Den tidligere riksantikvaren i Danmark og leder for Nationalmuseet, historikeren Olaf Olesen, leverte en liste med 500 navn til Sovjetunionen.
Det var navn på prominente dansker, og inneholdt korte biografier over dem og deres politiske syn.
Det har lenge vært skrevet i danske aviser om at en kjent danske leverte fortrolige opplysninger til Sovjet. Nå kan Jyllands-Posten avsløre hans identitet.
Tidligere rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet, Olaf Olsen, udarbejdede som ung kommunist under Den Kolde Krig en fortegnelse over 500 fremtrædende danske kunstnere og videnskabsmænd og videregav den til sovjetambassaden i København.
Til 75 af navnene føjede han korte biografier, oplysninger om hvor de stod politisk, samt om de var Sovjetunionen venligt eller fjendtligt stemt.
Oplysningerne om bl.a. atomfysikeren Niels Bohr endte siden hos den sovjetiske militære efterretningstjeneste. Danmarks fjende i Øst kunne ifølge historikere bruge oplysningerne til spionage og påvirkning af den offentlige mening eller som interneringslister i tilfælde af en besættelse af Danmark.
Olesen er professor i arkeologi og var leder for Den store danske Encyklopedi, hans bror er tidligere justisminister Erling Olesen. Han tilhører med andre ord landets elite.
Etter annen verdenskrig var han glødende kommunist og så ikke noe galt i å levere lister over medlemmer av den danske elite til KGB. Historikeren Regin Schmidt som var medlem av kommisjonen som gransket overvåkingpolitiet, PETs arkiver, sier listen fort kunne blitt en interneringsliste i tilfelle sovjetisk okkupasjon.
Sovjeterne hadde for vane å halshugge et okkupert lands elite, slik de gjorde i Polen og de baltiske land. Da Olesen utleverte listen satt Stalin fortsatt ved makten.
Olesen sier i et intervju at han var naiv og idealistisk. Av en eller annen grunn viser kommunister alltid til idealisme, aldri krav om ansvarlighet og det å gå i en fremmed makts tjeneste. Idealisme vil i denne betydning si at Sovjets interesser sto over Danmarks. Det er en forskjønnet fremstilling av landsforræderi.
Olesens svik ble oppdaget at PET så tidlig som 1951. Man ville reist sak, men den ble frafalt av hensyn til en hemmelig kilde. Mer uforståelig er det at Olesen etter dette fortsatt kunne gjøre karriere i det danske samfunn som om intet hadde skjedd.
Regin Schmidt, historiker ved Københavns Universitet, var medlem af PET-kommissionen, som i anonymiseret form beskrev forløbet i 2009. Han kalder det »en af de alvorligste sager«, som kommissionen stødte på, fordi den handlede om videregivelse af personoplysninger til en fremmed magt:
»Vi taler her om starten på Den Kolde Krig og en af de koldeste dele af den. Det var et tidspunkt, da Stalin stadig regerede, og der i samtiden var en stigende frygt for krig mellem Øst og Vest.«
»Var Danmark blevet besat af østlige styrker, kunne de udleverede oplysninger i værste fald være blevet anvendt til at internere, deportere eller udrense de personer, der var kritiske over for kommunismen,« siger Regin Schmidt.
Det er interessant at Olesen selv i dag ikke innrømmer at listene kunne fått skjebnesvangre følger for de oppførte. Han sier den var ment som en “orientering” om personer sovjeterne kanskje ville støte på.
»Det var fuldstændig fjernt for mig dengang, at oplysningerne kunne bruges til spionage og som interneringslister. Jeg følte det ikke som nogen form for kriminalitet eller landsforræderi, men så det som en orientering til den sovjetiske ambassades folk, så de vidste noget om de mennesker, de kunne komme til at møde. I dag fortryder jeg og ville ikke have gjort det samme. Men dengang var jeg en ung, glad og naiv kommunist,« siger Olaf Olsen, bror til tidligere justitsminister Erling Olsen (S).
