Socialdemokraternes beskjeftigelses- og intergrasjonsordfører i København, Jakob Hougaard, kommer aldri til å sette sine ben i den planlagte nye moskèen i byen. Årsaken er at den shia-muslimske foreningen Ahlul bait – som eventuelt skal bygge moskèen – sannsynligvis har nære bånd til prestestyret i Iran.
Det har vært forhandlinger med pengesterke menn fra Iran om finansiering av moskèen, og byggetomten er kjøpt med hjelp fra den iranske ambassaden i Danmark:
Det er ikke hver dag, at en integrationsborgmester tager afstand fra en religiøs minoritet i sin by.
Ikke desto mindre er det, hvad den københavnske socialdemokratiske beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jakob Hougaard, gør i et debatindlæg i Politiken lørdag, hvor han klart vender ryggen til den planlagte moske i Københavns Nordvestkvarter.
»Jeg har for længst gjort op med mig selv, at jeg ikke vil sætte mine ben i moskeen på Vibevej, hvis den nogensinde bliver bygget«, skriver borgmesteren i Politiken.
…
»Jeg mener, at vi som samfund må være på vagt, når den iranske stat kan få et brohoved ind i Danmark og påvirke religiøst og politisk«, siger Jakob Hougaard til Politiken.
Selv om borgermesteren ville gripe inn, er det ikke mye kommunen kan gjøre. I et notat til overborgmesteren understreker Københavns kommunes sjefsjurist at kommunens myndighet i forhold til anvendelse og oppførelse av bygninger kun handler om å ivareta byplanens “saklige, estetiske interesser”. Kommunen har ikke myndighet til å foreta en granskning av byggets finansiering.
Med sin skarpe markering i dagens avis gør integrationsborgmesteren imidlertid ikke kun op med de shiamuslimske moskebyggere. Han lægger sig samtidig ud med sine socialdemokratiske kolleger på rådhuset.
Ordføreren for den socialdemokratiske gruppe på rådhuset, Anne Vang, har nemlig – uafhængigt af Jakob Hougaard – også bidraget til debatsiderne i Politiken lørdag. I Kroniken fremlægger hun omtrent det modsatte synspunkt.
Anne Vang frygter, at politikerne med deres skarpe meldinger kun opnår, at muslimerne føler sig marginaliserede, hvilket ikke forebygger fundamentalistiske miljøer – tværtimod. Og ved at forbyde en moske forhindrer man ikke rekruttering af rabiate muslimer.
»Der ligger allerede i dag en moske på grunden, så hvis der foregår noget, som er kritisk, kan det foregå allerede i dag. Fundamentalisme vokser ikke i de religiøse symboler, i kupler og minareterne. Den kan lige så vel udgå fra et kælderlokale som fra en flot ny bygning«, siger Anne Vang til Politiken. Hun synes i øvrigt, at muslimerne bliver udsat for urimelig forskelsbehandling.
Vang viser til at det på det samme møtet der moskèen fikk grønt lys, ble det også gitt tillatelse til å bygge en jødisk synagoge.
»Jeg har ikke hørt nogen efterspørge en stillingtagen til synagogens økonomi. Jeg har heller ikke hørt nogen spørge ind til, hvorvidt der skulle være israelske pengemænd bag«, skriver hun i dagens Kronik i Politiken.
Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) vil ikke gå nærmere ind i uenigheden, men siger gennem sin pressesekretær til Politiken, at »gruppeledelsen har diskuteret sagen og har vedtaget at bakke den linje op, som den politiske ordfører har lagt«.
Jyllands-Posten: S-borgmester boykotter moske
Les Jakob Hougaards kronikk Vend ryggen til moskeen på Vibevej og Anne Vangs Vi nægter at forskelsbehandle i Politiken.