Det kjære Norge

| | Comments (1)

Av Morten Uhrskov Jensen

Den norske avis Aftenposten, er blevet næsten helt modig i en artikel på avisens netside, men også kun næsten, det lover jeg. Overskriften er »Ola og Kari flytter fra innvandrerne«, og artiklen fortæller, at bydelen Groruddalen i det sydlige Oslo har oplevet en befolkningsudskiftning, så der i forhold til for 13 år siden er blevet 18.500 færre nordmænd. Samtidig er andelen af indvandrere fra tredjeverdenslande vokset voldsomt, sidste år alene med 1.500 tilflyttere.

Se, det forstår man jo ikke, når man betænker, at vores eliter har fortalt og fortsat fortæller os, at mangfoldighed fører allehånde positive ting med sig. Prøv bare at tænke på det med maden. Så hvorfor bliver nordmændene ikke boende, når de nu endelig får chancen for at erfare multikulturalismens bedårende virkelighed? Aftenposten giver nogle forsøgsvise svar, og jeg kan allerede nu afsløre, at den mest henrivende bortforklaring gives af en professor ved Oslos Universitet.

Knut Nicolaissen, leder i Groruddalens miljøforening, udtaler, at »det er en masse små ting«, børn, der er sent ude om aftenen, stærk madlugt og almindelig ballade. Og kommer det til nabokonflikter, er det som oftest de etnisk norske, som trækker sig. Tore Slørdal mener, at »en del indvandrere ikke kender koderne for, hvordan man forholder sig til naboerne«, og forsker Kjetil Sørlie slår fast, at »man gerne flytter til dyrere områder, hvis man har råd«. Underforstået naturligvis områder, hvor der er en væsentlig lavere andel af beboere med tredjeverdensbaggrund.

Og så er vi nået til professoren ved Oslo Universitet, Terje Wessel, der mener, at nordmændene i Groruddalen bekymrer sig om, hvordan fællesskabet skal fungere, »når indvandrerbefolkningen er i så stærk vækst«. Der findes ikke tilstrækkeligt med »arenaer«, hvor folk kan mødes, siger han. Da han bliver spurgt, om der findes ghettoer i Oslo, svarer han, at »nej, et sådant begreb er så negativt ladet, at jeg hverken vil bruge det om forhold i Oslo eller Paris«.

Den lader vi lige stå et øjeblik. Ifølge Terje Wessel er der simpelthen ikke ghettoer nogen steder, hverken i Paris eller i Oslo eller i Rotterdam eller i Malmø eller i Bradford eller i Bruxelles eller i Lyon eller, eller, eller…

Således fortsætter eliterne deres vanvidsridt og nægter at forholde sig til virkeligheden. Skulle jeg være mere end almindelig kynisk, skulle jeg ønske Terje Wessel en hurtig social deroute, hvorefter han fik anvist en bolig i Groruddalen med besked på, at han godt kunne glemme alt om at flytte et andet sted hen. I så fald tror jeg faktisk, at han ville lære det.

Morten Uhrskov Jensen er historiker, redaktør for tidskriftet Nomos.dk og forfatter av boken Et delt folk - Dansk udlændingepolitik 1983-2008, og har den faste bloggen Set fra højre i Jyllands-posten.

Artikkelen Det kære Norge ble første gang publisert i Jyllands-Posten 16. desember 2009, og er gjengitt i sin helhet med forfatterens vennlige tillatelse.

Bookmark and Share

1 Comments

Man trenger ikke være ekspert for å SE realitetene, men man må være ekspert for å kunne bortforklare dem.

Leave a comment

Twingly Blog Search blog:http://snaphanen.dk/ sort:published ShowBlog=no