp Fox Editions). Hans bog While Europe Slept (2006) var en bestseller hos New York Times, og bogen var finalist til National Book Critics Circle Award. Blandt hans andre bøger er A Place at the Table (1993), Stealing Jesus (1997), Surrender (2009) og The Victims’ Revolution (2012). Han kommer fra New York og har boet i Europa siden 1998.

Britiske mediers gentagne løgne
af Bruce Bawer
7. Juni 2018
Oprindelig engelsk tekst: British Media: Lockstep Lies
Oversat af Kirsten Valeur