Den israelske islam-forskeren Moshe Sharon er forbauset over de mange og harde europeiske reaksjonene mot filmen Fitna. Han mener filmen gir en korrekt fremstilling av en bestemt retning innen islam, som for tiden er på offensiven.
– Det er mærkeligt, at europæerne selv kritiserer Geert Wilders film så hårdt, siger Moshe Sharon.
Hvorfor?
– Fordi filmen rent faktuelt er 100 procent korrekt. Korancitaterne er præcise, og intet er taget ud af en sammenhæng. Men også fordi den blot er en gentagelse af, hvad muslimer selv offentliggør på deres egne hjemmesider. I øvrigt er debatten mellem muslimer langt hårdere end den debat, der finder sted mellem ikke-muslimer og muslimer.
Er filmen efter din mening som ekspert på området generaliserende over for islam?
– Jeg forstår godt spørgsmålet og ved, at mange muslimer føler sig ydmyget af filmen, fordi de ikke tilslutter sig den militante islam. Men ikke desto mindre er det denne form for islam, der i dag anslår tonen. Det er wahhabisme, Osama bin Laden, salafi-islam og andre fundamentalister, der repræsenterer islam i dag. Ikke de moderate muslimer, der selvfølgelig også findes. Derfor finder jeg det ikke umiddelbart forkert og generaliserende, når den hollandske politiker retter sin kritik mod islam i generel forstand. Det er efter min mening ikke en fejl at tale om islam, når man taler om den mest toneangivende retning inden for islam.
Mener du så heller ikke, at filmen er en propagandafilm?
– Selvfølgelig er her tale om en stærkt farvet debat, der bruges af alle politikere. Men efter min mening bliver filmen først og fremmest anklaget for at være propaganda, fordi den strider imod den politiske korrekthed, der hersker i islamdebatten i Europa. Wilders siger rent faktisk kun, hvad muslimerne selv siger. Han viser desuden, at islam er en triumfal religion forstået på den måde, at hele den ikke-muslimske verden opfattes som legitime krigsområder af muslimer. Den påstand ligger heller ikke uden for hverken nutidens eller historiens rammer. Og endelig viser han også, at islam bygger på en krigerisk kultur. Det er også korrekt, set i historiens lys.
Men findes opfordringer til vold ikke i alle de tre monoteistiske religioner?
– Korrekt. Men forskellen mellem islam på den ene side og kristendom og jødedom på den anden side er, at hverken kristendom eller jødedom opfatter de to testamenter som en politisk handlingsplan. Det gør radikale muslimer derimod i henhold til Koranen.