Karen Jespersen i islam-stormvær

Velferdsminister Karen Jesperen (V) har møtt kritikk både fra egne partifeller, kommentatorer og opposisjonen for sin kritikk av København Kommune og Muslimsk Fellesråd. Hun beskyldes for å drive korstog mot muslimer, i en klar parallell til kritikken av Siv Jensen.

Spørsmålet om hvordan man forholder seg til islam og muslimer rir politikken som en mare. Blir budbringeren skutt fordi mottakerne ikke liker budskapet, eller driver budbringeren kampanje?

I all de tre nordiske land foregår det nå parallelle diskusjoner.

Det er åpenbart reell uenighet om hvordan man definerer problemene.

Karen Jespersen har kritisert København Kommune for å samarbeide med Muslimsk Fellesråd om hvordan man motarbeider radikalisering og ekstremisme. Men Jespersen sier: Flere av lederne i Muslimsk Fellesråd er selv ekstreme. Hvordan kan ekstremister gi råd om bekjempelse av ekstremisme?

Velfærdsministeren protesterer over, at Københavns Kommune i flere tilfælde har spurgt Muslimernes Fællesråd repræsenteret ved Abdul Wahid Pedersen og talsmanden Zubair Butt Hussain om råd og vejledning i integrationspørgsmål. Især undrer det ministeren, at de to har været taget med på råd i forbindelse med kommunens indsats mod radikalisering blandt unge.
..
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) mener, at Københavns Kommune bør afholde sig fra at samarbejde med kendte muslimer som imanen Abdul Wahid Pedersen og Zubair Butt Hussain. Det skriver Jyllands-Posten.

De to muslimer har ved møder på Københavns Rådhus repræsenteret paraplyorganisationen Muslimernes Fællesråd. Og ifølge Karen Jespersen er de ekstremister.

- Man bør ikke give mennesker med ekstremistiske holdninger indflydelse, og her tænker jeg for eksempel på, at Københavns Kommune har bedt Muslimernes Fællesråd om at lave undervisningsmateriale om radikalisering med henblik på at få unge væk fra det spor. Det er naivt. Derved sætter kommunen ekstremister til at lave materiale om netop ekstremisme. Og på det overordnede plan er kommunen med til at blåstemple og anerkende en organisation, hvor talspersonerne dybest set foretrækker et koranstyret samfund frem for et verdsligt demokrati, siger Karen Jespersen til Jyllands-Posten.

Til det svarte integrasjonsansvarlig i kommunen.

Møderne er foregået med beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S), der siger, at Karen Jespersen graver grøfter, og han har på et møde med Karen Jespersen hørt ministerens synspunkter.

- Det er farligt, hvis man dæmoniserer så stor en gruppe, som Muslimernes Fællesråd efter min opfattelse repræsenterer. Jeg har slet ikke noget grundlag for at mene, at Abdul Wahid Pedersen og Zubair Butt Hussain er ekstremister. Det er derimod problematisk, at vi får en debat om ekstremisme, hver gang der kommer en ny organisation, der forsøger at samle de muslimske samfund, siger Jakob Hougaard, der understreger, at han ikke vil mødes med eksempelvis Hizb ut-Tahrir.

Her brukes ordet “demonisering” på en spesielt besvergende måte. Ordet antar fetisj-karakter og er ment å gjøre kritikken illegitim. Det er en helt spesiell type retorikk som anvendes for å ugyldiggjøre kritikk, i stedet for å konfrontere innholdet. Det samme gjelder uttrykket “grave grøfter”. Hvis en kritikk er adekvat er det da ensbetydende med å grave grøfter? eller mener man kanskje at man ikke liker sprekker i fasaden?

Abdul Wahid Pedersen utsettes for noe av den samme kritikk som Islamsk Råd Norge, som heller ikke greier å reagere på hendelser som stiller muslimer i dårlig lys. Rådet har nå en nestleder, Ashgar Ali, som hadde et så tvilsomt forhold til dødsstraff for homofili at han måtte trekke seg fra Oslo Arbeiderparti.

Wahid Pedersen, som er dansk konvertitt, har ikke villet ta avstand fra stening av kvinner, selv om han personlig ikke går inn for det.

Jespersens partifelle Eyvind Vesselbo kritiserer henne for å “skjære alle over én kam” - et velkjent argument - siden det er snakk om en paraplyorganisasjon.

Mandag anklagede partifællen Eyvind Vesselbo Karen Jespersen for at vrøvle, når hun kalder Muslimernes Fællesråd for ekstremistisk. Et af hans kritikpunkter er, at der er tale om en paraplyorganisation, som repræsenterer mange forskellige organisationer. Men »det har Vesselbo helt misforstået,« fastslår hun: »Jeg har faktisk gjort mig meget umage med at sige, at det er nogle fremtrædende repræsentanter for organisationen, som jeg kritiserer. Her tænker jeg primært på Abdul Wahid Petersen og Zubair Butt Hussain, som ikke har villet tage afstand fra stening,«siger ministeren.

Muslimsk Fællesråd organiserer likevel bare 15.000 av Københavns 60.000 muslimer, så hvor representative er de egentlig?

Er noe av problemet at de religiøst nidkjære organiserer seg, mens de sekulære og moderate og hverdagsmenneskene ikke gjør det? Hvilket ansvar har myndighetene for at disse blir hørt?

Man får en speil-situasjon: muslimer representerers av ortodokse eller fanatikere som hevder å representere flertallet. Kritikk overlates til noen få modige, som Naser Khader, som støtter Jespersen. Khader lever under kontinuerlig vakthold.

Situasjonen i offentligheten er tilsvarende: noen få stemmer tør utfordre en konsuensus om at det går bra, og at politikken er vellykket. De får voldsom motbør, men har stor støtte blant befolkningen.

»Det her er en værdikamp om frihed, og jeg synes, det er rystende, at man overhovedet kan diskutere, om nogen, der ikke tager afstand for stening, skal have indflydelse på værdiggrundlaget i Danmark. Det var jo præcis derfor, jeg forlod Socialdemokratiet,« indleder hun og henviser til SF, der har beskyldt hende for føre, hvad de kalder et »muslimsk korstog«.

»Det synes jeg bare udstiller, hvorfor man ikke kan give SF indflydelse i det her land. De svigter de danske værdier. For mig handler det om at forsvare friheden over for det angreb, som bliver fremført af en række ekstreme muslimer.«

En bestemt type liberale intellektuelle angriper en politiker av Jespersens (og Jensens) type fordi hun våger. Hvem tror hun hun er? Se Niels Krause Kjærs blogg
Tilfældet Karen Jespersen

Jespersen kritiseres for å blande seg inn i noe hun ikke har noe med. Hun er velferdsminister, mens partifelle Birthe Rønn Hornbech er integrasjonsminister.

Men den kamp hører vel ikke ind under Velfærdsministeriet?

»Mit angreb mod ekstremisme hører i allerhøjeste grad under mit ministerium. For vi kan jo se, at de problemer, som udspiller sig i socialt belastede boligområder, afspejler, at der er radikale elementer, som har indflydelse. Du kan heller ikke tale om ligestilling uden at tage højde for, at der er et problem med holdningen til kvinder i indvandrermiljøer. Og du kan se, at dårligt integrerede indvandrere også får sociale problemer. Meget tit er der en sammenhæng mellemindsatsen over for børn og unge og problemer i socialt belastede boligområder, så selvfølgelig skal en velfærdsminister forholde sig til muslimsk ekstremisme,« svarer ministeren.

Så viser det at Muslimsk Fællesråd mottar penger fra det offentlige. Det var selv ikke Jespersen klar over, for slikt skjer bare, og man snakker ikke høyt om det.

Når politikerne kritiserer kritikerne med at deres samarbeidspartnere ikke er ekstremister, er det da deres egen politikk de forsvarer? Har de fått felles interesser med Muslimsk Fællesråd?

Jespersen: Derfor blander jeg mig

fra denne artikkelen i berlingske kan man klikke videre til flere andre artikler det er sitert fra.