Åpen strid mellom Danmark og EU

Nina Hjerpset-Østlie

EF-domstolens virksomhet underminerer den bredt politisk og folkelig støttede danske utlendingsloven. Hverken regjeringspartiene Venstre (V), Dansk Folkeparti (DF) og de Konservative (K) eller opposisjonspartiet Socialdemokraterne (S) akter å finne seg i EF-domstolens juridiske forsøk på å diktere dansk innvandringspolitikk. Nå varsler den danske regjeringen – med støtte fra opposisjonspartiene – et oppgjør med det de mener er en stadig mer politiserende og aktivistisk linje fra juristene i EF-domstolen, for å sikre at de enkelte lands innvandringspolitikk forblir et demokratisk og nasjonalt anliggende.

Samtlige av Danmarks krav til familiegjenforening bortfaller i henhold til flere av EF-domstolens avgjørelser. Domstolen slår følgelig fast at 24-årsregelen, kravet om tilknytning og kravet om forsørgelse og bankgaranti er underordnet EUs regler om fri bevegelighet:

• Ægtefælle eller børn, der ønskes familiesammenført, skulle tidligere have haft fast ophold i det andet EU-land. Dette krav bortfalder nu efter EF-Domstolens afgørelse i Metocksagen.

• Den danske statsborger skulle tidligere have haft arbejde eller været selvstændig under udlandsopholdet. Dette krav er nu indskrænket til få ugers arbejde.

• Den danske statsborger skal kunne ernære sig selv, når vedkommende vender tilbage til Danmark. Dette krav faldt på grund af EF-Domstolens Eind-dom fra december 2007.

• EU-reglerne tillader også familiesammenføring uden hensyn til de danske 24-årskrav, tilknytningskrav, boligkrav, særlige forsørgelseskrav, krav om bankgaranti og de såkaldte fætter-kusine-regler

Danske jurister er allerede satt i arbeid for å utrede hvordan Danmark kan bevare innvandringspolitikken som har vært ført siden 2001. Et flertall av danske politikere akter å kjempe for å opprettholde Folketingets rett til å utforme og føre sin egen politikk, uten å bli underkjent av ikke-valgte jurister i EU-byråkratiet.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) mener det ikke skal være mulig for en domstol å diktere dansk lov, og sier at den siste dommen fra EF-domstolen har overskredet grensene for hvor langt juristene i EU kan gå. Hun har derfor tatt til orde for å reise spørsmål om EF-domstolens beføyelser i EUs ministerråd:

»Det er jo rent ud sagt et demokratisk dilemma, at man har en dansk folkeafstemning om det indre marked og ministerråd og parlament og så videre.

Samtidig har man en domstol, der går langt viderede end menneskerettighedsdomstolen og de danske domstole gør,« sagde ministeren og kaldte EF-domstolens afgørelser »ude af en tangent«.

»Det her med, at man (EF-domstolen, red.) så selvstændigt begynder at skabe ret. Det, mener jeg, er en demokratisk diskussion værd,« sagde Birthe Rønn Hornbech.

Hun mener, at især den seneste dom – som kom i fredags – overskrider grænserne:
»Jeg synes også denne her dom virker meget markant, og hvor længe skal vi blive ved at – rent ud sagt – finde os i, at EF-dommere går ud af deres egen tangent. Om ikke vi skulle rejse det i Ministerrådet.«

Professor i EF-rett og folkerett ved Københavns Universitet, Hjalte Rasmussen, anbefaler det politiske Danmark å ta et oppgjør med både EF-domstolen og EU-kommisjonen:

“Nu er vi nået dertil, hvor jeg vil anbefale at tage en testcase (prøvesag, red.). Altså at sige, at vi har læst EF-domstolens dom, og vi retter os ikke efter den, fordi den er afsagt uden for dens kompetence,” siger Hjalte Rasmussen.

– Man siger, at dommerne i Luxembourg stort set har fået frie hænder til at bestemme, hvad der skal stå i EU-retten. Men jeg kan godt følge Messerschmidt [Dansk Folkepartis EU-ordfører. Red.], når han siger, at på et eller andet tidspunkt må dommerne have været så kreative, at medlemsstaterne har ret og måske også pligt til at sige stop, siger Hjalte Rasmussen.

Vil vi kunne ændre den danske lov, så vi ikke behøver at følge EU’s regler om fri bevægelighed?

- Man vil jo kunne bevare lovgivningen, som den er, og hvis der er politisk dækning for det i Folketinget, vil man kunne sige: Vi fortsætte med at administrere efter de regler, som vi har indført – for de er jo indført på demokratisk vis.

Regjeringspartiet Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, sier at det er viktig for dem å stå vakt om den utlendingspolitikken landet har ført siden 2001, og at partiet ønsker å bevare kravene til danske statsborgere som ønsker familiegjenforening med en utlending. For halvannet år siden vedtog forøvrig Folketinget at utlendinger som søker om dansk statsborgerskap skal opp til en språktest. Testen er ikke innført enda, men også den er blitt underkjent av EF-domstolen:

Inger Støjberg tager foreløbig situationen roligt.

- De regler, som vi har vedtaget, ønsker vi selvfølgelig at holde fast i. Og det er jo det, som eksperterne strides om i øjeblikket – om vi kan det.

DF vil ignorere EF-domme

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, mener, at regeringen kun har én mulighed. Han mener nemlig, at EF-domstolen er gået alt for langt.

- Derfor er der ikke andet at gøre end at meddele EU, at Danmark siden 1993 har haft det klare sigte, at vi vil styre vores egen udlændingepolitik. Det er Folketinget, der afgør det – ikke EF-dommerne. Derfor insisterer vi på, at de domme, der falder, ikke har retsvirkning i Danmark, siger Morten Messerschmidt.

Til tross for at professor Rasmussen vurderer at Danmark kan tape overfor EU og bli idømt bøter, mener han at et oppgjør med EF-domstolen er verdt det:

“Grunden til, at Danmark meget klogt og besindigt kan sige til kommissionen, at vi betaler, hvad det koster, er, at vi forsvarer dét, som vi betragter som vores nationale egenart og selvstændighed. Vi er klar over, at det kan komme til at koste penge, men det er ingenting i forhold til de værdier, som vi forsvarer,” siger Hjalte Rasmussen.

Hjalte Rasmussen tror, at et dansk opgør vil skabe en international debat om forholdet mellem demokrati og domstol, der vil berige hele det europæiske samfund.

- EUs domstol har lagt hele EU åpen for innvandring, mens den danske regjeringen har sovet i timen og glemt å fortelle Folketinget om omfanget av problemet, sier Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen. Han mener man nå er nødt til å ta politiske forholdsregler for å sikre at innvandringspolitikk forblir et politisk anliggende:

- Som jeg ser det, så er rækkevidden af de domme, de har givet – hvis det skal stå til troende – at hele EU vil være fuldstændigt frit tilgængeligt for indvandring. Det kan vi selvfølgelig ikke leve med. Derfor er man nødt til at tage politiske aktiviteter for at sikre, at udlændingepolitikken fortsat er et politisk anliggende, siger Henrik Sass Larsen.

– Den danske regering må have vidst, at der lå en række domme i lang tid. Den har åbenbart glemt at redegøre fyldestgørende over for Folketinget. Det er manglende rettidig omhu, siger Henrik Sass Larsen.

Ifølge den politiske ordfører skulle integrationsministeren havde forberedt Folketinget på, hvad der var i vente ved at lave en juridisk redegørelse om konsekvenserne af afgørelserne fra domstolen.

De Konservatives EU-ordfører, Helle Sjelle, mener at EU-landene bør drøfte EF-domstolens rettspraksis, som er blitt mer politisert og aktivistisk de siste årene. Sjelle støtter integrasjonsminister Rønn Hornbechs ønske om å reise saken i EU fordi EF-domstolens virksomhet uthuler dansk innvandringspolitikk:

- Det er udmærket at tage en debat af EF-Domstolens rolle i EU-kredsen. Der er ingen tvivl om, at domstolen følger en anden tradition end i Norden, som vore domstole dømmer efter. I de senere år ser det ud til, at domstolen er blevet mere aktivistisk, siger Helle Sjelle.

EUs justiskommisær Jacques Barrot avviser den danske kritikken av juristene i EF-domstolens politiserende praksis som demagogi og folkeforførelse.

Det er demagogi og folkeforførelse, hvis danske politikere tror, de kan bede EU’s dommere om at rette ind bare for at beholde dansk udlændingelovgivning. hvis danske politikere tror, de kan bede EU’s dommere om at rette ind bare for at beholde dansk udlændingelovgivning.

Nylige meningsmålinger i Danmark viser at EF-domstolens konsekvente underminering av dansk utlendingspolitikk har medført en betydelig motvilje mot EU. Hele 55 prosent mener at det er urimelig at EF-domstolen skal kunne sette landets demokratisk vedtatte utlendingspolitikk ut av spill. Danmark har flere rettsforbehold i forhold til medlemskapet i EU, og en eventuell avskaffelse av disse i forbindelse med Lisboa-traktaten har enda ikke vært gjenstand for folkeavstemning.

Jyllandsposten: – EU-ekspert: Tag opgør med EU, og relaterte lenker

Vedrørende navnet “EF-domstol”: da det europeiske samarbeidet med Maastricht-traktaten i 1993 endret navn fra EF til EU i 1993, omfattet ikke navnebyttet domstolen. Årsaken er at alle bestemmelser vedrørende EF-domstolen er anført i Maastricht-traktaten som “Det Europeiske Fellesskap”, slik at domstolen fortsatt regnes som en EF-institusjon.





Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981. Du kan også støtte oss ved å kjøpe bøker eller varer.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.