Får Sverige en normal politisk kultur?

Nina Hjerpset-Østlie

Av Kas­per Støvring

Der har netop været afholdt valg til Rigs­da­gen i Sve­rige, hvor Sve­ri­ge­de­mo­kra­terne som bekendt blev valgt ind. Behand­lin­gen af par­tiet i løbet af valg­kam­pen har ellers været beskæm­mende. Ikke nok med, at en af par­ti­ets repræ­sen­tan­ter blev over­fal­det; stats­mi­nis­ter Fred­rik Rein­feldt udtrykte til­med for­stå­else for det: par­tiet har jo selv været ude om det.

Den venstre­ra­di­kale oppo­sition har også for­hind­ret par­tiet i at afholde valg­mø­der: Vold og trus­ler beta­ler sig åben­bart. Der­til kom­mer, at par­ti­ets valg­vi­deo er ble­vet bort­censure­ret, par­tiet er ble­vet ude­luk­ket fra debat­terne, og med­lem­mer er ble­vet stig­ma­tise­rede som natio­na­lis­ter, racis­ter, nazis­ter, ja, fort­sæt selv ræk­ken af skældsord.

Det er efter min mening yderst ska­de­ligt. For når poli­ti­kere dæmo­ni­se­res som onde men­nes­ker, anses det også for legi­timt at over­falde dem. Kort sagt: Når poli­tik omdan­nes til moral, begyn­der vol­den. Og den offent­lige poli­tiske kul­tur i Sve­rige er for længst ødelagt af moralisme.

Mod­stan­dere, ikke fjender

Men måske er kul­tu­ren i Sve­rige ved at blive nor­ma­lise­ret efter søn­da­gens valg. Måske vil Sve­rige med tiden få en kul­tur som i Dan­mark, hvor man ikke over­fal­der, men deri­mod ind­op­ta­ger afvi­gende strøm­nin­ger i det demo­kra­tiske system.

Det afgø­rende er jo, at man i den poli­tiske kul­tur ikke kon­fron­te­res med fjen­der. Man bekæm­per deri­mod lidenska­be­ligt sine mod­stan­dere, men på et fæl­les demo­kra­tisk værdi­grund­lag base­ret på prin­cip­per om fri­hed, fris­ind og lige­vær­dig­hed. Her bør ingen betrag­tes som ikke-stuerene.

I den poli­tiske kul­tur er vi ikke gode og onde men­nes­ker, men netop mod­stan­dere, der kun afli­ves sym­bolsk ved hjælp af argu­men­ter. Poli­tiske mod­stan­dere sår ald­rig tvivl om de and­res ret til at frem­komme med deres syns­punk­ter, også de ube­ha­ge­lige, netop fordi kon­sen­sus i et leved­yg­tigt demo­krati alene går på ram­men for debatten.

Hvis man deri­mod omdan­ner poli­tiske pro­ble­mer, som f.eks. ind­vand­rin­gen, til moralske pro­ble­mer, så gøder man grun­den for kon­flik­ter, der ikke kan løses gennem for­hand­ling inden for ram­merne af den demo­kra­tiske kultur.

Hvis moral domi­ne­rer den offent­lige debat, bli­ver det ganske enkelt vans­ke­ligt at kana­li­sere de poli­tiske lidenska­ber ind i det demo­kra­tiske sys­tem for der­ved at tæmme og nyt­tig­gøre dem. For den moralske fjende er netop en abso­lut fjende, der i sidste instans skal udslettes.

Poli­tisk kor­rekt­hed skær­per konflikterne

Når det libe­rale demo­krati med en vel­fun­ge­rende poli­tisk kul­tur har vist sig leved­yg­tigt, skyl­des det netop, at det for­mår at ind­op­tage udenom­spar­la­men­ta­riske strøm­nin­ger. Det er lyk­ke­des at mobi­li­sere de poli­tiske lidenska­ber med hen­blik på at træffe beslut­nin­ger inden for demo­kra­ti­ets rammer.

Men det er netop dette, der vir­ker så skræm­mende på de svenske mora­lis­ter. Natio­nale lidenska­ber, kon­flik­ter om udlæn­dinge og Sve­ri­ge­de­mo­kra­ter­nes popu­lisme ses som noget far­ligt, der truer den poli­tisk kor­rekte konsensus.

Men man kan og bør ikke for­trænge de poli­tiske kon­flik­ter. For det for­trængte ven­der som bekendt til­bage i dæmo­nisk skik­kelse. Vi vil i så fald få en ødelæggende moralsk kamp mel­lem abso­lutte positio­ner ude på de eks­treme fløje.

Så til trods for den svenske eli­tes pæne hen­sig­ter om at ind­dæmme eks­tre­mis­men, med­vir­ker den i vir­ke­lig­he­den til at skærpe kon­flik­terne mel­lem hade­fulde fjender.

En udgangs­bøn for Sverige

Poin­ten er, at kon­flik­ter mel­lem poli­tiske par­tier ikke for­hind­rer dia­log og kom­pro­mi­ser. Min udgangs­bøn for Sve­rige lyder derfor:

Lad os ikke få mindre, men mere kon­fron­ta­tion mel­lem demo­kra­tisk legi­time mod­stan­dere og en for­døm­melse af anti­par­la­men­ta­riske strøm­nin­ger, der med vold for­lø­ser deres påstå­ede moralske privilegium.

Dette ind­læg blev i dag bragt som ugens ind­læg i “Kan­ten” på Dan­marks Radios P1

Kas­per Støv­ring er for­fat­ter, fore­drags­hol­der og fors­ker i kul­tur og lit­te­ra­tur. Han har utgitt flere bøker, blant andre Bli­vende ver­dier og Det etiske kunst­værk. Støv­ring har hjemme­si­den Kulturkritik.dk, er med­skri­bent på nett­si­den Nomos og har fast spalte i Jyllands-Posten, der han skri­ver om kul­tu­rens avgjø­rende betyd­ning i aktu­elle kon­flik­ter nasjo­nalt såvel som internasjonalt.

Artik­ke­len Får Sve­rige en nor­mal poli­tisk kul­tur? ble første gang pub­li­sert i Jyllands-Posten 22. sep­tem­ber 2010, og er gjen­gitt med for­fat­te­rens venn­lige tillatelse.

Støv­ring er for øvrig aktu­ell med boken Sam­men­hængs­kraft, som utkom på Gyl­den­dal denne uken.




Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981. Du kan også støtte oss ved å kjøpe bøker eller varer.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.