En dag under valgkampen delte jeg sammen med Tine valgmateriale ud i en lille midtjysk by. Mens vi gik rundt i de regnvåde gader snakkede vi om mangt og meget. Det, der gjorde størst indtryk, var Tines beskrivelse af, hvor lidt en stor del af hendes klassekammerater vidste om politik, på trods af at de gik i 1. G på den samfundsfaglige linje. Hendes eksempler var så grelle, at jeg efterfølgende tænkte, at jeg huskede forkert, og bad hende om at få det på skrift. Her er den mail med lærerens spørgsmål og nogle af elevernes svar, hun efterfølgende sendte mig:

Eksempel 1 (før valg) spørgsmål: «Hvilke partier sidder i regeringen?» svar: «Er det ikke SF? Ja, og dem der DF?»

Eksempel 2, spørgsmål: «Hvem er formand for Socialdemokratiet?» svar: «Villy Søvndal»

Eksempel 3, spørgsmål: «Hvem er justitsminister, og hvilket parti kommer han fra?» Det vidste ingen, undtagen mig, jeg sagde «Lars Barfoed» – de vidste ikke, hvem Lars Barfoed var.

Desuden var der få, der ikke vidste, hvem der var Statsminister (før valg). Få i klassen kendte alle Folketingets partier, de havde «opfundet» partier ”De Liberale”, ”De Sociale”, og de kendte ikke til de mest brugte ideologier.

Når Tine talte om de bøger, hun læste, lød en typisk reaktion: ”Læser du BØGER …?”

Denne hårrejsende beskrivelse af gymnasiaster almene viden er langt fra en undtagelse. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut konkluderede for nylig, at en stor del af gymnasieeleverne har svært ved at skrive præcist, nuanceret og personligt.

I sidste uge gav 2000 undervisere fra fem universiteter et meget nedslående billede af det faglige niveau blandt de studerende (Politiken 8.10) 38 procent svarer, at de studerende generelt er blevet fagligt svagere i de seneste 5-10 år. Kun 8,5 procent svarer det modsatte.

Nutidens studerende ”mangler grundlæggende teoretiske og metodiske færdigheder samt evnen til at tænke meningsfuldt”. Og de ”er blevet mere overfladiske i deres viden. Det er sværere at få dem til at læse en svær bog eller sætte sig ind i noget kompliceret”, lyder typiske udsagn fra underviserne, som også klager over, at ”mange vægter deres fritid, fritidsferie og skiferie højere end forberedelserne til undervisningen”.

Dette forfald i undervisningssystemet betyder, at den eksamen, som de fleste studerende trods alt får, ofte e på et ringe niveau. 43 procent siger således, at der i da dag stilles lavere faglige krav til de studerende end for 10 år siden. En af underviserne siger: ”De svageste studerende var for 5 år siden på 1.g niveau, nu er de nede omkring 4.klasse. En betydelig del af dem, der kommer ud fra universiteterne er altså i dag mere uvidende end de var tidligere.

En direktør, der har mange jurister ansat på sin arbejdsplads, fortalte mig for nylig, at han flere gange har været nødt til at afskedige jurister efter tre måneders prøvetid, fordi de simpelthen ikke var dygtige nok. Det havde han ikke tidligere oplevet.

I andre vestlige lande er billedet det samme. Mark Bauerlein hober i bogen ”The Dumbest Generation” (Den dummeste generation) den ene undersøgelse efter den anden op, der dokumenterer, at amerikanske unges evner til at læse, skrive og regne er i forfald. Samtidig står det skralt til med vidensniveauet herunder samfundsviden, med forudsætningerne for at tilegne sig nye informationer og med evnen til at ræsonnere og formulere sig nuanceret.

Bauerleins forklaring er, at teenagere og unge voksne i dag har mere kontakt med hinanden end nogensinde før. Man sms’er i et væk, pludrer med vennerne på Facebook, så snart man får en tanke, skal den ud på nettet. De voksnes autoritet smuldrer, og de voksne er ved at blive som deres børn. Viden og erfaring er i lav kurs, det er sociale netværk der tæller.

Selv om det måske står værre til i visse andre lande, så er det grundlæggende mønster det samme i Danmark. Men denne regelrette katastrofe bliver der ikke talt meget om. I stedet for bliver kravene på uddannelserne umærkelig sænket, siger nogle af underviserne: ”De studerende er sikkert blevet dummere, men de faglige krav er nu også blevet sænket parallelt hermed”. På eksamenspapiret ser det fint ud, men når man graver i, hvad de studerende ”faktisk har lært, så bliver du sørgelig til mode”. Det går selvfølgelig ikke! Der skal helt andre ting til.

Den ny regerings uddannelsespolitik har indtil videre manifesteret sig ved at stoppe offentliggørelsen af folkeskolernes indbyrdes rangordning. Det er ren strudsepolitik. Der er netop brug for sammenligning og konkurrence, som udgangspunkt for en politik, der kan ruste eleverne bedre til at gå videre i uddannelsessystemet.

Dernæst er der behov for at lave gymnasiereformen om. Som en af underviserne siger: ”Efter gymnasiereformen har vi oplevet en markant mindre abstraktionsevne”.

Men det kæmpestore problem med faldende niveau i uddannelserne kræver først og fremmest en grundlæggende holdningsændring. I undersøgelsen hedder det, at det kniber med arbejdsmoralen, og at de studerende ikke er indstillet på at forberede sig derhjemme. Fra mange andre undersøgelser ved vi at det står elendigt til med fremmødet (pjæk), der bliver ikke læst lektier og der er uro og manglende disciplin.

”Det at sætte sig ned og læse, til man har forstået stoffet, er noget, de færreste kan. Er det svært er det åndsvagt”.

Med sådan en normopløsning og magelighed har vi ikke en chance i konkurrencen med de fremstormende lande Brasilien, Indien og Kina. Her hersker der en helt anden holdning til flid og viden.

Berlingske 14. Oktober 2011

Document.no takker Karen Jespersen for tillatelse til republisering.

Jespersen er medlem av Folketinget for Venstre

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar.