Nytt

100 iranske parlamentarikere har undertegnet et brev med krav om at opposisjonslederen Mir Hossein Moussavi stilles for retten. Hans forbrytelse: Han har krenket folkets rettigheter. En nærmest freudiansk slip of the tongue.

Over 100 iranske parlamentsmedlemmer kræver. at oppositionslederen Mir Hossein Mousavi bliver retsforfulgt, fordi de mener, at han har begået en «national forbrydelse» ved at så tvivl om udfaldet af præsidentvalget i juni, skriver det officielle iranske nyhedsbureau Irna.

– I dag er et brev med underskrifter fra flere end 100 parlamentsmedlemmer, der klager over Mir Hossein Mousavi, blevet overrakt til den iranske statsanklager Gholam Hossein Mohsen Ejeie, siger parlamentarikeren Hamid Rasaie til Irna.

Han tilføjer, at brevet beskylder Mousavi for at have skadet regimets omdømme og offentlig ejendom.

– Mousavis forbrydelse er en national forbrydelse, og han har krænket den iranske befolknings rettigheder, hedder det.

Samtidig er en iransk-amerikansk akademiker, Kian Tajbakhsh, blevet idømt en fængselsstraf på over 12 år for sin påståede rolle under urolighederne efter det omstridte præsidentvalg.

– Jeg kan ikke sige præcist, hvad straffen er, men jeg kan sige, at den er på over 12 år, siger hans advokat, Houshang Azahari, til Irna.

Tajbakhsh var blandt tusindvis af mennesker, der blev tilbageholdt efter uroligheder i Iran efter valget, hvor præsident Mahmoud Ahmadinejad blev genvalgt ifølge officielle resultater. Over 140 personer er blevet retsforfulgt.

ritzau