Motstanderne av Datalagringsdirektivet bekjemper feil fiende. Den virkelige trussel mot personvernet er ikke DLD, men nye sosiale medier og søkemotorer som Google. Det lagres enorme mengder personlige opplysninger, som utnyttes i kommersiell øyemed.
Grunnleggeren av Facebook, Mark Zuckerberg sa nylig at folk like godt kan venne seg til at privatlivet er dødt slik vi er vant til å forstå det. Dermed bekreftet han indirekte hvor trusselen kommer fra: de opplysninger vi frivillig gir fra oss hver eneste dag, og de søkemotorer og programmer vi benytter.
Men Zuckerbergs kyniske holdning til folks personlige oplysninger vækker mistro hos et voksende antal europæere. Især i Tyskland, der har håndgribelige historiske erfaringer med intens overvågning af privatsfæren, nærer befolkningen en heftig modvilje mod firmaer, der baserer deres indtjening på at indsamle data. Og den stadigt mere intense tyske debat om internet og overvågning synes at pege i retning af, at der ved at ske en ændring i offentlighedens tiltro til internetgiganter som Google og Facebook.
For nylig pådrog søgemaskine-firmaet Google sig massiv vrede verden over, da det lancerede tjenesten Google Buzz som et svar på de stadigt mere populære sociale medier som Twitter og Facebook. En teknisk fejl under lanceringen bevirkede, at den nye funktion gjorde millioner af brugeres hyppigste korrespondancepartnere synlige for alle og enhver.
En kort overgang kunne censurkomiteer og efterretningstjenester i alverdens stater ved hjælp af Googles teknologi slå ned på systemkritikere via en kortlægning af deres kontakter.
Fejlen blev hurtigt rettet, jovist, men situationen var særdeles uheldig for Google, der for kort tid siden trak sig ud af Kina i protest mod statslig censur af søgemaskinens resultater.
Den indflydelsesrige internet-ekspert Evgeny Morozov, der blogger for tidsskriftet Foreign Policy, skrev i den forbindelse:
»Den er den slags forretningsbeslutninger, der gør mig meget mistænksom over for Googles højtflyvende retorik om deres dedikation til at forsvare ytringsfriheden.«
Hvad der begyndte med at være små firmaer, udviklet af sympatiske unge it-nørder med lige dele idealisme og innovationskraft, er således ved at udvikle sig til semi-totalitære udgaver af Orwells Big Brother, der rækker langt ind i privatsfæren. Det mener i hvert fald et voksende kor af kritikere.
Syrebad til identitetenMen bør vi reelt frygte disse firmaer, der lever af vores frivillige udlevering af personlige oplysninger og vaner?
Ja, siger Constanze Kurz, der repræsenter Europas største sammenslutning af hackere, den såkaldte Chaos Computer Club. Ifølge Kurz bliver ‘privatlivet er dødt’-debatten ført på forkerte præmisser, som kun tjener til fordel for dem, der lever af at indsamle data.
Ville du dele feriebilleder med Stasi?