Ballen som Lars Hedegaard sendte av gårde med sitt nå famøse intervju, fortsetter å rulle. Det har utløst en flom av invektiver og trusler mot ham på nett, det har fått de etablerte medier til å beklage at det som sies i ytterkantene nå har inntatt sentrum av scenen, og det har fått Hedegaards sekundanter til å forsvare ham på en måte som bare svekker saken.
Fremst blant våpendragerne er Dansk Folkepartis profilerte folketingsmedlem og prest Søren Krarup, som i kronikk og intervju forsvarer Hedegaard, senest i Kristelig Dagblad. Men også Krarup er selvmotsigende. Han forsvarer Hedegaards uttalelser, men bemerker at han uttalte seg lite diplomatisk.
For å forsvare ham må Krarup bevege seg på like tynn is som Hedegaard. Han har lite belegg for påstandene om at muslimske jenter voldtas av sin egen slekt.
Lars Hedegaard er blandt andet citeret for, at muslimer “voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.” Er det fakta?
Selvfølgelig udtaler han sig ikke om alle muslimer. Men hvis du gør dig den ulejlighed at læse den bog, der kom på Gyldendal i 2007, og som hedder “Mødom på mode”, så vil du finde en muslimsk pige, der selv fortæller, at hun blev voldtaget af sin onkel. Og hvordan hun var nødt til at holde det skjult for sin egen familie, fordi hun ville blive gjort til forbryderen, hvis forbrydelsen blev afsløret. Det er et talende vidnesbyrd om, at Lars Hedegaards udtalelser ikke er grebet ud af luften.
Jeg har faktisk lige ringet til Kristina Aamand, der er medforfatter til “Mødom på mode”. Hun siger, at du misbruger en enkelt kvindes beretning i hendes bog. Og at bogen nu misbruges politisk. Er du så sikker på, at Mødom på mode giver Lars Hedegaards udtalelser belæg?
Hun siger, at jeg misbruger den? Hun skriver noget andet i en kronik i Politiken den 24. maj 2004. Jeg vil da ikke forbyde hende at synes, jeg misbruger hendes bog. Jeg har læst hendes bog som en skildring af, hvordan forholdene åbenbart også kan være i muslimske familier. Og det er en klar bekræftelse af Lars Hedegaards tale, som også svarer til, hvad der fortælles i Koranen.
Men hvis vi holder fast i “Mødom på mode”, er det, som du selv understreger, én kvindes historie. Kan man generalisere ud fra det?
Når det, som jeg siger, bakkes op af, hvordan Koranen i øvrigt omtaler kvinder, og når det bakkes op af, hvordan vi i dette kristne land har været vidne til mange æresdrab på piger, som åbenbart har krænket familiens såkaldte ære, så er der grund til at sige, at det ikke er grebet ud af luften, hvad Lars Hedegaard har sagt.
Men hvilken dokumentation er der for, at piger i muslimske familier bliver voldtaget af onkler, fætre og fædre?
Ja, der er altså den dér konkrete episode. Og så er der en hel del andre, som selvfølgelig ikke kendes som andet end lavmælt hvisken, fordi det hele drejer sig om, at det ikke må komme ud.
Dette er pinlig argumentasjon som en mann som Krarup ikke kan være bekjent av. Det er sterkt beklagelig at man benytter avslørende informasjon på en måte som får kilden, i dette tilfelle Kristina Aamand, til å ta avstand. Det samme ville sikkert Amal Aden gjort.
Voldtekt innad i familien er et svært sensitivt tema. Det involverer krenkelse av et tverrrkulturelt tabu. Man må derfor enten uttrykke seg varsomt eller ha svært tungt belegg for så alvorlige påstander. Det holder ikke med eksempler.
Det leserne sitter med i bakhodet, er avsløringene av overgrep innen kirken. Fire irske biskoper har hittil gått av for sin fortielse av overgrep mot barn. En norsk studie viste 300 overgrep begått av kirkelig ansatte i løpet av en forholdsvis kort periode. I Bergen står en tidligere politimann tiltalt for en serie alvorlige overgrep mot mindreårige gutter.
Pedofili og overgrep er så utbredt i vår egen kulturkrets at man ikke kan slynge ut så alvorlige påstander om andre uten å ha sin egen kultur i bakhodet.
Det Hedegaard har oppnådd er å skru temperaturen opp mange grader. Hatmeldingene på nett er ikke morsom lesning. Vi vet at det finnes et hat der ute, og det er ingen grunn til å egge det frem.
Det er en bruk av ytringsfriheten som ikke er forsvarlig. Det svekker ytringsfriheten fordi det gir mange andre med hatefulle meninger en sjanse til å stå frem. Vi skal være modige på vegne av de riktige og viktige meninger, ikke de løse kanonene på dekk.
Det er en ujevn debatt. De som er i opposisjon og er politisk ukorrekte, har en tøffere jobb enn de som bekler midten og besitter makten. Slik er det og Hedegaard vet det godt. Man må være mer nøyktig, føre sterkere bevis, belegge sine påstander bedre, være mer varsom i sin tale.
Alle disse reglene glemte Hedegaard i sitt intervju. Det fører til en ufruktbar debatt, og et spill av krefter. Kun Hedegaard kan korrigere dette feilsteget.