Massoud Fouroozandeh (40) er ved å bli cand.theol. Han er den første med muslimsk bakgrunn som blir prest i Danmark. Fouroozandeh er fra Iran og faren en høy stilling under Khoimeini.

Det er en lang og fascinerende historie som ligger bak Fouroozandehs reise fra Teheran til prest i Odensen. Her har han i mange år fungert i frikirken Church of Love. Siden 1997 har han døpt 500 mennesker, mange av dem muslimer.

En teolog med muslimsk bakgrunn representerer en stor utfordring, ikke minst for danske muslimer. Ville den norske kirke våget å ta imot en prest som har konvertert?

Da Fouroozandeh var gutt gikk han på koranskole i Teheran og faren ville han skulle kunne Koranen utenat. Det var midt under krigen med Irak og Fouroozandeh var redd han ville bli innkalt. Han hadde imidlertid et brukket ben som ga en viss utsettelse. I mellomtiden fikk moren arrangert flukt over fjellene til Tyrkia, på krykker. Målet var USA, men Fouroozandeh endte i Danmark. Moren ble arrestert, men etter en tid greide også hun å komme seg til Danmark. En dag ga hun sønnen en Bibel på farsi.

Jeg tænkte: ‘Nu finder jeg alle svagheder og angriber de kristne.’ Men da jeg begyndte at læse, kunne jeg mærke, at jeg var blevet løs i mine islamiske rødder, og jeg mødte en Gud, der var forsonende i forhold til Allah, der var meget dømmende,» siger Massoud Fouroozandeh.

Skiftet fra islam var ikke uden konsekvenser. Massoud Fouroozandehs far slog hånden af ham, og det samme gjorde søsteren, der underviser på en koranskole i Iran.

«Islam er en meget omfavnende og erobrende religion, der ikke kun berører din tro, men også hvert et skridt, du skal tage fra morgen til aften. Hvad du skal spise, ikke spise, drikke, hvilket tøj du skal tage på, og hvor meget skæg du skal have. Derfor tror jeg, islam har svært ved at integreres i demokratiet. Islam og demokrati er som vand og olie,» siger Massoud Fouroozandeh.

Omvendte muslimer kommer med en kultur og religionsviten som blir en utfordring, både for Europas muslimer, men også for de nasjonale kirkene som har satset på dialog. Konvertittene kommer med kritikk innenfra islam som det kan bli vanskelig å avfeie.

«Når du sammenligner Jesus og Muhammed, de to grundlæggere, er forskellen enorm. Muhammed slår andre ihjel for selv at overleve. Jesus giver sig selv, for at du kan overleve. Det er den afgørende forskel, der gør de to religioner så forskellige,» siger Massoud Fouroozandeh.

Dette er innsikt som neppe er velkommen i dagens norske kirke.

Det er i frikirkene en prest som Fouroozandeh trives. Gudstjenesten i Church of Love foregår på tre språk: farsi, engelsk og dansk. Det er høyt under taket. Folkekirken er for tradisjonell. Den er som et stort hangarskip det tar lang tid å snu. Fouroozandeh tror at innvandrermenighetene vil vitalisere frikirken, samtidig som disse menighetene kan trekke veksler på folkekirkens ressurser og historiske tradisjoner. En vinn-vinn situasjon.

Han tror også at det begynner å gå opp for danskene at troen ikke er noe varig. Man må slåss for den. Man kan ikke ta den for gitt. Slik har innvandringen av andre religioner, fremst islam, bevisstgjort kristne dansker om betydningen av å slå vakt om kirken.

«Jeg tror, vi er på vej til en ny æra, fordi det er gået op for mange indfødte danskere, at den tro, de er blevet betroet, ikke er en selvfølgelighed længere. Mange har indset, at man godt må værne om den og arbejde med den og forsøge at give den videre til andre. Og det er en rigtig god ting,» siger Massoud Fouroozandeh.

Vil konverteringer føre til splittelser og fiendskap? Utvilsomt, men det er prisen for kulturblanding. Familiebånd kan bygge bro. Søsteren har gjenopptatt kontakten med broren, og for to år siden ringte faren på julaften og ønsket god jul. Det var den fineste gaven Fouroozandeh har fått.

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar.