Ved det seneste folketingsvalg fremstod Liberal Alliance som et godt alternativ til de øvrige partier på den borgerlige fløj. De Konservatives fatale flirt med De Radikale, Venstres manglende reformvilje og Dansk Folkepartis økonomiske socialdemokratisme gav plads til LA som et velfærdskritisk parti med en - troede man - nogenlunde fornuftig værdipolitik.
Tiden umiddelbart efter valget viste lovende takter. Samuelsen og Ammitzbøll var dygtige strateger, Ole Birk Olesen bidrog med en forfriskende politisk ukorrekt stemme, og Merete Riisager udviste en sund EU-skepsis. Ikke mindst Joachim B. Olsen kastede sig modigt ind i den fattigdomsdebat, der i velfærdsdanmark ellers ligner selvmord. At han kom sejrende ud af debatten viser, at han er en af landets allerbedste politikere. Og det til trods for - eller måske snarere fordi - han ikke er en traditionel politikertype. Jo, der var dristighed og integritet over LA.
Men i dag er det tydeligt, at partiet har svigtet. Det kommer klarest frem i værdipolitikken og her især udlændingepolitikken, hvor LA aftaler vidtgående lempelser med regeringen og det yderste venstre. Det siger sådan set alt. LA har vist sig nøjagtig lige så naivt - og liberalt på den dårlige måde - som man kunne frygte. Det må skyldes arven fra Det Radikale Venstre: Venstreorienterede idealer betyder nu mere end borgerlig realisme.
»Åbne grænser, lukkede kasser« er som bekendt LAs motto i udlændingepolitikken. Men det, partiet arbejder for, er i virkeligheden åbne grænser og åbne kasser - der snart bliver til åbne grænser og tomme kasser, som en af de svigtede LA-vælgere, kommentatoren Mikael Jalving, har formuleret det.
Med den nye aftale med regeringen har LA været med til at åbne de offentlige kasser yderligere for udlændinge. Det er bl.a. sket ved at fjerne starthjælpen. Kombineret med afskaffelsen af kontanthjælpsloftet vil det selvsagt medføre flere udlændinge til Danmark, fordi grænserne også er blevet endnu mere åbne. Det er også sket med LAs hjælp.
Det er ikke bare udtryk for en realpolitisk studehandel. LA er nemlig et slapper-parti på udlændingeområdet. Partiet ønsker også at afskaffe 24 års-reglen og tilknytningskravet for familiesammenføringer, akkurat ligesom den yderste venstrefløj og De Radikale. Hvornår mon LA bliver en del af en sådan aftale?
Kernen i LAs nye udlændingeaftale er en afskaffelse af pointsystemet, der ellers sørgede for, at vi kun fik kvalificerede udlændinge med integrationspotentiale til landet. Langt de fleste familiesammenførte kommer i forvejen fra ikke-vestlige lande, og den slags udlændinge koster ifølge CEPOS årlig det danske samfund omkring 15 milliarder kroner. Med LAs ’åbne grænser’-politik vil flere udlændinge få ophold, flere vil blive familiesammenførte, og oven i det vil LA afskaffe det retslige EU-forbehold, så det bliver endnu vanskeligere at regulere indvandringen.
Regeringens, Enhedslistens og LAs mere liberale regler for familiesammenføring indebærer ikke kun en afskaffelse af pointsystemet, men også lavere krav om tilknytning, bankgaranti og sprogkundskab. De nye regler vil ifølge Justitsministeriet betyde, at antallet af familiesammenførte stiger med ca. 1.000 om året, og det vil koste de offentlige kasser over 210 millioner kroner om året alene i direkte udgifter. Med tiden vil der selvfølgelig komme flere ukvalificerede udlændinge til landet, ikke mindst når de andre lempelser, der ligger i regeringsgrundlaget - om bl.a. statsborgerskab og permanent ophold - vil blive virkeliggjort med LAs hjælp.
Altså: Både åbne grænser og åbne kasser. Flere problemer med integrationen og flere udgifter. Hvor er den sunde skepsis? Og hvorfor stemme på LA, når man kan få den rene vare hos Det Radikale Venstre?
Det værste er, at LA ikke kun svigter sine egne vælgere. Partiet gør det også sværere at danne en borgerlig regering med en stram udlændingepolitik efter næste valg, eftersom LA vil være bundet af aftalerne med venstrefløjen. Vi må så håbe på et rent VKO-flertal. Med LAs hjerneblødning taget i betragtning er det måske heller ikke urealistisk. Hvad bør partiet i stedet gøre? LA kunne blive et slags nationalliberalt parti. Det forudsætter dog, at partiet besinder sig på, at Danmark er et selvstændigt, unikt land, og at danske borgere tilhører en nation med en særlig kultur. LA gør ret i at arbejde for frihed, men frihed har en forudsætning i sammenhængskraft: Orden, stabilitet og tillid mellem mennesker.
For uden orden, ingen frihed. Så er der kun det multikulturelle kaos, hvor landet opsplittes i en række parallelle samfund uden for lov og orden. Det oplevede fire jyske turister forleden, da de havde ’forvildet’ sig ud på Nørrebro, hvor indvandrerbanderne hersker. De blev følgelig helt uforsætligt udsat for et meget alvorligt knivoverfald.
Velkommen til det fragmenterede samfund, der ligger i forlængelse af regeringens og LAs værdipolitiske kurs. I Berlingske sidste lørdag stillede den amerikanske professor i socialpsykologi, Jonathan Haidt, diagnosen og falbød kuren. Han talte ganske vist om den amerikanske venstrefløj, men hans ord passer perfekt på LA:
»Den grundlæggende blinde plet i venstrefløjens øje er behovet for moralsk kapital - altså det, der skal til for at holde et samfund moralsk sammen. Som socialpsykolog kan jeg bekræfte, at ensartethed gør, at folk har tillid til hinanden, mens forskelle splitter folk.«
Nøgleordene er derfor streng regulering af indvandringen (i USA lukkede man grænserne fra 1913 til 1960erne) og assimilation, dvs. tilpasning til landets kernekultur. Og det skal ikke kun gælde i teorien, men også i praksis. For som Haidt sagde: Hvis man ikke tager menneskets dybe behov seriøst - dvs. behovene for moralsk orden, for tilhørsforhold til sine medborgere, for autoritet - vil det kunne opløse samfundets sociale lim.
Liberal Alliance: Åbne grænser, åbne kasser
Opprinnelig som blogg i Berlingske. Document.no takker Støvring for hans generøse tillatelse til republisering på document.no.
