Religionskrig på dansk grund

Hans Rustad

Av PETER SKAARUP

Jeg tro­ede ikke mine egne ører, da jeg for­le­den hørte om sagen, hvor en præst i den danske folke­kirke efter sigende måtte fra­flytte sin præste­bo­lig på grund af chi­kane. Og jeg tro­ede jeg havde slået op på udlands­sek­tio­nen, da jeg i går mor­ges tog hul på gennem­gan­gen af bun­ken af søn­dags­avi­ser, da sagen desværre blev bekræftet.

Selv om situa­tio­nen en arti­kel i B.T. beskrev, lød som noget fra en krigs­zone med reli­gions­krig af den værste art, så var det desværre en sag fra vores eget lille land: His­to­rien om sogne­præst Ulrich Vogel, som efter 17 år i Ting­bjerg i Køben­havn, nu ser sig nød­sa­get til at for­lade sin embeds­bo­lig, og flytte væk. Det sker ikke, fordi han er træt af udsig­ten, eller søger nye udford­rin­ger. Ulrich Vogel er sim­pelt­hen ble­vet jag­tet ud af unge ind­vand­rere i områ­det, som med hær­værk, trus­ler, ind­brud, graf­fiti og anden chi­kane, har tvun­get den ellers så ener­giske præst til at give op.

Gennem et år er præste­bo­li­gen med jævne mel­lem­rum ble­vet hjem­søgt af ’ukendte ger­nings­mænd’, som har kas­tet flas­ker og lys­stof­rør mod huset og knust ruderne med sten. De har brudt ind i husets stuer, hvor en sofa er ble­vet flæn­set op, led­nin­ger er ble­vet revet ud af væggene, og male­rier er ble­vet ødelagt. En situa­tion, som de fær­reste ville kunne leve med, og det er også der­for, at sogne­præs­ten nu opgi­ver sin kamp, og flyt­ter ud. Menig­heds­rå­det er ikke i tvivl om, at det er ban­der af util­pas­sede unge ind­vand­rere, som står bag den ter­ror præs­ten har været udsat for. Hver­ken menig­heds­rå­det eller sogne­præst Ulrich Vogel ønsker at udtale sig i sagen af frygt for repressa­lier fra de før­nævnte bander.

Som så mange andre dans­kere, så er jeg dybt cho­ke­ret over at læse om for­hol­dene i Ting­bjerg. Hvor­dan kan det være, at det i Ting­bjerg er ble­vet ind­vand­rer­ban­derne som sty­rer dagens orden, og gør livet uud­hol­de­ligt for de mange dans­kere, og også de vel­in­te­gre­rede ind­vand­rere, som for­sø­ger at få en hver­dag til at hænge sam­men. Det kunne lyde som om, at Ting­bjerg er ble­vet ’opgi­vet’ af de sociale myn­dig­he­der, og man der­for luk­ker øjnene og håber på, at det hele vil løse sig selv med tiden. Det kunne også se ud som om, at man und­la­der at gribe ind, fordi man i Dan­mark har udvik­let en for­sig­tig­hed over for ind­vand­rere med mus­limsk bag­grund, fordi man risi­ke­rer at blive kaldt racist og andet grimt, hvis man mener der skal gri­bes ind.

Det er helt uaccep­ta­belt, og fra Dansk Folke­par­tis side mener vi, at der skal slås hårdt ned på den slags opfør­sel. Hvis danske præs­ter, og dans­kere i øvrigt, skal flytte ud og flygte fra et bolig­om­råde, eller en bydel, fordi unge med mus­limsk bag­grund skal have lov til at opføre sig som det pas­ser dem, så har sam­fun­det jo alle­rede givet op, og hvor ender vi så?

Ting­bjerg står hel­ler ikke alene. I Gel­le­rup ved Århus har man haft til­sva­rende pro­ble­mer, lige­som Nørre­bro er ved at udvikle sig til en krigs­zone, hvor almin­de­lige men­nes­ker snart ikke kan fær­des, uden frygt for at blive ramt af kug­ler fra bande­med­lem­mers våben. Flere ste­der i lan­det er vi nået der­til, hvor brand­fol­kene kun tør slukke brande under politibeskyttelse.

Sagen fra Ting­bjerg er allige­vel eks­tra iøjne­fal­dende, fordi den ikke hand­ler om “nor­male” bølle­op­tø­jer. Det er ikke en til­fæl­dig bor­ger det er gået ud over, uden at jeg mener, at det er i sin orden, at over­falde “til­fæl­dige bor­gere”. Det er dog bemær­kel­ses­vær­digt at offe­ret i det her til­fælde er en sogne­præst; det er også en dansk folke­kirke, og dens menig­hed, som bli­ver fysisk og psy­kisk ned­brudt. Det er grund­ste­nen i den danske kul­tur, som mus­limske bøl­ler for­sø­ger at knuse, og ingen tør gøre noget alvor­ligt ved sagen. At tie er lig med at sam­tykke, siger man. Det er vel et eller andet sted det præs­ten og menig­heds­rå­det i Ting­bjerg gør, når de ikke råber meget højt, og for­tæ­l­ler helt nøjag­tigt, hvad det er der fore­går i områ­det, men i ste­det ’ikke ønsker at udtale sig’. Ikke at jeg ikke har for­stå­else for, at de fryg­ter ban­derne, men det er jo ikke en til­stand, som vi kan accep­tere i vores danske vel­færds­sam­fund. Vel­færd er også et spørgs­mål om, at man kan leve i et frit og trygt sam­fund uden risiko for chi­kane og over­greb. Der­for må poli­tiet også være oppe på dup­perne, så snart der sker anmel­del­ser af den slags chi­kane imod bor­gerne – uan­set hvem der er tale om. Det kræver til gengæld også, at poli­tiet har de nød­ven­dige res­sourcer og har poli­ti­ker­nes opbak­ning, hvil­ket det mil­dest talt kni­ber med blandt de ledende poli­ti­kere på Køben­havns Rådhus.

Det er nød­ven­digt, at der gri­bes ind i områ­der som Ting­bjerg. Bøl­ler skal stop­pes, uan­set hvil­ken reli­giøs bag­grund de har. I sidste uge kom rege­rin­gen med en plan til bekæm­pelse af ung­doms­kri­mi­na­li­tet. De mest omtalte punk­ter var for­slag Dansk Folke­parti har talt for igennem lang tid: En sænk­ning af den kri­mi­nelle lav­al­der, og ind­før­sel af elek­tro­niske fodlænker/armbånd til de unge kri­mi­nelle, som bevi­se­ligt har behov for at blive over­vå­get 24 timer i døg­net. For­sla­get mødte stor mod­stand fra især Social­de­mo­kra­terne og Socia­lis­tisk Folke­parti, som i ste­det har fore­slået, at man skal fore­bygge sig ud af pro­ble­merne. Ingen straf og ingen kon­se­kvens for kri­mi­nel adfærd. Jeg synes, at Ting­bjergs­a­gen er et eksem­pel på, at det lige præcis ikke er nok med fore­byg­gelse og ven­lig adfærd. Ban­derne i Ting­bjerg har ingen respekt for, hvad der er almin­de­lig for­nuf­tig opfør­sel i et dansk sam­fund. De er til gengæld ikke i tvivl om, hvor deres vol­de­lige opfør­sel kan gøre mest ondt. De har slået ned i hjer­tet af den danske kul­tur; og såret den danske Folke­kirke. Der­for skal de stop­pes. Om det er elek­tro­niske fod­læn­ker, sam­funds­tje­neste eller fæng­sel, der skal til, kan man ikke sige på for­hånd; det afhæn­ger af den enkelte unge. Men reds­ka­be­rne skal vi have; det lig­ger fast.

Fore­byg­gelse skal der natur­lig­vis også til, men vi er som repræ­sen­tan­ter for det danske sam­fund nødt til at gribe ind og sige stop.

Vi må ikke bare tie og samtykke!

Med ven­lig hilsen

Peter Skaarup

Dansk Folke­parti


Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.