“De agressive salafister er krigere, men deres taktik er ikke omtalt af Clausewitz, og da de ydermere benytter taqiyye, tror Vestens politikere og embedsmænd, at islam betyder fred og fordragelighed og tolerance og kulturel harmoni. Den ene part fører krig mod den anden, som har imidlertid har besluttet, at der slet ikke er tale om krig. Fænomenet er ældgammelt, men kan alligevel ikke rummes i statsvidenskabens og sociologiens paradigmer. Det handler om en før-westfalsk og lavintensiv ødelæggelse af den retsorden, der hersker internt i Vestens demokatier, og som mellem staterne udtrykkes i folkeretten. Horder af akademikere står på ca. 2 centimeters afstand og betragter elefanten. Men de aner ikke, hvad og hvem, det handler om. Dette er det værste eksempel på akademisk blindhed. Buschauffører, politifolk, sømænd og sygeplejersker er udmærket klar over, at der en elefant i stuen.”
Torben Hansen i en kommentar til Interview med Morten Uhrskov: Er den islamkritiske bevægelse selv skyld i sit blakkede ry?
bildet: Karl von Clausewitz