Hvad gør vi efter euroen?

Af: Morten Uhrskov Jensen

Omsider tør eksperter i de etablerede finansielle institutioner tale om det, også lægfolk har kunnet se komme, nemlig euroens kollaps.

Den seneste hjælpepakke til Grækenland har kun udsat det uundgåelige. Troels Theill Eriksen og Niels Christensen, analytikere i Nordea, formulerer det bl.a. sådan her:

“Vi vurderer, at det absolut mest sandsynlige scenarie i tilfælde af et kollaps i eurosamarbejdet er, at Danmark fortsætter med at føre fastkurspolitik overfor euroområdets stærkeste spiller Tyskland, hvad enten de går over til en selvstændig D-mark eller fortsætter i et amputeret eurosamarbejde.”

Så kan det vist ikke siges klarere af talsmænd for Skandinaviens største bank. Eksperter af den kaliber vil altid og uden undtagelse udtale sig særdeles forsigtigt, og at de overhovedet nævner, at euroen kan kollapse, kan kun forstås som, at de mener, at sandsynligheden er stor for, at det sker.

Italien og Spanien

Da den nyeste hjælpepakke til Grækenland blev vedtaget af eurozonelandene og IMF, Den Internationale Valutafond, den 21. juli, hørte vi de sædvanlige forventninger om, at EU´s stålsatte vilje til at forsvare den fælles mønt ville sikre også andre udsatte lande som Spanien og Italien, økonomier, der er så store, så ingen hjælpepakke kan skrabes sammen, der er stor nok, hvis disse to lande begynder at ramle. Og mere og mere tyder på, at det er lige netop, hvad de er på vej til at gøre, altså ramle omkuld. Renterne på Spanien og Italiens tiårige statsobligationer har nu igen passeret de seks procent, helt nøjagtigt 6,33 og 6,14 procent. Ved syv procent nås efter alt at dømme den endelige smertegrænse. Det var her, at Grækenland, Irland og Portugal måtte give op.

Hvilke planer har danske politikere lagt?

Med sit nylige forslag om en hurtig afstemning om euroen risikerer Lars Barfoed at indskrive sig i fremtidens historiebøger med et ønske så langt fra realiteterne, som næsten tænkes kan. Mere interessant er det imidlertid, hvad vore politikere har tænkt at gøre, når euroen bryder sammen. Jeg vil da håbe, at de tænker særdeles intenst over det. Det er ok, at de indtil videre træder vande, men de bedes tænke.

Lad mit råd være, at Danmark går over til en flydende valutakurs, som Storbritannien og Sverige har det. Fastkurspolitikken har for længst antaget karakter af en religiøs overbevisning uden nogen jordisk substans. En flydende valuta vil mest præcist afspejle Danmarks økonomiske formåen sammenlignet med omverdenens.
Noget andet er så, at euroens sammenbrud med meget stor sikkerhed vil blive efterfulgt af EU´s kollaps. Ikke at de europæiske lande ikke skal samarbejde. Det skal de da, især om en fælles forståelse af lukkede grænser for de uendelige menneskestrømme fra den tredje verden. Solidaritet med de sydeuropæiske lande er her højst påkrævet.

Men det er en anden historie. Den kan vi tale nærmere om, når euroen er blevet stedt til hvile.

 

Opprinnelig som blogginnlegg i Jyllands-Posten 2. august

Document takker Uhrskov Jensen for hans generøse tillatelse til republisering





Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981. Du kan også støtte oss ved å kjøpe bøker eller varer.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.