En bred allianse av 84 danske prester protesterer mot at Danske Presters Råd gir et positivt svar på 138 muslimske lærdes ønske om en dialog mellom islam og kristendommen. De 84 mener viktige forskjeller tildekkes, og at det derfor ikke kan bli en oppriktig dialog.
138 muslimske talsmenn sendte i fjor høst et brev til kirkene i Europa, og ba om samarbeid og forståelse. I brevet ble det understreket at kristendom og islam har mye felles. Danske Presters Råd ga et positivt svar.
Underskriverne af det nye brev mener, at kirkerådets brev går alt for langt med hensyn til, hvad der teologisk og etisk forener kristendom og islam. De to religioner er snarere hinandens modsætninger, lyder det.
Det er teolog Katrine Winkel Holm og sognepræst Jesper Bacher, begge medlemmer af Islamkritisk Netværk, som har taget initiativ til det nye åbne brev, som skal vise, at der er forskellige syn på sameksistensen mellem kristendom og islam blandt danske teologer.
..
Underskrifterne på det nye brev udgør en alliance så bred, at man sjældent har set magen til det i dansk kirkeliv. Der er præster fra den tidehvervske fløj, fra den grundtvigske midtbane og fra højrefløjens missionsbevægelse. Morten Kvist, grundtvigsk valgmenighedspræst og medlem af Det Etiske Råd, har fundet det nødvendigt at skrive under på det åbne brev.– Så vidt jeg kan se, er der ikke noget, der teologisk forener kristendom og islam. Det er vigtigt at markere, at religionsdialog er flere forskellige ting. Den bedste baggrund at leve side om side på er at få de forskelle frem, som reelt deler vandene. Så ved man, hvor man har hinanden. Men hvis de muslimske lærde kunne komme med en autoritativ udlægning af visse steder i Koranen, som ikke længere legitimerer volden, så ville det da være rigtig godt, siger Morten Kvist, som understreger, at forskellene i religion ikke betyder, at man ikke skal snakke sammen.
På højrefløjen har lektor ved Menighedsfakultetet i Århus, Carsten Vang, også valgt at skrive under.
– Det er vigtigt med en klar røst ind i debatten om forholdet mellem islam og kristendom og om de steder, hvor vi taler, og må tale, anderledes, end muslimer gør det. Jeg ved fra mange rejser, at de kristne lider mange steder i Mellemøsten. Derfor forekommer det mig en smule dobbelt, når de muslimske lærde henvender sig og præsenterer islam som en fredens religion, når man på den anden side åbent bifalder, at muslimer, som bliver kristne, skal forfølges og i visse tilfælde slås ihjel. Fordi det nye brev tager det aspekt op, vil jeg gerne støtte det, siger Carsten Vang.