Et eftersyn

Morten Uhrskov Jensen

Neden­stå­ende er et sam­men­drag af de vig­tigste poin­ter i min bog Ind­vand­rin­gens pris. På vej mod et fat­ti­gere Dan­mark.

Gid du må leve i inter­es­sante tider”, hed­der en gam­mel kine­sisk for­ban­delse. Dan­mark, og den vest­lige ver­den lever i sand­hed med udford­rin­ger af hid­til uset karak­ter. Vi skal efter 500 års domi­nans vænne os til at være blot én af spil­lerne ved det glo­bale bord. Europa trak fra engang i 1400-tallet med de store opda­gel­ser, som vi kal­der dem, og nu skal vi til at omstille os til nye tider. Vores kom­pas er imid­ler­tid sta­dig alt for dår­ligt fun­ge­rende, og der­for sej­ler vi på en kurs, der er gal. Lad mig tage læse­ren på en tur gennem det lands­kab, der skal for­and­res, hvis Dan­mark og Europa også i det 21. århund­rede skal kunne sige, at vi er med på den glo­bale vogn.

Europa skal sna­rest skaffe sig af med fore­stil­lin­gen om, at Europa og Ves­ten gene­relt er noget som helst andet end en par­ti­ku­lær kul­tur blandt mange på klo­den. Uni­ver­sa­lis­men må ud fra alle erfa­rin­ger erklæ­res for død og begra­vet. Ideen om uni­ver­selle ret­tig­he­der som noget, der er ønsket af alle etniske og reli­giøse grup­per - i hvert fald til­s­træk­ke­ligt store fler­tal blandt disse hver især - viser sig mere og mere absurd. I lige dele selv­over­vur­de­ring og selv­pi­neri bil­der Ves­tens ledere sig ind, at lande som Afgha­ni­stan og Irak og lige­frem Kina har befolk­nin­ger, der af hjer­tet ønsker at blive nøjag­tig som os. Dosér den rette medi­cin af mili­tær handle­kraft og moralsk indig­na­tion, og de vil omfavne vores såkaldte vær­dier: Det libe­rale demo­krati og de uni­ver­selle men­neske­ret­tig­he­der. Hvor længe endnu kan vest­lige stats­le­dere udholde at høre sig selv messe om en salig­gø­rende uni­ver­sa­lisme, som ikke rok­ker sig ud af ste­det? Ikke meget læn­gere, er mit bud, og godt det samme. Det er på tide at begrave den sidste rest af den radi­kale oplys­nings­tid og i ste­det erkende denne ver­dens mang­fol­dig­hed, hvor det ikke-vestlige træn­ger frem på bekost­ning af netop den mest tåbe­lige del af Oplysningstiden.

Den næste kur­sænd­ring består i at erkende den ikke-vestlige ind­vand­ring til Europa som den kata­strofe, den vit­ter­ligt er. Kul­tu­relt, men først og sidst økono­misk. Jeg har for snart noget tid siden opgi­vet at tale kul­tur (og reli­gion) som deter­mi­ne­rende fak­to­rer, der bestem­mer (uover­sti­ge­lige) fors­kel­lig­he­der mel­lem grup­per. “Man” vil ikke høre. Men økonomi bør selv den mest poli­tisk kor­rekte, vel­færds­glade dans­ker kunne for­stå. Den ikke-vestlige ind­vand­ring er en økono­misk belast­ning for de vest­lige mod­ta­ger­lande. Intet­steds - jeg gen­ta­ger: Ingen ste­der - kan der fin­des eksemp­ler på, at den gennem­snit­lige ikke-vestlige ind­vand­ring er til økono­misk gavn for det vest­lige mod­ta­ger­land. Vær ven­lig at bemærke, at det eneste tidens talere har at gøre godt med, er antal­let af ind­skrevne efter­kom­mer­kvin­der på de videre­gå­ende uddan­nel­ser. Fes­ten stop­per lige her. Res­ten er stil­hed. De 15-16 årige efter­kom­mer­pi­ger og de 30-årige efter­kom­mer­kvin­der fra de ikke-vestlige lande viser langt sva­gere tal for hen­holds­vis kunds­ka­ber (de 15-16 årige ifølge PISA Etnisk) og for kom­pet­en­ce­gi­vende uddan­nel­ser (de 30-årige ifølge Dan­marks Sta­ti­stik). Alt hvad tidens mode­ska­bere inkarne­ret i uddan­nel­ses­mi­nis­ter Mor­ten Øster­gaard kan hænge deres hat på, er deres held med at gøre det muligt for efter­kom­mer­kvin­derne at få adgang til de danske uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner. De kan intet sige om, hvor­dan det så går for disse stu­de­rende, der med tid­li­gere inte­gra­tion­smi­nis­ter Birthe Rønn Horn­bechs ord “er så dyg­tige og disci­pline­rede, at det bør sti­mu­lere danske stu­de­rende.” Det er det rene slud­der. Tal­lene for de 15-16 årige og tal­lene for de 30-årige bevi­ser min påstand. Dan­mark og Europa bør med andre ord øjeblik­ke­ligt standse enhver yder­li­gere ikke-vestlig ind­vand­ring. Jo flere ikke-vestlige, jo mere fat­tig­dom i Dan­mark på grund af lavere gennem­snit­lige kompetencer.

EU er godt tænkt og elen­digt udført. EU er i sel­veste ner­ven ude­mo­kra­tisk med så mange mel­lem­led, der skal udpe­ges, før vi præ­sen­te­res for den “poli­ti­ker” - de facto en tekno­krat - der træf­fer beslut­nin­ger for øjnene af os med kon­se­kven­ser, som for­vand­ler Europa til noget, Europa ald­rig har været, nem­lig ikke-europæisk. Metock­dom, og jeg skal komme efter dig, EU sør­ger for, at med­lems­lan­dene får ind­skræn­ket spil­le­rum­met for stands­ning af ikke-vestlig ind­vand­ring til et mini­mum, spil­le­rum­met altså, ikke ind­vand­rin­gen. Det er kedsom­me­ligt kendt, at de danske “stram­nin­ger” af udlæn­dinge­lo­ven i 2002 i bety­de­ligt omfang er omgået af EU´s gale idé om, at den fri bevæ­ge­lig­hed trum­fer alt andet, inklu­sive f.eks. Dan­marks ret til at for­søge at stoppe den uen­de­lige strøm af ikke-vestlige til landet.

På den anden side er EU rig­tigt tænkt, orga­ni­sa­tio­nen skal såmænd bare ven­des fulds­tæn­dig på hovedet. Euro­pæisk sam­ar­bejde må der til. Det skal blot være med mål­sæt­nin­gen om at bevare, ikke opløse, Europa og Euro­pas folk.

Det er usmage­ligt at vælge omgangs­kreds efter hud­farve, det ved vi alle. Hvor­dan kan det så være, at de men­nes­ker, der gennem­snit­ligt ønsker den mest libe­rale udlæn­dinge­lov - de høj­tud­dan­nede - sam­ti­dig er dem, der i størst grad prak­ti­se­rer uddan­nelse, arbejdsplad­ser, bolig­om­råde og skole­valg efter lige nøjag­tig pig­men­te­rings­gra­den hos deres med­men­nes­ker? De lilje­h­vide eli­ter har jeg døbt dem. Bog­sta­ve­lig talt er disse eli­ter, de poli­tiske, kul­tu­relle og økono­miske, selv alt­over­ve­jende hvide, og de ser kun sjæl­dent andre end hvide men­nes­ker. De ikke-vestlige, som oftest har mør­kere lød, kla­rer sig nem­lig så til­pas ringe i gennem­snit, så eli­terne ikke behø­ver at omgås dem, og eli­terne ønsker det hel­ler ikke. Det er en videnska­be­ligt under­søgt kends­ger­ning, at eli­terne er hur­ti­gere til at tage deres børn ud af Folke­sko­len, når ande­len af ikke-vestlige når et vist niveau. Eli­ter­nes hyk­leri er af en kali­ber, der sav­ner side­stykke. Hvis racisme hand­ler om hud­farve, er de danske eli­ter gennem­snit­ligt bety­de­ligt mere racis­tiske end dem af deres lands­mænd, der fra tid til anden pro­te­ste­rer over at se deres loka­l­om­råde omdan­net til en anden vir­ke­lig­hed, en ikke-vestlig vir­ke­lig­hed. Der skal her­fra lyde en opford­ring til de lilje­h­vide om at sætte skik på eget hus, før end de lilje­h­vide ret­ter skyt­set mod deres rin­gere stil­lede medborgere.

De lilje­h­vide har i hele den vest­lige ver­den ikke noget at lade hin­an­den høre. For­bløf­fende i øvrigt som den vest­lige ver­den går i takt. Men selv­føl­ge­lig er der grads­fors­kelle. I f.eks. Fran­krig, Stor­bri­tan­nien, Tysk­land og Sve­rige let­ter eli­terne i endnu højere grad end i Dan­mark ben op ad lan­de­nes oprin­de­lige ind­byg­gere, der beta­ler en sta­dig højere pris for de lilje­h­vi­des drøm om det multi­kul­tu­relle og multi­et­niske. Fran­krigs zones sen­sib­les er de vel nok værste i Europa. Antal­let af disse ghet­toer vokser ikke, det tør de franske myn­dig­he­der trods alt ikke lade ske. Til gengæld vokser antal­let af ikke-vestlige i de alle­rede eksis­te­rende mindst 700 ghet­toer, og ifølge en fransk rege­rings­rap­port kan der i Fran­krig nu være op imod 19 procent af befolk­nin­gen med ikke-vestlig bag­grund. I Stor­bri­tan­nien førte den tid­li­gere Labourre­ge­ring en for­ment­lig bevidst masse­ind­vand­rings­po­li­tik, skal man tro en af Tony Blairs tid­li­gere råd­gi­vere, And­rew Neather. I Tysk­land har Thilo Sar­razin med tal doku­men­te­ret, at især den mus­limske ind­vand­ring til Tysk­land er en økono­misk kata­strofe for lan­det. Og ende­lig i Sve­rige, lan­det med kri­mi­na­li­tets­ra­ter, der er uhørt høje i euro­pæisk sam­men­hæng, sid­der et poli­tisk kle­resi, der leder tan­ken hen på en de facto enevælde.

Er det monstro ble­vet bemær­ket, at jeg sys­te­ma­tisk har anvendt beteg­nel­sen “ikke-vestlig” i ste­det for “mus­limsk”? Det er der en grund til. USA har næppe meget over én procent mus­li­mer, og allige­vel går super­mag­ten has­tigt mod en sta­tus som et land med en enorm under­klasse. Ande­len af latin­ame­ri­ka­nere vokser med stor hast, fra en 3-4 procent i 1965 til i dag 16 procent og ifølge pro­gno­ser til 30 procent i 2050. Her­til skal til den tid lægges op imod 15 procent ame­ri­ka­nere med afri­kansk bag­grund. Begge grup­per kla­rer sig for­fær­dende ringe i det ame­ri­kanske uddan­nel­ses­sys­tem. Latin­ame­ri­ka­nerne - eller hispanics/latinoer, som de sæd­van­lig­vis omta­les - lidt bedre end de sorte, men langt efter de hvide og især de knap 5 procent med asia­tisk bag­grund, der kla­rer sig bedst af alle. Alt sam­men i gennem­snit natur­lig­vis. USA går imod et sam­fund med en sta­digt større ulig­hed og med til­ta­gende spæn­din­ger mel­lem de to højt­præs­te­rende grup­per, hvide og asia­ter, og de to lavt præs­te­rende grup­per, sorte og hispa­nics. Man mis­ter fokus, hvis man kun foku­se­rer på den mus­limske ind­vand­ring. Det er fuldt ud muligt at omdanne et vel­fun­ge­rende land til et kon­flikt­fyldt sam­fund, hvor en kæmpe­stor gruppe vil føle sig udsat for als­kens dis­kri­mi­na­tion, hvor for­kla­rin­gen i vir­ke­lig­he­den “blot” er den, at bestemte grup­per kla­rer sig ringe på uddan­nel­serne og der­for også på job­mar­ke­det. Jeg behø­ver ikke at nævne, at der er en næs­ten fulds­tæn­dig sam­men­hæng mel­lem uddan­nel­ses­længde og ind­komst, vel?

Var det muligt, at de lilje­h­vide eli­ter snart kom til for­nuft og for stedse får stand­set den ikke-vestlige ind­vand­ring til de vest­lige lande?

 

Opp­rin­ne­lig i Jyllands-Posten.


Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.