Ghettoer og greencard

Morten Uhrskov Jensen

Der er nok at skrive om, så hvor­for ikke slå et par del­em­ner sam­men? Søreme om ikke det ser ud til, at antal­let af ghet­toer er på vej til at vokse, ikke falde, som rege­rin­gen ellers har lovet, at det ville. I 2016 skulle der i ste­det for 28 ghet­toer - nå nej, “udsatte bolig­om­rå­der” - have været 21 og i 2020 skulle tal­let have hed­det 14. Nu viser det sig, at 14 nye bolig­om­rå­der er tæt på at kunne kalde sig ghet­toer. Sikke da noget.

Jeg har skre­vet om den kuldslå­ede greencard-ordning før, men nu fore­lig­ger der opdate­rede tal. Da jeg skrev om emnet i sep­tem­ber 2011, var det kun 29 procent af de påstå­ede højt­kva­li­fi­ce­rede, der rent fak­tisk arbej­dede inden for deres område. Og i dag er tal­let så 30 procent, ikke den største stig­ning, der er set.

De to emner, ghet­toer og green­card, hæn­ger givet­vis kun i meget begræn­set omfang direkte sam­men, så hvor­for bunke dem sam­men under én hat?

Alt sej­ler, og vi hol­der kursen

De to eksemp­ler, der er stort set uden ind­byr­des for­bin­delse, viser, at vi ledes af en flok alter­na­tivt bega­vede poli­ti­kere. Kata­stro­ferne står i kø for at komme til, og vejen fremad er så at blive ved med at hælde flere og flere lavt kva­li­fi­ce­rede ikke-vestlige ind i lan­det. I den lin­kede arti­kel til greencard-ordningen næv­nes det f.eks., at “Lige nu er der mere end 300 videns­ar­bej­dere fra Bang­la­desh med mindst én kan­di­dat­grad, men kun fem af dem er i betalte job, der matcher deres kva­li­fi­ka­tio­ner. Det samme for­hold gør sig gæl­dende for dem fra Nige­ria, Pakis­tan, Nepal, Iran og Ghana.”

Tør man på bag­grund af viden om, hvor­dan også ikke-vestlige efter­kom­mere kla­rer sig i uddan­nel­ses­sys­te­merne, gætte på, hvor­for per­soner fra Bang­la­desh, Nige­ria, Pakis­tan, Nepal, Iran og Ghana ikke kla­rer sig syn­der­ligt godt i Danmark?

Ganske uan­set om Dan­mark mod­ta­ger flygt­ninge eller såkaldt arbejds­kraft­ind­vand­ring fra den ikke-vestlige ver­den, er resul­ta­tet det samme: Dan­mark bli­ver fat­ti­gere, jo flere der kom­mer. Dan­mark opsplit­tes langs etniske, reli­giøse og kul­tu­relle skillelinjer.

Det er ganske vist, at det for­hol­der sig, som jeg her beskri­ver, og allige­vel fortsæt­ter fes­ten. Hvis ikke der gri­bes ind poli­tisk, vil fes­ten fortsætte, ind­til Dan­mark kun er en smule mindre fat­tigt end de lande, hvor­fra vi modtager.

Sådan er nem­lig vir­ke­lig­he­den. Der er ikke noget for­tryl­let over det land­om­råde, som vi kal­der Dan­mark. Det er men­nes­kene på ste­det, der afgør gra­den af fortryllelse.

Artik­ke­len sto første gang som blogg­inn­legg i Jyllands-Posten 14. juli.
Uhrskov har nylig utgitt boken:

Ind­vand­rin­gens pris - På vej mod et fat­ti­gere Dan­mark (2012,


Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.