Åpne grenser - åpne kasser

Af Kasper Støvring, kulturforsker, ph.d.

Ved det seneste folke­tings­valg frem­stod Libe­ral Alli­ance som et godt alter­na­tiv til de øvrige par­tier på den bor­ger­lige fløj. De Kon­ser­va­ti­ves fatale flirt med De Radi­kale, Venst­res mang­lende reform­vilje og Dansk Folke­par­tis økono­miske social­de­mo­kra­tisme gav plads til LA som et vel­færdskri­tisk parti med en - tro­ede man - nogen­lunde for­nuf­tig værdipolitik.

Tiden umid­del­bart efter val­get viste lovende tak­ter. Samu­el­sen og Ammitz­bøll var dyg­tige stra­te­ger, Ole Birk Ole­sen bidrog med en for­fris­kende poli­tisk ukor­rekt stemme, og Merete Rii­sa­ger udviste en sund EU-skepsis. Ikke mindst Joa­chim B. Olsen kas­tede sig modigt ind i den fat­tig­doms­de­bat, der i vel­færds­dan­mark ellers lig­ner selv­mord. At han kom sej­rende ud af debat­ten viser, at han er en af lan­dets aller­bedste poli­ti­kere. Og det til trods for - eller måske sna­rere fordi - han ikke er en tra­ditio­nel poli­ti­ker­type. Jo, der var dris­tig­hed og integri­tet over LA.

Men i dag er det tyde­ligt, at par­tiet har svig­tet. Det kom­mer kla­rest frem i værdi­po­li­tik­ken og her især udlæn­dinge­po­li­tik­ken, hvor LA afta­ler vidt­gå­ende lem­pel­ser med rege­rin­gen og det yderste venstre. Det siger sådan set alt. LA har vist sig nøjag­tig lige så naivt - og libe­ralt på den dår­lige måde - som man kunne frygte. Det må skyl­des arven fra Det Radi­kale Venstre: Venstre­ori­ente­rede idea­ler bety­der nu mere end bor­ger­lig realisme.

»Åbne græn­ser, luk­kede kas­ser« er som bekendt LAs motto i udlæn­dinge­po­li­tik­ken. Men det, par­tiet arbej­der for, er i vir­ke­lig­he­den åbne græn­ser og åbne kas­ser - der snart bli­ver til åbne græn­ser og tomme kas­ser, som en af de svig­tede LA-vælgere, kom­men­ta­to­ren Mikael Jal­ving, har for­mule­ret det.

Med den nye aftale med rege­rin­gen har LA været med til at åbne de offent­lige kas­ser yder­li­gere for udlæn­dinge. Det er bl.a. sket ved at fjerne start­hjæl­pen. Kom­bine­ret med afskaf­fel­sen af kon­tant­hjælps­lof­tet vil det selv­sagt med­føre flere udlæn­dinge til Dan­mark, fordi græn­serne også er ble­vet endnu mere åbne. Det er også sket med LAs hjælp.

Det er ikke bare udtryk for en real­po­li­tisk stude­han­del. LA er nem­lig et slapper-parti på udlæn­dinge­om­rå­det. Par­tiet ønsker også at afskaffe 24 års-reglen og til­knyt­nings­kra­vet for fami­lie­sam­men­fø­rin­ger, akku­rat lige­som den yderste venstre­fløj og De Radi­kale. Hvor­når mon LA bli­ver en del af en sådan aftale?

Ker­nen i LAs nye udlæn­dinge­af­tale er en afskaf­felse af point­sys­te­met, der ellers sør­gede for, at vi kun fik kva­li­fi­ce­rede udlæn­dinge med inte­gra­tion­spo­ten­tiale til lan­det. Langt de fleste fami­lie­sam­men­førte kom­mer i for­ve­jen fra ikke-vestlige lande, og den slags udlæn­dinge kos­ter ifølge CEPOS årlig det danske sam­fund omkring 15 mil­li­ar­der kro­ner. Med LAs ’åbne grænser’-politik vil flere udlæn­dinge få ophold, flere vil blive fami­lie­sam­men­førte, og oven i det vil LA afskaffe det rets­lige EU-forbehold, så det bli­ver endnu vans­ke­li­gere at regu­lere indvandringen.

Rege­rin­gens, Enheds­lis­tens og LAs mere libe­rale reg­ler for fami­lie­sam­men­fø­ring inde­bæ­rer ikke kun en afskaf­felse af point­sys­te­met, men også lavere krav om til­knyt­ning, bank­ga­ranti og sprog­kunds­kab. De nye reg­ler vil ifølge Jus­tit­s­mi­nis­te­riet betyde, at antal­let af fami­lie­sam­men­førte sti­ger med ca. 1.000 om året, og det vil koste de offent­lige kas­ser over 210 mil­lio­ner kro­ner om året alene i direkte udgif­ter. Med tiden vil der selv­føl­ge­lig komme flere ukva­li­fi­ce­rede udlæn­dinge til lan­det, ikke mindst når de andre lem­pel­ser, der lig­ger i rege­rings­grund­la­get - om bl.a. stats­bor­gerskab og per­ma­nent ophold - vil blive vir­ke­lig­gjort med LAs hjælp.

Altså: Både åbne græn­ser og åbne kas­ser. Flere pro­ble­mer med inte­gra­tio­nen og flere udgif­ter. Hvor er den sunde skep­sis? Og hvor­for stemme på LA, når man kan få den rene vare hos Det Radi­kale Venstre?

Det værste er, at LA ikke kun svig­ter sine egne væl­gere. Par­tiet gør det også svæ­rere at danne en bor­ger­lig rege­ring med en stram udlæn­dinge­po­li­tik efter næste valg, efter­som LA vil være bun­det af afta­lerne med venstre­flø­jen. Vi må så håbe på et rent VKO-flertal. Med LAs hjerne­blød­ning taget i betragt­ning er det måske hel­ler ikke urea­lis­tisk. Hvad bør par­tiet i ste­det gøre? LA kunne blive et slags natio­nal­li­be­ralt parti. Det forudsæt­ter dog, at par­tiet besin­der sig på, at Dan­mark er et selv­stæn­digt, unikt land, og at danske bor­gere til­hø­rer en nation med en sær­lig kul­tur. LA gør ret i at arbejde for fri­hed, men fri­hed har en forud­sæt­ning i sam­men­hængs­kraft: Orden, sta­bi­li­tet og til­lid mel­lem mennesker.

For uden orden, ingen fri­hed. Så er der kun det multi­kul­tu­relle kaos, hvor lan­det opsplit­tes i en række paral­lelle sam­fund uden for lov og orden. Det oplevede fire jyske turis­ter for­le­den, da de havde ’for­vil­det’ sig ud på Nørre­bro, hvor ind­vand­rer­ban­derne hers­ker. De blev føl­ge­lig helt ufor­sæt­ligt udsat for et meget alvor­ligt knivoverfald.

Vel­kom­men til det frag­men­te­rede sam­fund, der lig­ger i for­læn­gelse af rege­rin­gens og LAs værdi­po­li­tiske kurs. I Ber­ling­ske sidste lør­dag stil­lede den ame­ri­kanske pro­fes­sor i social­psy­ko­logi, Jonat­han Haidt, dia­gno­sen og fal­bød kuren. Han talte ganske vist om den ame­ri­kanske venstre­fløj, men hans ord pas­ser per­fekt på LA:

»Den grund­læggende blinde plet i venstre­flø­jens øje er beho­vet for moralsk kapi­tal - altså det, der skal til for at holde et sam­fund moralsk sam­men. Som social­psy­ko­log kan jeg bekræfte, at ens­ar­tet­hed gør, at folk har til­lid til hin­an­den, mens fors­kelle split­ter folk.«

Nøgle­or­dene er der­for streng regu­le­ring af ind­vand­rin­gen (i USA luk­kede man græn­serne fra 1913 til 1960erne) og assi­mi­la­tion, dvs. til­pas­ning til lan­dets kerne­kul­tur. Og det skal ikke kun gælde i teorien, men også i prak­sis. For som Haidt sagde: Hvis man ikke tager men­nes­kets dybe behov seriøst - dvs. beho­vene for moralsk orden, for til­hørs­for­hold til sine med­bor­gere, for auto­ri­tet - vil det kunne opløse sam­fun­dets sociale lim.

Libe­ral Alli­ance: Åbne græn­ser, åbne kasser

Opp­rin­ne­lig som blogg i Ber­ling­ske. Document.no tak­ker Støv­ring for hans gene­røse til­la­telse til repub­li­se­ring på document.no.


Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.