Omskæring. Et lille snit eller mandens sidste tabu?

Af Nur Beier

Antropologisk set er omskæring af drengebørn den ældste, og mest kendte form for kirurgi. Ægypterne, der sandsynligvis overtog denne skik fra afrikanske stammer, praktiserede den så tidligt som i 4000 f. Kr., og omkring 2400 f. Kr. var det en meget udbredt skik i landet. Andre samfund har siden adopteret indgrebet med begrundelser som alt fra skik, tro og hygiejne til sundhed. Og det ser ud til, at man har svært ved at slippe traditionen, nu med helt andre begrundelser end dengang. Men det billede kommer ikke frem i den danske omskæringsdebat, og det kan føre til vildfarelser.

I den senere tid har omskæring af drenge været til debat i danske medier. Nogle debattører mener, at skadevirkningerne ved omskæring ikke retfærdiggør et forbud, og frygter, at et forbud vil medføre at indgrebet vil forgå illegalt under uhygiejniske forhold - og at modstanderne leger kulturpoliti og principrytteri (se Martin Krasnik og Mehmet Ümit Necef, Weekendavisen, nov. og dec. 2008). Men hvis man skeler til udlandet er erfaringerne og debatten anderledes.

Skikkens oprindelse

Antropologer og psykologer har i tidens løb nævnt mange forskellige årsager til skikkens opståen: Tegn på tilhørsforhold til en bestemt stamme, offer til frugtbarhedsguder, manddomsprøve, reinkarnation, social prestige og hygiejne, tro og myter. Men en ting er fælles for alle landes debatter: Omskæring er skadelig for barnet, både fysisk og psykisk, og praksis strider mod internationale konventioner om børns rettigheder.

Ikke bare muslimske lande praktiserer omskæring. USA som det førende vestlige land, efterfulgt af Canada, Australien, sydamerikanske lande og israelerne benytter sig også af denne praksis. Mere end halvdelen af de amerikanske mænd omskæres som spæde, hvilket skyldes, at man helt tilbage i det 18. årh. begyndte at anbefale det, fordi man frygtede, at drenge, der måtte skubbe deres forhud tilbage, ville blive tilskyndet til at masturbere. En praksis, man dengang mente kunne medføre sindssyge og samtidig mente lægerne, at omskæring var hygiejnisk og forebyggede alt fra epilepsi til cancer.

Forhuden ender i kosmetikindustrien

Erfaringerne viser, at indgrebet i sig selv er skadelig, selv om det udføres i hygiejniske omgivelser. Alene på amerikanske og canadiske hospitaler registrerer man hvert år tusindvis af omskæringsskader. American Pediatrics Association fastslår, at omskæringen involverer høj risiko for infektion, blødning og dødsfald.

Det er ikke alene skaderne, der er vokset med antallet af omskæringer i tidens løb, det er også en kæmpe tværsektoral forbrugsindustri med barnets kropsdel som råstof. Ikke alene bringer omskæring årligt millioner i honorar til hospitalslægerne, men tillige milliarder til hospitalerne fra salg af forhuden til bioteknik og kosmetik industrien. Advanced Tissue Sciences of San Diego, Organogenesis og BioSurface Technology er de tre ledende centrale koncerner, der markedsfører varen videre til underleverandørerne. Advanced Tissue Sciences alene havde i 1996 en årlig omsætning på 663,9 millioner dollars fra forhudssalget. I industrijargon hedder forhuden “Fibroblast”. Den bruges bl.a. i insulinproduktionen og fremstillingen af Dermagraft-TC, kunstig hud. Novartis bruger fibroblast til fremstillingen afApligraf for brug i behandlingen af skin ulcer og svære hudforbrændinger. Kosmetikfirmaerne bl.a. Procter & Gamble, Helene Curtis, Estee Lauder og Mary Kay køber årligt for ca. en million dollars hver forhud til deres laboratoriske undersøgelser og produktion.

Ved siden af hersker der et særligt marked, der tjener formuer fra salg af alt fra lampeskærme, læderveste, punge og tasker, til fingerringe fremstillet af forhud. Hertil kommer en pornoindustri, der tematiserer omskæring.

Forhud giver fest

Min bror blev omskåret, da han var 6 år. Mine forældre lejede en festsal og inviterede gæster til en pompøs omskæringsfest med middag, dans og underholdning til sent ud på natten. Mens gæsterne morede sig med dans og musik, lå min fersk-omskårede bror i en overpyntet dobbeltseng, anbragt midt i festsalen, hvorfra han beskuede de festende voksne hele natten lang.

I de muslimske lande er en særlig festindustri bygget op omkring skikken, og i forbindelse med udførelsen skal forældrene også betale et honorar til imamen.

Hvis man fx er fattig, og fattige er der mange af i Tyrkiet, er det kommunen eller de politiske partier, der holder kollektive omskæringsceremonier med hundredvis af drenge. Denne type af fester har to formål, dels at opretholde skikken og dels at være med til at høste stemmer til politikerne.

Ikke så sjældent rapporterer medierne om disse omskæringsceremonier. Senest har man i tyrkiske aviser også kunnet læse, at 12 af de 50 fattige børn i byen Sakarya blev omskåret hos slagteren, fordi der ikke var nok senge til alle drengene i festsalen. Man kunne også læse, at 10 ud af de 200 fattige børn i byen Manisa “eksemplarisk” blev omskåret på et bord midt på grøntorvet, mens de andre drenge fulgte med, indtil det blev deres tur.

Det sætter spørgsmålstegn ved argumentet, om et forbud gør omskæring mere uhygiejnisk. For hygiejne er slet ikke et legalitetsspørgsmål.

Koranen tror på menneskekroppens perfektion ved skabelsen

I islam er det ikke Koranen, men myterne, der “påbyder” omskæring. Faktisk er koranen den eneste hellige bog, der tror på menneskekroppens perfektion ved skabelsen. I An-Nisaa sura lyder det: Gud forbandede Satan; men han (Satan) sagde: “Jeg vil vildlede en del af Dine tjenere, og jeg vil indgyde dem falske begær. Jeg vil beordre dem til at opsnitte kvægets ører og defigurere det smukke, Du har skabt.” Den, der forsager Gud og tager Satan til ven, har visselig lidt et åbenlyst tab. (4:118-119) Det eneste, der kan tale for omskæring i koranen er citatet: “Sig: ´Gud taler sandt. Følg Abrahams tro. Han var en retfærdig mand og dyrkede ikke afguder´.” (3:95). Profeten Abraham i jødisk tro kendes for at have udført sin egen omskæring, da han nærmede sig 80 år.

I haditherne og de mange biografier om profeten Mohammed står der heller ikke noget om, at profeten var - eller blev - omskåret, eller at han udtalte sig om omskæring, udførte, overværede eller direkte opfordrede til det. Alligevel hersker der en mytisk tro blandt muslimer, at alle profeter før islam blev født omskåret fra Guds hånd, og at man gennem omskæring vil efterligne profetkroppens ufejlbarhed.

Den mytiske forestilling om profetens krop som født omskåret har bidt sig fast i den muslimske bevidsthed. I en sådan grad, at sygdommen hypospadi, hvor der kun er forhud på penis overside, kaldes profet-omskæring (peygamber sünneti på tyrkisk). På tyrkisk siger man, at drenge født med denne sygdom er halv omskåret (doğuştan yarı sünnetli). Men sygdommen kræver et kirurgisk indgreb, da en række komplikationer opstår ved vandladning og samleje.

Muslimske lærde har længe kritiseret omskæring

Koranens tavshed om omskæring har fra tidernes morgen affødt en kritik af omskæring fra de muslimske lærdes side, og det fortsætter lige så livligt i dag:

Filosoffen Ibn Meymun citeres for at sige i år 1190: “Jeg mener, at formålet med omskæringen er at dæmpe seksuel nydelse ved på en gang at skade mandens sexorgan og psyke. Nogle synes at mene, at omskæringen har det til formål at rette op på en biologisk fejl hos manden. Svaret er her ret simpelt: hvordan kan levende væsener blive så mangelfuldt skabte fra Guds hånd, at det kræver indblanding udefra og ved menneskehånd, når det drejer sig om forhuden, hvis funktion er indlysende?”

“Gud sendte profeten til at påbyde menneskene til islam ikke som omskaerer!”, siger Khaliffen Ömer Ibn-Abd-al-Aziz i år 720.

Hadith forfatteren Ahmad Ibn-Hanbal skriver i år 855: “Osman Ibn-al-As var inviteret til en omskaering, men han meldte afbud med den begrundelse, at man ikke foretog sig omskæringer i profetens tid, og at der heller holdtes sådanne fester.”

“Kunne naturen have lavet en fejl i dette mest væsentlige organ? De siger, det [forhuden, red.] ikke er hygiejnisk. Så er leveren det heller ikke. Dertil kommer, at der ikke står noget om omskæring i koranen. Mon profeten gik rundt og skar i tissemændene?”, spørger den nutidige forfatter Ҫetin Altan.

Professor Cemil Topuzlu har i 1934 åbnet sundhedsargumentet bag omskæringen til debat: “Lad os formode, at omskæringen betyder hygiejne og beskytter mod nogle sygdomme. Vil det så retfærdiggøre, at man skærer en del af alle muslimske børns penis bare for at beskytte mod sygdomme, der dukker op hos én ud af hver tusind børn? Det er så grotesk som at fjerne alle børns blindtarme, fordi de kan briste. For hvor stor er sandsynligheden?”

Ifølge islamforskeren Edip Yüksel, er det ikke alene smerten, der er forkert, men også den kritik af Vor Herre som omskæring repræsenterer: “Det kan ikke være Guds fejl, at der tilhører en lille forhud til tissemanden. Men hver omskæringsoperation er som at sige til Gud: ‘Kære Gud, du har skabt vores tissemænd skæve, og vi vil rette op på din fejl med saks og kniv. Og mens tissemændene bløder og børnene råber af smerte og choktrauma, vil vi huske Din storhed og ytre Dit navn med respekt og hengivenhed.’ ”

Kirve traditionen

Man kan undre sig over, hvorfor koranens og hadithernes tavshed fortolkes som en accept og ikke som en afvisning. Men det skyldes sandsynligvis den enorme industri, der er forbundet med skikken og traditionen.

Kirve er manden, der holder drengebarnet under omskæringen.Kirves essentielle rolle er dog økonomisk og social, idet han forventes at dække omskæringsudgifterne og i fremtiden også sørge for større udgifter for drengen fx i forbindelse med et fremtidigt giftermål. Men kirves overordnede opgave er at være mellemled mellem drengens far og magtkredsen af politikere og bureaukrater.

Drengens far udpeger sønnens kirve, som skal være en mand med magt, idet han skal bruge sin baggrund og netværk for at indfri farens ønsker og forventninger. Faren vil fx satse på en politiker som sin søns kirve, hvis han selv overvejer at gå ind i politik eller vælge en mafiaboss, hvis han er ude efter opsyn af sit erhverv, beskyttelse af ejendele, familie osv. Popikoner og fodboldstjerner bruger også rollen flittigt til at promovere sig. “I betragtning af den status, samfundet tillægger en kirve, er det et privilegium og en anledning til at opnå respekt at acceptere tilbuddet som kirve”( Zaman, 11. feb. 2008).

Senest kunne man fx læse, at den tyrkiske statsminister Erdogan “ikke kunne afvise tilbuddet om at blive kirve” til en dreng i byen Afyon, at “Erdogan heller ikke kunne sige nej til at blive kirve til en 12-årig dreng i Ankara” , ligesom energiministeren “takkede ja til at blive kirve til et par drenge under en kollektiv omskæringsceremoni for 350 børn i byen Sivas. Ceremonien, der sponsoreredes af det offentlige fandt sted i byens sportshal.” Medierne har også berettet, at “den berømte tyrkiske sangerinde og skuespiller Hulya Avsar akkompagnerede sin kæreste, en lige så berømt fodboldtræner, der skal være kirve til 400 børn i byen Kirikkale. De to sponsorerede udgifterne for ceremonien.” Dette er dog et helt usædvanligt eksempel på, at en kvinde er kirve.

Kirve er en så integreret del af omskæringstraditionen, at der er særlige avissektioner og webaviser udelukkende om kirve-relaterede nyheder. Den har også sin egen litteratur i form af folkemusik og digte, der dramatiserer og pusler om kirveshæderlige status i sensationelle vendinger. Det iøjnefaldende er fraværet af drengebarnet i fortællingen, og det har da også udmøntet sig i kritiske røster om dobbeltmoral bag traditionen ud fra et hensyn-til-barnet perspektiv.

Mister følsomheden

Til forskel fra debatten i Danmark, med undtagelse af Jette Hansen i Weekendavisen i december 2008, som her gik i rette med Martin Krasnik, er de kritiske røster i de lande med lang tradition for skikken i stigende grad kropssundhed og barnets ret til en naturlig udviklingsproces - fysisk, psykisk og seksuelt.

Dengang da jeg en overgang boede i Tyrkiet med min danske mand, undrede vi os tit over, hvorfor tyrkiske mænd går og leger med deres tissemænd i fuld offentlighed. Det gjorde både direktøren og gadesælgeren. Selv om man i disse egne siger, at det bringer held at røre ved sin tissemand, måtte denne trang skyldes noget mere håndgribeligt, tænkte vi. Min onkel, som er omskæringslæge, forklarede, at det kan skyldes irritation af lemmet, hvor den udsatte glans let kan blive tør, revne og bløde.

De fysiske gener af et omskåret lem er, at glansen bliver mindre sensitiv. På underfladen af forhuden findes der en stor mængde blodårer og over 20.000 nerveceller. Afhængig af hvor meget af forhuden man fjerner, nedsættes orgasmens styrke mellem 51 og 80 %.

Og så er der de psykiske konsekvenser. Den tyrkiske læge Gökce Cansevers har fx fulgt 12 tyrkiske drenge før og efter omskæringen. Hendes konklusion er, at børnene i perioden efter omskæringen har udviklet et traume.

Neurofysiologerne går videre og ser en sammenhæng mellem fysisk trauma og senere voldelig adfærd og henviser til relationen imellem tidlige genitale smerteeksperimenter og forstyrrelse af hjernens naturlige seksuelle programmering. Samtidig dokumenterer den medicinske litteratur, at babyers smertetærskel er langt lavere end større børns. Trods bedøvelse viser babyer i ca. 10 dage efter omskæringen smertesymptomer (hurtigt åndedræt, rødme og tung sved) og erindringen hænger fast i underbevidstheden, og den skulle ifølge den amerikanske neurofysiolog Dr. James Prescot reducere mandens smertetærskel for livstid. Omskæringsskaderne stiger også ved brug af anæstesi, som er skadelig for det lille barn. Derfor udføres 96 % af omskæringerne i USA og Canada uden bedøvelse.

Flere orgasmer med mænd uden omskæring

Den amerikanske forsker Kristen O´Hara har undersøgt, hvordan omskæring påvirker kvindens seksuelle nydelse, og her viser det sig, at kvinder foretrækker vaginalt samleje med en anatomisk hel penis. For kvinder med omskårede partnere oplever betydeligt færre og svagere vaginale orgasmer, næsten aldrig oplever multiple orgasmer og tit vaginalt ubehag i samlejet med omskårede partnere, udover at de oplever en større tendens hos manden til at få præmatur ejakulation.

Det er dog ikke alene forhuden, men et helt andet distinkt sanseorgan, der ligesom forhuden også helt eller delvist fjernes ved omskæringen. Organet hedder “ridged band”. Dette komplekse sanseorgan indeholder den højeste tæthed og det højeste antal sensoriske nerveender i penis. “Ridged band” er, hvad et øje, et øre, en tunge er til ansigtet. “Ridget band” blev i 1991 præsenteret for lægeverdenen af forskerholdet Taylor, Lockwood og Taylor under et internationalt seminar. Forskerholdet har efter mange års undersøgelser dokumenteret, at ridget-band er et særskilt organ med egne funktioner: “the ridged band with its unique structure, tactile corpuscles and other nerves, is a primarily sensory tissue, an anatomically distinct part of foreskin and functions distinctly.”

73 % af kvinderne siger, at omskårne mænd penetrerer hårdere og dybere, bruger langstrakte strøg, mens mænd med naturlig penis har en tendens til at penetrere blidere, med kortere strøg.

Mænd vil have følsomheden tilbage

Debatten i USA har bevirket, at omskæringens popularitet er dalende. Hvor 60 % af spædbørnene blev omskåret i 80’erne, var det 56 % i 2006 og flere omskårne amerikanske mænd vælger i dag penis-restoration. De ligesindede samles i grupper somNational Organization of Restoring Men (NORM), hvor medlemstallet er støt stigende.

- Jeg blev omskåret ved fødslen og jeg har netop fået kirurgisk forhudsrestoration. Min penis havde i årenes løb tabt mere og mere af sin følsomhed. Nu er følsomheden tilbage. Forskellen er overraskende og meget glædelig. Man kan ikke forestille sig, hvad man har mistet, indtil man på egen krop kan opleve omvendingen. Jeg havde altid ment, at min penis var fuldkomment følsom og fungerede helt fin,” skriver en mand anonymt fra Tentally. Citatet er fra Wikipedias opslag om Ridged Band.

Nogle vil i flg. forskeren Elise Ludwig få sensitiviteten tilbage og forbedre partnerens nydelse og dermed få bedre sex. Mens andre gør det for at det virile, “heavy-hooded” look, de ser hos deres europæiske kønsfæller og i gay-pornoen, eller simpelthen for at se ud som deres ikke-omskårede sønner.

Hvor langt må man gå som forældre?

I debatten er det vigtigt ikke at forfalde til en snæver diskussion om kultur og principper. Derimod bør debatten fokusere på fysisk og psykisk sundhed og barnets naturlige udviklingsproces, samt hvor langt kan man gå som tredje person - forælder såvel som læge eller stat, når det gælder lemlæstelse af en anden persons kropsdel. Og her kan man inddrage FN´s Konvention om Barnets Rettigheder, hvis hovedformål er at give ethvert barn mulighed for at deltage i de beslutninger, som har indflydelse på dets liv. Og omskæring er fx også en direkte overtrædelse af artiklerne 1, 2 og 20 af Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og Biomedicin af 1997.

Er omskæringen mandens sidste tabu? Måske. Omskæringsdebatten i Danmark er væsentlig. Og hvis debatten ikke bidrager til en mentalitetsændring hos forældrene, er det efter min mening forsvarligt at gribe ind med et forbud mod dette overgreb mod drengekroppen.

Kildehenvisninger:
Kirsten O´Hara, 2001: Sex as Nature Intendet It. Turning Point Publications, MA

Gökce Cansever: “Psychological Effects of Circumcision”. I: Brit.J.Med. Psychol., 38:321-331, 1965

John Colapinto, 2000: As Nature Made Him: The Boy Who Was Raised As a Girl. Harper Collins

Ronald Goldman, 1995: Questioning Circumcision: A Jewish Perspective. Ressource Center, Boston

J. Steven Svoboda: “The Limits of the Law: Comparative Analysis of Legal and Extralegal Methods to Control Child Body Mutilation Practices” (Journal of Medical Ethics 2001).

J. Steven Svoboda, Warren Farrell & James Sterba, 2007: Does Feminism Discriminate Against Men?. Oxford University Press

Nil Gün, 2008: Sünnet - Sünnetle Ilgili Yalanlar ve Gercekler(Omskæring: Løgne og sandheder om Omskæring). Istanbul: Kuraldisi Yayincilik

J. Winberg, I. Bollgren, L. Gothefors, M. Herthelius and K. Tullus, 1989: “The Prepuce: A Mistake of Nature?” I: Lancet 18, 1989

Gökce Cansever: “Psychological Effects of Circumcision”. I: Brit.J.Med. Psychol., 38:321-331, 1965

Taylor, JR; Lockwood AP; Taylor AJ (February 1996).“The prepuce: Specialized mucosa of the penis and its loss to circumcision”. British Journal of Urology 77 (2): 291-295.http://www.cirp.org/library/anatomy/taylor/. (Reprint: cirp.org)

Taylor, John R. (September 2007). “The forgotten foreskin and its ridged band (letter)”. Journal of Sexual Medicine 4 (5): 1516. doi:10.1111/j.1743-6109.2007.00588.x. http://pmid.us/17727357.

Taylor, John R. (July 2007). “Fine-touch pressure thresholds in the adult penis (letter)”. BJU International 100 (1): 218.doi:10.1111/j.1464-410X.2007.07026_4.x. http://pmid.us/17552969.

Viens, AM (June 2004). “Value judgment, harm, and religious liberty (letter)”. Journal of Medical Ethics 30 (3): 241-247.doi:10.1136/jme.2003.003921. PMID 15173355. http://jme.bmj.com/cgi/content/full/30/3/241-a.