Hvad gør vi efter euroen?

Af: Morten Uhrskov Jensen

Omsi­der tør eks­per­ter i de etab­le­rede finan­si­elle insti­tu­tio­ner tale om det, også lægfolk har kun­net se komme, nem­lig euro­ens kollaps.

Den seneste hjælpe­pakke til Græ­ken­land har kun udsat det uund­gåe­lige. Tro­els Theill Erik­sen og Niels Chris­ten­sen, ana­ly­ti­kere i Nor­dea, for­mu­le­rer det bl.a. sådan her:

Vi vur­de­rer, at det abso­lut mest sand­syn­lige sce­na­rie i til­fælde af et kol­laps i euro­sam­ar­bej­det er, at Dan­mark fortsæt­ter med at føre fast­kurs­po­li­tik over­for euro­om­rå­dets stær­keste spil­ler Tysk­land, hvad enten de går over til en selv­stæn­dig D-mark eller fortsæt­ter i et ampu­te­ret eurosamarbejde.”

Så kan det vist ikke siges kla­rere af tals­mænd for Skan­di­na­vi­ens største bank. Eks­per­ter af den kali­ber vil altid og uden und­ta­gelse udtale sig sær­de­les for­sig­tigt, og at de over­ho­vedet næv­ner, at euroen kan kol­lapse, kan kun for­stås som, at de mener, at sand­syn­lig­he­den er stor for, at det sker.

Ita­lien og Spanien

Da den nyeste hjælpe­pakke til Græ­ken­land blev ved­ta­get af euro­zone­lan­dene og IMF, Den Inter­na­tio­nale Valuta­fond, den 21. juli, hørte vi de sæd­van­lige for­vent­nin­ger om, at EU´s stål­satte vilje til at for­svare den fæl­les mønt ville sikre også andre udsatte lande som Spa­nien og Ita­lien, økono­mier, der er så store, så ingen hjælpe­pakke kan skra­bes sam­men, der er stor nok, hvis disse to lande begyn­der at ramle. Og mere og mere tyder på, at det er lige netop, hvad de er på vej til at gøre, altså ramle omkuld. Renterne på Spa­nien og Ita­li­ens tiårige stats­ob­li­ga­tio­ner har nu igen passe­ret de seks procent, helt nøjag­tigt 6,33 og 6,14 procent. Ved syv procent nås efter alt at dømme den ende­lige smerte­grænse. Det var her, at Græ­ken­land, Irland og Por­tu­gal måtte give op.

Hvilke pla­ner har danske poli­ti­kere lagt?

Med sit nylige for­slag om en hur­tig afstem­ning om euroen risi­ke­rer Lars Barfoed at ind­skrive sig i frem­ti­dens his­to­rie­bø­ger med et ønske så langt fra rea­li­te­terne, som næs­ten tæn­kes kan. Mere inter­es­sant er det imid­ler­tid, hvad vore poli­ti­kere har tænkt at gøre, når euroen bry­der sam­men. Jeg vil da håbe, at de tæn­ker sær­de­les intenst over det. Det er ok, at de ind­til videre træ­der vande, men de bedes tænke.

Lad mit råd være, at Dan­mark går over til en fly­dende valuta­kurs, som Stor­bri­tan­nien og Sve­rige har det. Fast­kurs­po­li­tik­ken har for længst anta­get karak­ter af en reli­giøs over­be­vis­ning uden nogen jor­disk sub­stans. En fly­dende valuta vil mest præcist afspejle Dan­marks økono­miske for­måen sam­men­lig­net med omver­de­nens.
Noget andet er så, at euro­ens sam­men­brud med meget stor sik­ker­hed vil blive efter­fulgt af EU´s kol­laps. Ikke at de euro­pæiske lande ikke skal sam­ar­bejde. Det skal de da, især om en fæl­les for­stå­else af luk­kede græn­ser for de uen­de­lige men­neske­strømme fra den tredje ver­den. Soli­da­ri­tet med de sydeuro­pæiske lande er her højst påkrævet.

Men det er en anden his­to­rie. Den kan vi tale nær­mere om, når euroen er ble­vet stedt til hvile.

 

Opp­rin­ne­lig som blogg­inn­legg i Jyllands-Posten 2. august

Docu­ment tak­ker Uhrskov Jen­sen for hans gene­røse til­la­telse til republisering




Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981. Du kan også støtte oss ved å kjøpe bøker eller varer.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.