Af Steffen Ravn Jørgensen, domprovst, Helsingør
I Italien er der netop afsagt en dom, hvor en enkelt borger har gjort indsigelse mod, at der hang et krucifiks i et klasseværelse. Nu drejede det sig ikke om landets tusindårige tradition, men om at en enkelt persons klage førte til, at et krucifiks, som gennem generationer havde udgjort et afgørende element i den italienske kultur og religion, pludselig skulle fjernes.
I første omgang afviste den italienske forfatningsdomstol klagen, men Den europæiske Menneskerettighedsdomstol var ikke enig. Til trods for at den italienske regering og begge fløje i parlamentet argumenterede for, at korset ikke blot var et religiøst symbol, men et humanistisk symbol, der udtrykte lige værdighed mellem mennesker, så lagde Den europæiske Menneskerettighedsdomstol vægt på, at kors – uanset andre betydninger – primært har en religiøs betydning. At lade det hænge i klasseværelset, ville mere eller mindre direkte indgå i læringen.
Men når et kors i officielle bygninger ikke går længere, så er det vel mere tvivlsomt, når det går til tops?
At Dannebrog går til tops ved officielle lejligheder kan snart være en saga blot. Dannebrog er det ældste nationale flag i verden, og ifølge legenden faldt det ned fra himlen i Lýndanise i Estlands hovedstad 15. juni 1219. Dannebrog er ikke en simpel rød og hvid klud, men er et hvidt kors på en rød baggrund. Forbilledet har været middelalderens Johannitterorden, der anvendte en uniform, som var et rødt våbenskjold med et hvidt kors.
Nu kan vi selvfølgelig tænke: det er italienerne, som er katolikker, så det vedrører da ikke os. Men ret beset, så bruger vi også korset i officielle bygninger. Ja, hvor man i Italien har et krucifiks i klasseværelset, dér har vi det som vores officielle nationale symbol. Dannebrog går til tops ved nationale begivenheder. Det hejses i folkelige sammenhænge, herunder ved familiebegivenheder, ligesom det hejses på kirkens flagstang. Korset på den hvide baggrund symboliserer, at vi ikke er i et åndeligt tomt rum eller ingenmandsland. Nej, vi er i et land, hvor kristendommen i over 1.000 år har været den bærende religion, og hvor 82 procent af befolkningen fortsat er medlemmer af folkekirken, hvortil kommer katolikker og andre mindre kristne kirkesamfund.
Danmark er ikke et åndeligt uopdyrket landområde eller et multikulturelt land som Balkan eller Libanon, hvor flere store grupper kæmper om dagsordenen. Nej, Danmark er et land, hvor kristendommen er den religion, som har formet os, og som fortsat er afgørende for de fleste mennesker ved livets store skæringspunkter, og som i dagligdagen udgør en stille klangbund. Danmark er et land, hvor man som en frugt af kristendommen kan sondre mellem religion og politik. Dannebrog symboliserer, at vi er i en sammenhæng, hvor der er religionsfrihed, for så vidt man ikke krænker den offentlige orden og respekterer de demokratiske principper.
Når man som udlænding eller indvandrer ser Dannebrog, ja så er det en glimrende forbrugervejledning i, hvilket land man befinder sig i. At fjerne flaget eller symbolet er blot at stikke blår i øjnene.
Korset og Dannebrog udgør et samlende symbol for os. Korset i Dannebrog vil nok af mange opfattes som et kulturelt og nationalt symbol, som dog har sin rod og næring i kristendommen, som gennem snart 2.000 år har formet menneskesyn og muliggjort samfund, hvor love laves for at gælde alle og ikke kun slægter, klaner og familier.
Symbolet bruger vi ofte. Når vi holder børnefødselsdag, er der flag i hækken og lagkagen, og når vi holder dåb og konfirmation, vielse og begravelse, indgår Dannebrog som et naturligt element.
Og når fodboldfans maler sig i hovedet, så er det det hvide kors på den røde baggrund. Eller når glade studenter får huer på, er korset samlende symbol i huens emblem.
Ja, Dannebrog er ikke blot statens, men også folkets symbol. Og da man under Muhammed-krisen så Dannebrog afbrændt, kunne man spore den stærke symbolik ved at træde på et andet land og ikke mindst det bærende i landets kultur, som gennem 1.000 år var næret af kristendommen.
Med Den europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse, kommer man i tvivl om, hvor længe Dronningen må fortsætte med et: »Gud bevare Danmark« i et land, der har korset som et centralt symbol i såvel den nationale, kulturelle som religiøse selvforståelse.
Korset har i Europa, ja hele Vesten været et symbol på, at kristendommen er den religion, som har formet vores samfund og sikret frihed, religionsfrihed som ytringsfrihed, hvormed den frie tanke, forskning og videnskab har drevet det så vidt, at nogle af de værdier og den velstand, som kendetegner Vesten, er noget af det, som nogle søger imod, og som mørkemænd frygter.
Korset var oprindeligt et symbol på henrettelse og afmagt, stedet hvor en dødsdom blev eksekveret, men for de kristne blev det tomme kors med opstandelsen et sejrssymbol. Døden og uretten var ikke det sidste. Og det symbol har peget frem og været så afgørende for hele udviklingen i Vesten. At fjerne korset er at skære den gren over, som vores liv er blevet til af og næres af.
Med sin dom har Den europæiske Menneskerettighedsdomstol vist, at den ikke respekterer et lands kultur, religion og tradition, som har stor betydning for det pågældende folk.
Opprinnelig i Berlingske Tidende lørdag 28. november 2009.