Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til kontakt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir.
Mette
Hvor den skriger, uglen!
Å, hvor den tuder i træet!
Over himlen vandrer månen
med et barn ved hånden.
Omkring essen græder
zigøjnerne – og råber.
Kun vinden så det, så det.
Vinden, som altid er vågen.
Fedrico Garcia Lorca “Romancero Gitano”.
HADET
Har hun hijab Hans ? – eller er det bare kaldt ?
Nydelig er det uansett ! – Nydelig dikt også Mette !
Mette
HADET
Tak. Der er tale om et forstudie til Lorcas skuespil ”Blodbryllup”, gendigtet ved Iljitsch Johannesen og tilegnet hans far. Vi er her inde i en fremmedartet symbolverden med mauriske undertoner. Første gang udgivet få år efter Anden Verdenskrigs afslutning. Bryllupper med store muslimske familieopgør dukker i disse år jævnligt op i avisspalterne.
I forordet skriver Johannesen:
”Og vist er det, at Garcia Lorca for det øvrige Europa er kommet til at stå som symbolet for det Spanien, hvis bedste mænd nu, syv år efter aksemagternes kapitulation, stadig må lide under landflygtighedens sjælelige nedbrydning eller, forsåvidt de endnu er i live, har opholdt sig et længere åremål i spanske fængsler, end det blev nogen tysk antifascist beskåret at tilbringe i Hitlers fængsler og koncentrationslejre.
Disse næsten banale kendsgerninger skulle ikke være nævnt, hvis de ikke gav et billede af rækkevidden af Garcia Lorcas talent og erindrede vor korte hukommelse om, hvilke mænd og ideer de samfundsbevarende kræfter i Europa i en tilspidset situation betragter som deres fjender, og hvilke midler man i givet fald griber til for at bevare status quo.
Garcia Lorca var ikke politisk digter. Han har selv gang på gang taget til orde mod forsøg på at udnytte hans værk ideologisk. Men så længe magthaverne vedbliver at betragte som deres fjender mænd ved hjertes og sansers fuld brug for hvem retten til at se og udtale deres erfaring det de ser er en livsnødvendighed som kærligheden og det daglige brød, så længe må Garcia Lorca, og med ham enhver ærlig digter finde sig i at modtage den æresbevisning at blive kaldt politisk.”
Hvis du dagligt læste min avis, ville du forstå, hvilket totalt uvirkeligt og drømmeagtigt morads vi allerede er ude i. Læs fx dette læserbrev fra i dag om vor regering og folketing, der ”skovler suverænitet bort i bunker”.
Eller læs om terroromfanget, der nu er stå stort, at politiets efterretningstjeneste skønner, at nogen hele tiden er i gang med at planlægge et eller andet i Danmark. Som vor udenrigsminister Per Stig Møller sagde for flere år siden, er det kun et spørgsmål om tid, førend de lykkes med deres forehavende.