En av Danmarks største og mest kjente kunstnere, Hein Heinsen, mener Danmark trenger en dansk, tekstkritisk, vitenskapelig Koran-oversettelse. Han mener det er en viktig forutsetning for å integrere muslimer at de lærere å lese Koranen som en åpen bok. Koranen leses idag på en måte som gjør at muslimer fjerner seg fra verden rundt dem, sier Heinsen.
Han ga i 2005 100.000 av egen lomme til en nyoversettelse av Koranen.
Heinsen vil at ekspertene på Niebuhr-instituttet skal gjøre jobben. Totalt er den beregnet til 6 millioner. De 100.000 er en begynnelse.
Det foreligger en dansk Koran-oversettelse, men den er gjort av en ahmadiya-muslim, og den teksten anerkjenner hverken sunnier eller shiaer.
Mest interessant er å lese hans begrunnelse for donasjonen. Det handler om lesning. Heinsen snakker om dialogisk lesning. Her hadde utenriksminister Jonas Gahr Støre hatt et og annet å lære:
Måske udspringer Vestens kulturelle styrke fra treenighedsdogmet. Det betyder, at sandheden ikke er en fast grund. Men relationer mellem de største forskelligheder. Forholdet mellem den ene Gud og de tre: Faderen, Sønnen og Ånden, bliver aldrig afgjort.
Og er det heller ikke i Bibelen. Heraf kommer en dialogisk læsning. Det betyder, at en tekst siger noget om mit liv og mit liv siger noget om teksten. Og ud af bevægelserne i treenighedsdogmet tænker Hegel, Marx og Freud bevægelserne videre. Kun den første vedkender sig mig bekendt arven fra treenigheden. Kristen fundamentalisme er en selvmodsigelse. Som jødedom og islam er kristendommen en bogreligion, en åbenbaringsreligion. Men i kristendommen afgør den enkelte selv, hvad der står i teksten. Det var det Luther kaldte: »Det almindelige præstedømme«. Bibelkritik har en tradition på 5oo år. Korankritik findes ikke.
Den franske antropolog Claude Lévi Strauss, som ikke kan beskyldes for fremmedhad, skriver i bogen ‘Tropisk Elegi’, at muslimer erstatter virkeligheden med en bog, jo mere de læser i Koranen jo mere er de tabt for denne verden.
Teksten læseskun den ene vej. Fra bog til verden. I vestlig forstand læser de ikke. Den enkeltes erfaring siger ingenting til teksten. Muslimen læser ikke dialogisk. Han læser som funktionelle analfabeter læser. Den danske filolog Johannes Pedersen, hvis kendskab til islam var større end nogen nulevende dansk forskers, mente at Koranens sandhed var dens »stilfuldkommenhed«.
For muslimen er det ikke vigtigt, at Koranen forstås. Niebuhrinstituttets forskere, som naturligvis kender Pedersen og Strauss har mig bekendt aldrig diskuteret koranlæsningens konsekvenser offentligt. De har heller ikke oversat Koranen, eller diskuteret mangelen påkorankritik . Og jeg har endnu ikke fået nogen muslim til at tage afstand fra et eneste vers i Koranen.
Som en begyndelse vil jeg derfor tilbyde, at betale for at en forsker eller flere kan gå i gang med en videnskabelig oversættelse af Koranen. Jeg vil gerne begynde med at stille 100. 000 kroner til rådighed. Religionskritik, bibelkritik og korankritik må ind i skolerne. En drøftelse af de store civilisationers bærende tekster er nødvendig for en egentlig integration. For tyve år siden havde jeg et indlæg i Politiken, hvor jeg påstod, at de to tårne i New York var en ny symbolsk figur fordi de ikke overgik hinanden i størrelse. De spejlede hinanden. De ophævede forskelligheden. USA var og er nu så magtfuldkommen, at det ikke behøver, at konkurrere med andre, om at være størst. Nu slår det mig at tårnene lignede Koranen som symbol på lukkethed. En gammel lukkethed, en forbudslukkethed over for en ny lukkethed, en spejlingslukkethed. For lidt og for meget. Tårnene er væk. Koranen må åbnes.
Debat: Religion: Korankritik er nødvendigt
Af Hein Heinsen, professor, billedhugger
B.T. 22.03.2005
En nyhet er det ikke, men Heinsens begrunnelse er like aktuell.