Carré kontra Guillou

af Bent Blüdnikow

Det var ganske let at vælge spion­fil­men »Dame, Konge, Es, Spion« i bio­gra­fen frem­for agent-dramaet Hamil­ton. Ud over anmel­del­serne, der var mere posi­tive over for den bri­tiske film, betød det også noget, at for­fat­te­ren til fil­men »Dame, Konge, Es, Spion« er den seriøse for­fat­ter John Le Carré, der har en for­tid i den bri­tiske efter­ret­nings­tje­neste under Den Kolde Krig.

Hamilton-figurens for­fat­ter er svens­ke­ren Jan Guil­lou. Et vir­ke­lig råd­dent æble.
Fra 1967 til 1972 og mulig­vis endnu læn­gere var han betalt spion for Sov­jet­unio­nens efter­ret­nings­tje­neste KGB. Det er doku­men­te­ret, og det har han selv indr­øm­met.
Han arbej­dede fra 1960ernes slut­ning sam­men med den ultra­ra­di­kale palæ­s­ti­nen­siske ter­ror­gruppe DPFLP, der var sty­ret af Sov­jet­unio­nen. Guil­lou var i Køben­havns Luft­havn i 1969 for at spio­nere mod det isra­elske fly­selskab El Als sik­ker­heds­sys­te­mer, sand­syn­lig­vis for at hjælpe palæ­s­tine­niske ter­ro­ris­ter med et angreb. Han fort­satte med sine venstre­eks­tre­mis­tiske hold­nin­ger i den svenske offent­lig­hed og svinede bor­ger­lige debatt­ører til. Hver gang den svenske rege­ring for­søgte at udvise pon­ten­ti­elle ter­ro­ris­ter, var Guil­lou aktiv med artik­ler for at for­hindre det. Hans sym­pati var altid med ter­ro­ris­terne og ald­rig med deres ofre.
Hans selv­bio­grafi er i øvrigt fyldt med løgn – også om hans tid som Sovjet-spion.
Val­get af John Le Carré-filmen var som sagt let.
MEN TAG IKKE FEJL. Guil­lou har altid været og er sta­dig en yderst popu­lær per­son i Sve­rige. Det er han sam­men med for­fat­tere som Hen­ning Man­kell og Stieg Lars­son, der begge kom­mer fra det yderste venstre og ikke blot var sym­pa­ti­sø­rer, men hardcore akti­vis­ter. Så langt ude har vi dog ald­rig været i Dan­mark. Ganske vist var mange danske for­fat­tere venstre­ra­di­kale sym­pa­ti­sø­rer, men af den bløde og naive slags. Der er noget sym­pto­ma­tisk ved, at de venstre­ra­di­kale akti­vis­ter netop i Sve­rige har gjort strå­lende kar­riere og er popu­lære medie­fi­gu­rer. I det »pro­gres­sive« Sve­rige i Pal­mes ånd, der ivrigt solgte våben til Libyen og Syrien, havde den slags det som fisk i van­det.
Da Guil­lou senest var i Køben­havn til bog­fo­rum i novem­ber 2011, blev han fej­ret som en kult­skik­kelse. Han blev inter­viewet af danske jour­na­lis­ter uden et kri­tisk spørgs­mål om hans lands­for­ræ­deri. Jeg tænkte på ofrene for det per­verse sys­tem i Sov­jet­unio­nen, hvis under­tryk­kelse Jan Guil­lou aktivt havde del i, da jeg fra­valgte hans Hamilton-film. Er det tidens his­to­rie­løs­hed – ja, en kliché, det ved jeg – der gør, at Jan Guil­lou kan slippe af sted med sit men­nes­ke­lige og poli­tiske for­ræ­deri både i Sve­rige og Dan­mark? »Dame, konge Es spion« var i øvrigt en strå­lende film, der på lav­mælt måde for­må­ede at gen­skabe noget af Den Kolde Krigs intense drama.- Ber­ling­ske Tidende, 12.03.2012 (ikke online)




Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981. Du kan også støtte oss ved å kjøpe bøker eller varer.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.