Åpen strid mellom Danmark og EU

Nina Hjerpset-Østlie

EF-domstolens virk­som­het under­mi­ne­rer den bredt poli­tisk og fol­ke­lig støt­tede danske utlen­dings­lo­ven. Hver­ken regje­rings­par­ti­ene Venstre (V), Dansk Folke­parti (DF) og de Kon­ser­va­tive (K) eller oppo­si­sjons­par­tiet Social­de­mo­kra­terne (S) akter å finne seg i EF-domstolens juri­diske for­søk på å dik­tere dansk inn­vand­rings­po­li­tikk. Nå vars­ler den danske regje­rin­gen - med støtte fra oppo­si­sjons­par­ti­ene - et opp­gjør med det de mener er en sta­dig mer poli­ti­se­rende og akti­vis­tisk linje fra juris­tene i EF-domstolen, for å sikre at de enkelte lands inn­vand­rings­po­li­tikk for­blir et demo­kra­tisk og nasjo­nalt anliggende.

Samt­lige av Dan­marks krav til fami­lie­gjen­for­ening bort­fal­ler i hen­hold til flere av EF-domstolens avgjø­rel­ser. Dom­sto­len slår føl­ge­lig fast at 24-årsregelen, kra­vet om til­knyt­ning og kra­vet om for­sør­gelse og bank­ga­ranti er under­ord­net EUs reg­ler om fri bevegelighet:

• Ægte­fælle eller børn, der ønskes fami­lie­sam­men­ført, skulle tid­li­gere have haft fast ophold i det andet EU-land. Dette krav bort­fal­der nu efter EF-Domstolens afgø­relse i Metocksagen.

• Den danske stats­bor­ger skulle tid­li­gere have haft arbejde eller været selv­stæn­dig under udlandsop­hol­det. Dette krav er nu ind­skræn­ket til få ugers arbejde.

• Den danske stats­bor­ger skal kunne ernære sig selv, når ved­kom­mende ven­der til­bage til Dan­mark. Dette krav faldt på grund af EF-Domstolens Eind-dom fra decem­ber 2007.

• EU-reglerne til­la­der også fami­lie­sam­men­fø­ring uden hen­syn til de danske 24-årskrav, til­knyt­nings­krav, bolig­krav, sær­lige for­sør­gel­ses­krav, krav om bank­ga­ranti og de såkaldte fætter-kusine-regler

Danske juris­ter er alle­rede satt i arbeid for å utrede hvor­dan Dan­mark kan bevare inn­vand­rings­po­li­tik­ken som har vært ført siden 2001. Et fler­tall av danske poli­ti­kere akter å kjempe for å opp­rett­holde Folke­tin­gets rett til å utforme og føre sin egen poli­tikk, uten å bli under­kjent av ikke-valgte juris­ter i EU-byråkratiet.

Inte­gra­tion­smi­nis­ter Birthe Rønn Horn­bech (V) mener det ikke skal være mulig for en dom­stol å dik­tere dansk lov, og sier at den siste dom­men fra EF-domstolen har over­skre­det gren­sene for hvor langt juris­tene i EU kan gå. Hun har der­for tatt til orde for å reise spørs­mål om EF-domstolens beføy­el­ser i EUs ministerråd:

»Det er jo rent ud sagt et demo­kra­tisk dilemma, at man har en dansk folke­af­stem­ning om det indre mar­ked og minis­ter­råd og par­la­ment og så videre.

Sam­ti­dig har man en dom­stol, der går langt viderede end men­neske­ret­tig­heds­dom­sto­len og de danske dom­stole gør,« sagde minis­te­ren og kaldte EF-domstolens afgø­rel­ser »ude af en tangent«.

»Det her med, at man (EF-domstolen, red.) så selv­stæn­digt begyn­der at skabe ret. Det, mener jeg, er en demo­kra­tisk dis­kus­sion værd,« sagde Birthe Rønn Hornbech.

Hun mener, at især den seneste dom - som kom i fre­dags - over­skri­der græn­serne:
»Jeg synes også denne her dom vir­ker meget mar­kant, og hvor længe skal vi blive ved at – rent ud sagt - finde os i, at EF-dommere går ud af deres egen tan­gent. Om ikke vi skulle rejse det i Ministerrådet.«

Pro­fes­sor i EF-rett og folke­rett ved Køben­havns Uni­ver­si­tet, Hjalte Ras­mus­sen, anbe­fa­ler det poli­tiske Dan­mark å ta et opp­gjør med både EF-domstolen og EU-kommisjonen:

Nu er vi nået der­til, hvor jeg vil anbe­fale at tage en test­case (prøve­sag, red.). Altså at sige, at vi har læst EF-domstolens dom, og vi ret­ter os ikke efter den, fordi den er afsagt uden for dens kom­pet­ence,” siger Hjalte Rasmussen.

- Man siger, at dom­merne i Lux­em­bourg stort set har fået frie hæn­der til at bestemme, hvad der skal stå i EU-retten. Men jeg kan godt følge Mes­ser­sch­midt [Dansk Folke­par­tis EU-ordfører. Red.], når han siger, at på et eller andet tids­punkt må dom­merne have været så krea­tive, at med­lems­sta­terne har ret og måske også pligt til at sige stop, siger Hjalte Rasmussen.

Vil vi kunne ændre den danske lov, så vi ikke behø­ver at følge EU’s reg­ler om fri bevægelighed?

- Man vil jo kunne bevare lov­giv­nin­gen, som den er, og hvis der er poli­tisk dæk­ning for det i Folke­tin­get, vil man kunne sige: Vi fortsætte med at admi­ni­strere efter de reg­ler, som vi har ind­ført - for de er jo ind­ført på demo­kra­tisk vis.

Regje­rings­par­tiet Venst­res poli­tiske ord­fø­rer, Inger Stø­j­berg, sier at det er vik­tig for dem å stå vakt om den utlen­dings­po­li­tik­ken lan­det har ført siden 2001, og at par­tiet ønsker å bevare kra­vene til danske stats­bor­gere som ønsker fami­lie­gjen­for­ening med en utlen­ding. For halv­an­net år siden ved­tog for­øv­rig Folke­tin­get at utlen­din­ger som søker om dansk stats­bor­ger­skap skal opp til en språk­test. Tes­ten er ikke inn­ført enda, men også den er blitt under­kjent av EF-domstolen:

Inger Stø­j­berg tager fore­lø­big situa­tio­nen roligt.

- De reg­ler, som vi har ved­ta­get, ønsker vi selv­føl­ge­lig at holde fast i. Og det er jo det, som eks­per­terne stri­des om i øjeblik­ket - om vi kan det.

DF vil igno­rere EF-domme

Dansk Folke­par­tis EU-ordfører, Mor­ten Mes­ser­sch­midt, mener, at rege­rin­gen kun har én mulig­hed. Han mener nem­lig, at EF-domstolen er gået alt for langt.

- Der­for er der ikke andet at gøre end at med­dele EU, at Dan­mark siden 1993 har haft det klare sigte, at vi vil styre vores egen udlæn­dinge­po­li­tik. Det er Folke­tin­get, der afgør det - ikke EF-dommerne. Der­for insis­te­rer vi på, at de domme, der fal­der, ikke har rets­virk­ning i Dan­mark, siger Mor­ten Messerschmidt.

Til tross for at pro­fes­sor Ras­mus­sen vur­de­rer at Dan­mark kan tape over­for EU og bli idømt bøter, mener han at et opp­gjør med EF-domstolen er verdt det:

Grun­den til, at Dan­mark meget klogt og besin­digt kan sige til kom­mis­sio­nen, at vi beta­ler, hvad det kos­ter, er, at vi for­sva­rer dét, som vi betrag­ter som vores natio­nale egen­art og selv­stæn­dig­hed. Vi er klar over, at det kan komme til at koste penge, men det er ingen­ting i for­hold til de vær­dier, som vi for­sva­rer,” siger Hjalte Rasmussen.

Hjalte Ras­mus­sen tror, at et dansk opgør vil skabe en inter­na­tio­nal debat om for­hol­det mel­lem demo­krati og dom­stol, der vil berige hele det euro­pæiske samfund.

- EUs dom­stol har lagt hele EU åpen for inn­vand­ring, mens den danske regje­rin­gen har sovet i timen og glemt å for­telle Folke­tin­get om omfan­get av pro­ble­met, sier Social­de­mo­kra­ter­nes poli­tiske ord­fø­rer Hen­rik Sass Lar­sen. Han mener man nå er nødt til å ta poli­tiske for­holds­reg­ler for å sikre at inn­vand­rings­po­li­tikk for­blir et poli­tisk anliggende:

- Som jeg ser det, så er række­vid­den af de domme, de har givet - hvis det skal stå til tro­ende - at hele EU vil være fulds­tæn­digt frit til­gæn­ge­ligt for ind­vand­ring. Det kan vi selv­føl­ge­lig ikke leve med. Der­for er man nødt til at tage poli­tiske akti­vi­te­ter for at sikre, at udlæn­dinge­po­li­tik­ken fort­sat er et poli­tisk anlig­gende, siger Hen­rik Sass Larsen.

- Den danske rege­ring må have vidst, at der lå en række domme i lang tid. Den har åben­bart glemt at rede­gøre fyl­dest­gø­rende over for Folke­tin­get. Det er mang­lende ret­ti­dig omhu, siger Hen­rik Sass Larsen.

Ifølge den poli­tiske ord­fø­rer skulle inte­gra­tion­smi­nis­te­ren havde for­be­redt Folke­tin­get på, hvad der var i vente ved at lave en juri­disk rede­gø­relse om kon­se­kven­serne af afgø­rel­serne fra domstolen.

De Kon­ser­va­ti­ves EU-ordfører, Helle Sjelle, mener at EU-landene bør drøfte EF-domstolens retts­prak­sis, som er blitt mer poli­ti­sert og akti­vis­tisk de siste årene. Sjelle støt­ter inte­gra­sjons­mi­nis­ter Rønn Horn­bechs ønske om å reise saken i EU fordi EF-domstolens virk­som­het uthu­ler dansk innvandringspolitikk:

- Det er udmær­ket at tage en debat af EF-Domstolens rolle i EU-kredsen. Der er ingen tvivl om, at dom­sto­len føl­ger en anden tra­dition end i Nor­den, som vore dom­stole døm­mer efter. I de senere år ser det ud til, at dom­sto­len er ble­vet mere akti­vis­tisk, siger Helle Sjelle.

EUs jus­tis­kom­mi­sær Jac­ques Bar­rot avvi­ser den danske kri­tik­ken av juris­tene i EF-domstolens poli­ti­se­rende prak­sis som dema­gogi og folkeforførelse.

Det er dema­gogi og folke­for­fø­relse, hvis danske poli­ti­kere tror, de kan bede EU’s dom­mere om at rette ind bare for at beholde dansk udlæn­dinge­lov­giv­ning. hvis danske poli­ti­kere tror, de kan bede EU’s dom­mere om at rette ind bare for at beholde dansk udlændingelovgivning.

Nylige menings­må­lin­ger i Dan­mark viser at EF-domstolens kon­se­kvente under­mi­ne­ring av dansk utlen­dings­po­li­tikk har med­ført en bety­de­lig mot­vilje mot EU. Hele 55 pro­sent mener at det er uri­me­lig at EF-domstolen skal kunne sette lan­dets demo­kra­tisk ved­tatte utlen­dings­po­li­tikk ut av spill. Dan­mark har flere retts­for­be­hold i for­hold til med­lem­ska­pet i EU, og en even­tu­ell avskaf­felse av disse i for­bin­delse med Lisboa-traktaten har enda ikke vært gjen­stand for folkeavstemning.

Jyl­lands­pos­ten: - EU-ekspert: Tag opgør med EU, og rela­terte lenker

Ved­rø­rende nav­net “EF-domstol”: da det euro­pe­iske sam­ar­bei­det med Maastricht-traktaten i 1993 end­ret navn fra EF til EU i 1993, omfat­tet ikke navne­byt­tet dom­sto­len. Årsa­ken er at alle bestem­mel­ser ved­rø­rende EF-domstolen er anført i Maastricht-traktaten som “Det Euro­pe­iske Fel­les­skap”, slik at dom­sto­len fort­satt reg­nes som en EF-institusjon.




Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981. Du kan også støtte oss ved å kjøpe bøker eller varer.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.