Nicolai Sennels har i en rekke blogginnlegg i Jyllands-Posten tatt for seg Det nye Danmark, og spesielt muslimenes problemer med å tilpasse seg. Det gjør han på en direkte, noen vil si brutal måte. Det har kanskje noe å gjøre med at han har jobbet som psykolog med ungdomskriminelle, spesielt muslimske “drenge”. Det gikk best hvis man var ærlig. Det gjør som regel det. Men i vårt nye sosialdemokratiske flerkulturelle samfunn er det ikke anbefalt. Her er det fasaden som teller. At man ikke tråkker på hverandres kulturelle tær.
Sennels har påpekt forskjeller på kulturer. Det er forskjeller, store forskjeller. Skal man ha håp om forandring må man ta utgangspunkt i det som er, ikke som de bør være.
Det Sennels særlig trekker frem er at man i behandlingen av unge kriminelle må vise at ting har konsekvenser. Man må grensesette. Den ultraindividuelle “permissive” kultur som Vesten har eksellert i de siste tiår, har muslimske unge svært vanskelig med å forstå og tilpasse seg.
Det spørs om ikke det tilsynelatende tolerante, liberale samfunn begår et større svik mot muslimske unge enn det Sennels gjør med sin skarpe penn. Storsamfunnet rydder plass og tillater kollektiv tvang innen utgruppene, så lenge de på innsiden får ha sin cafeteria-livsstil i fred. Den består i a la carte til enhver tid og periode i livet.
Problemet er grensesetting og konsekvens også i storsamfunnet. Det liberale samfunnet har fraskrevet seg muligheten til å gripe inn. Det er fange av sin egen liberalitet, selv der hvor den blir destruktiv greier de ikke gripe inn.
Cocktailen av sinte muslimer i et ultraliberalt samfunn er farlig. Sennels avsluttet sin bloggvirksomhet med tre artikler som ga noen bakoversveis. Bare ordet Vesten, islam og verdenskrig gir folk angst. Men en ny meningsmåling fra MandagMorgen viser at det er nettopp dette folk frykter.
Sennels fremtidsscenarie handler ikke bare om muslimer. Det handler om et liberalt samfunn som ikke greier å endre kurs. Det handler om ansvar feks. for de eldre, og for neste generasjon. Det handler om en elite som begynner å miste kontrollen. De later som.
I denne situasjonen vil en del bli redde av å få sine bange anelser bekreftet. Men det finnes ingen annen medisin enn å konfrontere virkeligheten og se den i hvitøyet.
Islam vs. Vesten: 3. verdenskrig
av Nicolai Sennels
Analysefirmaet Gallup har foretaget en verdensomspændende undersøgelse af den muslimske verdens forhold til Vesten - og omvendt. Undersøgelsen indbefatter 24 lande, 12 muslimske og 12 vestlige (herunder Danmark).
Danmark og danskerne markerer sig markant flere steder i undersøgelsen:
Danmark
Danmark ligger på 1.-pladsen når det gælder befolkningens bekymring for, hvordan forholdet mellem Vesten og den islamiske verden udvikler sig.
Danmark ligger på 1.-pladsen (79 %) når det gælder holdningen til, at mere kontakt mellem Vesten og den islamiske verden er er negativt.
Top-3 over lande, som mener, at forholdet mellem Vesten og den islamiske verden er dårligt: 1: USA (88 %), 2: Danmark (85 %) 3: Israel og Palæstina deler 3.-pladsen (83 %). Interessant at Danmark ligger over Israel!
22 ud af 24 lande i undersøgelsen mener, at forholdet mellem den islamiske verden og Vesten vil blive mere negativt i fremtiden.
Får vi en 3. verdenskrig?
Sidst i rapporten stilles spørgsmålet: “Tror du, at en voldelig konflikt mellem den muslimske og den vestlige verden kan undgås?”
Størstedelen af befolkningerne i de 24 lande tror, at en verdensomspændende voldelig konflikt KAN undgås. Optimismen er størst i Italien, Belgien og Spanien, hvor 3 ud af 4 tror, at konflikten kan undgås. Pessimismen er størst i USA, Israel, Egypten og de palæstinensiske områder, hvor halvdelen tror, at en voldelig konflikt mellem de to dele af verden er uundgåelig.
Nogen tror det kan undgås, andre tror det ikke. Gallup-undersøgelse viser, at det på ingen måde er ekstremt at tro, at verden kommer i krig. Hvad tror du?
Sådan bliver det
Den voldelige konflikt mellem vestlige lande og den islamiske del af verden KAN muligvis undgås. Men hvor stor er chancen? Personligt vurderer jeg, at den allerede er begyndt, og at det bare er et spørgsmål om tid:
Inden fem år vil vi have reel guerillia-krig i vores storbyer med skudvekslinger mellem muslimske grupper og vestlige autoriteter. Vi vil se fronte og barikkader, døde politimænd, hævnangreb med selvmordsbomber, hæren griber ind, voldelig selvtægtsgrupper på begge sider og vi vil få vores egne Gaza-striber hvor stadigt mere permanente undtagelsestilstande er en realitet. Tryghed, velfærdssamfundet, økonomi og håb for fremtiden vil være skudt i sænk. Samtidigt vil mere eller mindre officielle organisationer i den muslimske verden støtte deres “brødre” med viden, våben, mandskab og politisk og økonomisk pres.
Disse ting lyder selvfølgelig skræmmende, men det meste af det er faktisk allerede en realitet flere steder i Europa - i stadigt større skala.
3. Verdenskrig er begyndt.
