Karl Marx formulerede en prægnant kritik af det kapitalistiske system, som med den industrielle revolution var på vej til at sætte sig igennem i store dele af Europa på hans tid.
Han argumenterede for, at kapitalismen har en indre dynamik, som medfører, at den med tiden vil undergrave sig selv.
Den fører til økonomiske koncentrationer og til udviklingen af et proletariat, som kun lever på kanten af samfundet. Den opløser alle stabile værdier og forvandler enhver relation mellem mennesker til penge. På grund af sin almene historieteori troede Marx derudover, at når kapitalismen brød sammen, så ville den selv have skabt forudsætningerne for en ny og retfærdig samfundsorden, hvor proletariatet kunne overtage magten over produktionsmidlerne, og hvor der derfor ikke længere ville være klassemodsætninger og ingen social undertrykkelse, men hvor alle ville samarbejde i frihed og ligeværdighed.
Desuden hævdede Marx, at »det er ikke menneskenes bevidsthed, der bestemmer deres væren, men omvendt deres samfundsmæssige væren, der bestemmer deres bevidsthed.« Det betød, at man egentlig kun kunne forstå den marxistiske teoris sandhed på basis af en bestemt samfundsmæssig væren.
Eller anderledes udtrykt: Man kunne ikke modsige teorien uden at blive placeret som klassefjende. Ikke noget godt udgangspunkt for en åben diskussion om teoriens sandhed.
Det marxistiske idékompleks fik efterhånden betydelig indflydelse blandt arbejderklassens ledere og på mange intellektuelle. Selvom der var dyb uenighed om, hvorledes arbejderklassen konkret skulle bruge de demokratiske midler, som den skridt for skridt fik til rådighed, så delte man i vid udstrækning en fælles tro på, at man ved at nedbryde det kapitalistiske system og afskaffe den private ejendomsret til produktionsmidlerne ville kunne nå frem til en moralsk bedre samfundsorden.
Denne tro lå også bag Den Russiske Revolution og opbygningen af Sovjetunionen.
De ledende kommunister var overbevist om, at hvis partiet overtog produktionsmidlerne og organiserede produktionen, så kunne det skabe betingelserne for en velfungerende socialistisk orden. Denne orden ville nærmest vokse frem af sig selv, når de materielle betingelser først var skabt. Men det var en gigantisk illusion, som direkte kan føres tilbage til Marx. Hvor meget Marx end kan have ret i, at der er en indre dynamik i kapitalismen, som gør den farlig for sig selv, så er der overhovedet ingen som helst grund til at tro, at kapitalismens sammenbrud helt naturligt bærer udviklingen af den nye socialistiske orden i sit skød.
SKAL vi forstå vor egen situation, så må vi også forholde os til spørgsmålet om, hvorledes Marx og store dele af den europæiske arbejderklasse og intelligentsia overhovedet kunne nære den illusion. Her giver McLellans biografi et vigtigt bidrag.
Den gør omhyggeligt rede for, hvordan Marx’ tænkning er integreret i hans tid og i hans liv. Bogen følger gangen i Marx’ værk fra de tidligste skrifter i traditionen efter Hegel, og den fortæller, hvorledes han efterhånden - med inspiration fra Engels - førtes over til en dybere beskæftigelse med økonomiske spørgsmål.
Samtidig berettes om et til tider kaotisk privatliv, der ofte var præget af økonomiske bekymringer, sygdom og børnedødsfald. Så forstår man, at værket også er skabt af vilje og energi.
Bogen er fra begyndelsen bygget op i en række kapitler, som er benævnt efter de byer, hvor Marx boede, og hvorfra han udfoldede sin aktivitet - også ofte som journalist og redaktør.
Denne række afsluttes med et kapitel om London, hvor han tilbragte de sidste godt tredive år af sit liv. Derefter er der to væsentlige kapitler, som viser spændingen i hans virke.
I det ene er han teoretikeren. Det handler om hans økonomiske teorier, som førtes frem til den endelige formulering i Kapitalen; og hvor mange tankeglimt man end kan finde i ungdomsskrifterne, så er det dog i Kapitalen, at Marx har fået samlet sine tanker i et sammenhængende bygningsværk. I det andet kapitel er han praktikeren. Det handler om hans virke i Den Første Internationale. Bogen afsluttes med en redegørelse for den voksende internationale indflydelse i hans seneste år; og med et væsentligt kapitel om den arv, som hans eftertid har overtaget og forvaltet.
Skal vi lære noget af Marx i dag, så skal vi først forkaste illusionen om, at der findes en alternativ, socialistisk samfundsmodel, som står klar til at vokse frem, når kapitalismen bryder sammen. Men samtidig er der væsentlige sider af Marx’ kritik af kapitalismen, som ikke er uden bid.
Senest den igangværende finanskrise har indskærpet, at det kapitalistiske system indeholder nogle kræfter, som fører på afveje, hvis de får lov at udvikle sig blindt. Selvom der ikke findes noget frit samfund uden et frit marked, så er det også en illusion, at markedet er selvregulerende. Hvis markedet fortsat skal være frit for alle, så skal det styres politisk. Derfor må den demokratiske beslutningsproces stå højere end den rene økonomi.
Men marxismens historie har jo også belært os om, at folk som flest kan gribes af politiske illusioner. Det kan være illusionen om, at markedet er selvregulerende og bør overlades til at styre sig selv. Eller det kan være alle mulige andre illusioner. Forudse dem kan vi jo ikke; højst tage dem op i fri debat, når vi ser, at de truer. Og derfor er historien om den socialistiske illusion, således som den fortælles i denne bog, god at have ved hånden. Her ser vi den grund, hvorfra illusionen kunne gro. Hvorfra kan andre illusioner gro? Nu fører de europæiske lande en asylpolitik, som i realiteten forudsætter, at de kan bære at klare de sociale konsekvenser af politisk uro i resten af verden. Er det en illusion? Vide det kan vi først, når det er for sent. Derfor må vi tillade, at spørgsmålet diskuteres åbent. For bevidstheden om, at demokratiet konstant trues af politiske illusioner, bør være en nødvendig del af vor demokratiske bagage.
Desværre har man ikke været helt omhyggelig med korrekturlæsningen. Der er nogle letgennemskuelige fejl i flere årstalsangivelser og i eksemplificeringen af begrebet om merværdi.
Det er skønhedspletter i en ellers smuk og tankevækkende bog.
David McLellan: Karl Marx - En biografi. Oversat af Claus Bratt Østergaard. 608 sider. 399 kr. Informations Forlag.
Opprinnelig i Weekendavisen 1.juni
