København kommune har bevilget én million kroner til restaurering av den jødiske gravlund i København. Den har vært lukket siden 70-tallet. Nå er spørsmålet: Tør man åpne den? Hvorfor ikke? Gravlunden ligger på Nørrebro, hvor det bor et stort antall muslimer og autonome.
Hvis man snakker om jødehat må man tenke over de små daglige hendelser. Jødene vil ikke risikere at deres graver blir vandalisert. Og det er grunn til å tro at en gravlund på Nørrebro vil være utsatt. Hvordan ville offentligheten reagert om det var en muslimsk gravlund som risikerte noe tilsvarende? Hva ville muslimene si? Det sier noe om styrkeforholdet, og det sier noe om at man allerede har tilpasset seg nye realiteter. At jøder må holde stengt er bare noe som skjer.
Om de nå kan holde åpent, men med vakthold, så er det også en sørgelig konstatering av at de ikke er akseptert.
Københavns Kommune har givet en million kroner til istandsættelse af begravelsespladsen, og ifølge overrabbiner Bent Lexner skal der foregå et større oprydnings- og restaureringsarbejde, før stedet kan åbnes. Her er 5500 jødiske grave, hvoraf de ældste er fra slutningen af 1600-tallet.
Åbningstiderne bliver begrænsede, og vagter kommer til at holde øje med, at en vigtig del af dansk-jødisk historie ikke udsættes for hærværk.
Erik Henriques Bing, der snart fylder 70 år, erkender gerne, at hans modstand er meget følelsesmæssig. Her ligger hans tiptip- og tipoldeforældre i gravsteder, som efter jødisk tradition aldrig må sløjfes.
– Og den ligger jo på Nørrebro, hvor der lige på den anden side af Nørrebrogade er nogle forvirrede unge, der ikke kender forskel på danske jøder og israelere. Så der er ingen grund til at gøre opmærksom på, at der ligger jøder begravet her, siger han.
Det bekymrer ham også, at de jødiske traditioner omkring det at færdes på en begravelsesplads næppe kan opretholdes, hvis offentligheden lukkes ind.
– Ved rundvisninger beder jeg mændene tage en kippa (jødisk hovedbeklædning) på af respekt for stedet. Det kan jo i hvert fald ikke opretholdes, hvis begravelsespladsen åbnes. Praktiserende jøder ville ikke drømme om at gå ind på en begravelsesplads uden kippa, og har de ikke været på begravelsespladsen i 30 dage, er der også en bestemt bøn, der skal siges, forklarer han.
Den fredede begravelsesplads i Møllegade blev lukket for offentligheden engang i 1970?erne, forklarer overrabbiner Bent Lexner.
Det var på det tidspunkt, hvor dele af den danske offentlighed blev meget Israel-kritiske, og jøderne i Danmark frygtede hærværk på gravene. Og hvornår præcis den åbnes igen, kan Bent Lexner ikke sætte dato på.
Frygt for hærværk på jødisk begravelsesplads