Ayaan Hirsi Ali sier: “Dere må forandre dere.” Vi lever i en ny verden. Europeerne greier ikke å finne svarene selv på problemene de har skapt: de må høre dem fra en kvinne som kommer fra en jordhytte i Somalia. Hun er kvinne, eksmuslim, og har møtte Vestens frihet. Det samme har Wafa Sultan. De har gjort en stor reise, den pågår fortsatt, og det de sier gjelder: hvordan den globale verden skal kunne leve i fred og gi mennesket muligheter til å realisere seg selv.
Hvis det skal skje må Vesten våkne opp og våge å stille krav. Det er en ubehagelig rolle etter tiår med friksjonsløs vekst.
Det må være et uttrykk for noe i tiden at Ayaan Hirsi Ali og Wafa Sultan formulerer likelydende tanker: At Vesten må være proaktiv: stille krav til innvandrere. Saken er enkel: De har selv valgt å komme hit. De må forstå at de inngår en kontrakt med samfunnet de er kommet til: omstill dere. Hvis ikke er svaret enkelt: reis hjem.
Men i stedet har vestlige myndigheter stilt krav til sin egen befolkning om å endre seg. Den som betaler kalaset. Det kan ikke gå bra, og vi er allerede inne i en krise. Det er den Hirsi Ali kommer med klare svare på. Still krav, gjør det klinkende klart at vi godtar ikke kvinneundertrykking, og homofobi. Hvis islamister utnytter systemet til å danne parallelle institusjoner, eller overta eksisterende: Steng dem! Det har hun sagt til den danske statsminister som svarte: det kan jeg ikke. Det er brudd på grunnloven. Da svarte hun: Så forandre grunnloven.
Folk kan blive nødt til at ændre sig, og det er der ingen, der kan lide. Men for indvandrere er det nemmere. Når de har købt den flybillet, har de foretaget et valg – selv når de ikke er klar over det. Der er ingen danskere, der tvinger en somalier til at komme til Danmark – faktisk forsøger danskerne at gøre det modsatte. Udgangspunktet må være: ‘Du har valgt at komme her. Ændr dig’.«
- Skal staten virkelig blande sig i andres liv?
»Staten er ikke værdineutral. Indvandrere skal underskrive et dokument, hvor de lover, at de har forstået og accepteret de værdier, som hersker her. De skal også skrive under på, at bryder de kontrakten, kan de sendes tilbage.«
- Hvad ville du sige til den danske statsminister, hvis han sad foran dig?
»Luk de muslimske skoler. Det har jeg sagt til ham før, og han svarede, at det kunne han ikke, da det ville være i strid med grundloven. Men så siger jeg, at man bør ændre grundloven. Den er ikke ligesom Koranen. Uddannelse er noget, staten står for, og gennem skolevæsenet kan muslimer uddannes til at blive danske borgere og at gøre sig fri af sine muslimske værdier. I de muslimske skoler ved vi, at de får en elendig uddannelse, som ikke vil hjælpe dem i fremtiden.«
- Det ville være temmelig uliberalt og diskriminerende at lukke muslimske skoler?
»Det ville være en alvorlig form for diskrimination, hvis islam kun var en religion, men det er det ikke. Det er også en politisk teori. Begynd med barnets rettigheder. Jeg mener, at det er en krænkelse af menneskerettighederne, at mange muslimske børn får så elendig en undervisning. Børnene lærer at underkaste sig. De lærer at distancere sig fra de vantro – fra det samfund, de bor i. På den ene side betaler vi gennem skatten for, at de skal kunne distancere sig. På den anden siger vi, at de skal integrere sig. Vi skal opveje to beslutninger, som er hinandens modsætninger. Skal vi tillade religiøse skoler? Eller er det vigtige, at indvandrer integrerer sig hurtigst muligt? Jeg ved godt, hvad jeg synes.«
Disse sammenhengene er opplagte. Men de fornektes av det norske overjeg: Norge idag hadde forleden et intervju med en somalisk kvinne i Sandane. Hun ville til Oslo. Hvorfor? Pga av valgmuligheter mht klesantrekk (hun gikk i hijab) og pga halalmat. Bakgrunnen var opplysningen om at asylsøkerne forlater bygdene og flytter til Oslo. I Sogn og Fjordane har halvparten reist til Oslo. Det er en utvikling med store implikasjoner, og det har antydet lenge: Oslo vil bli en by for innvandrere, hvor muslimer vil prege byen mer og mer. Nordmenn og andre sekulære vil flytte ut.
Det er ikke en naturlov. Det er en direkte konsekvens av den førte politikken: pose og sekk. Velferd og kulturell avsondrethet. Vi finansierer vår egen undergang, for å sette det på spissen. Men det er ikke spissen, det er den logiske konklusjon.
Hirsi Ali sier: Vi må alle endre oss. Nordmenn har levd med komforten og velferden, ting går av seg selv. Nå må vi tørre å konfrontere mennesker som lage bråk. Det vil vi helst ikke. Men jo lenger vi venter, jo mer brutalt blir sammenstøtet. Ting tyder på at ledende personer ikke kommer til å ta noe oppgjør noen gang. De vil heller overlate valplassen til de nye.
»Det er underligt,« siger forfatteren.
»Husk på, at oplysningstænkerne i 1600-tallet havde et svært budskab at sælge, men i dag tager vi det alle for givet. Det budskab er ikke forskelligt fra det, vi skal forsøge at sælge til indvandrerne. 1600-talstænkerne forsøgte at få deres samtidige til at opgive deres stammementalitet, og kristendommen var dengang stammementalitetens religion. I dag har vi indvandrere, der kommer her til landet med stammetænkning og en religion, som understøtter den tænkning. Udfordringen består i at overtale nytilflytterne til at lægge det bag sig. Den slags har europæerne rig erfaring i. Heller ikke aristokratiet ønskede at afgive deres privilegier i 1800-tallet, men det blev de nødt til. Folk kan blive nødt til at ændre sig, og det er der ingen, der kan lide.
Sitater: fra Klaus Wivels intervju i Weekendavisen