Av Michael v. Kauffmann, advokat, møterett for Højesteret, København
Især dommere må optræde utvetydigt upartisk, derfor kan de ikke bære muslimsk tørklæde.
Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag om forbud mod, at dommere iklæder sig stærke religiøse symboler, når de fungerer i retten.
Nogle af rettens tjenere mener imidlertid, at spørgsmålet bør overlades til dommerne selv at regulere på samme måde, som mange andre faggrupper mener, at de bedst selv kan regulere deres forhold.
Det er imidlertid en del af demokratiet, at det er Folketinget, som fastlægger de regler, som samfundet skal virke under.
Jeg er af den opfattelse, at når en person optræder på det offentliges vegne og har særlige magtbeføjelser over andre mennesker, bør vedkommende fremstå så neutralt som muligt.
Derfor bør heller ikke dommere være berettiget til at iklæde sig stærke religiøse eller politiske symboler, når de optræder i retten.
Alle ved, at lovforslaget er opstået som følge af debatten omkring islams tiltagende indflydelse på flere og flere forhold ikke blot her i landet, men også i det øvrige Vesten, sideløbende med den tiltagende indvandring.
For at undgå påstande om racisme og overtrædelse af konventioner m.v. har regeringen været nødsaget til at udforme forslaget neutralt, således at det kommer til at dække alle religiøse symboler.
Nogle kritikere har påstået, at når kvinderne fra de muslimske miljøer ifører sig jihab og andre former for tildækning, sker dette frivilligt. Der er formentlig visse muslimske kvinder, som tilsyneladende tildækker sig frivilligt, men ikke mange.
Forskellige beklædningsregler
For nylig var jeg beskikket for en kvinde, som ønskede sig frigjort fra sit ægteskab som følge af grov vold fra mandens side. Baggrunden for konflikten var, at kvinden nægtede at iføre sig det islamiske tørklæde, når hendes mand ikke selv ville følge de beklædningsregler, som gælder for mænd.
En rettroende muslimsk mand må således ikke bære noget stramtsiddende fra livet og til knæene, og han skal derfor iføre sig kjortel eller pludderbukser, han må ikke klippe sit skæg, og han skal på visse tidspunkter tildække sit hoved, som man ser mændene går klædt i f.eks. Pakistan og andre muslimske lande.
Min klients ægtefælle argumenterede imidlertid med, at han ikke behøvede at følge shariaens beklædningsregler, idet han ikke boede i et islamisk land og derfor havde ret til at bryde Koranens 1.400 år gamle regler, hvis det tjente islams sag.
En sådan undtagelse gælder ikke for kvinden, idet hun er svag og kan lede mændene i fordærv, hvis hun ikke er korrekt tildækket.
Min klient blev ved dom frigjort fra sit ægteskab og bærer i dag ikke tørklæde, men hun må nu desværre leve under et nyt navn på en hemmelig adresse.
Der er måske nogen, som vil påstå, at denne sag var et særligt tilfælde, hvilket nok er rigtigt.
Påtvungen faste
Men her i efteråret har alle i pressen kunnet erfare, at flere danske skoler, herunder Hillerødgade Skole i København , måtte lukke deres kantiner under den 30 dage lange ramadanfaste, idet muslimske børn kraftigt mobbede de andre børn på skolen, som ikke holdt faste; på samme måde som der sandsynligvis er mange børn, som er begyndt at faste på grund af mobningen, er der også mange piger, som tildækker sig for at undgå mobning og tilpasse sig fordringen om at være kysk og ren, modsat de danske skøgeagtige kvinder.
Hvordan vil en dansk kvinde, som måske har været til fest og senere på natten mener sig voldtaget, føle det, hvis hun i retten skal forklare sig over for en tildækket kvindelig dommer?
Ikke bare et stykke stof
Det islamiske tørklæde er ikke blot 30 gram stof, men et kraftigt religiøst signal om, at bæreren er kysk og ren og følger den lovgivning, som Muhammed nedskrev for ca. 1.400 år siden, da han som hærleder skulle holde styr på Mellemøstens befolkning og erobre nye lande.
Når domstolene lejlighedsvis skal træffe afgørelse om, hvorvidt en konkret dommer må vige sit sæde, bruger de ofte formuleringen, at »der ikke må kunne skabes tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.«
Kan en kvindelig tildækket dommer, der med sin påklædning signalerer, at hun følger middelalderlige religiøse regler, undlade at skabe tvivl om sin fuldstændige upartiskhed, når hun møder et sagskompleks, hvor dansk lovgivning bestemmer det ene, sharialoven noget andet?
Som meget moderat kristen har jeg forståelse for, at visse mennesker kan have behov for at søge støtte i en religion, men lad os få religionen henvist til privatlivet og så vidt muligt væk fra det offentlige rum.
Jyllands-Posten
Offentliggjort 07.01.09