Ehsan Jami – de frafalne kommer

Hans Rustad

ehsanjami2222_111645h.jpg

Nederland har fått en ny Ayaan Hirsi Ali: han er en billedskjønn iraner ved navn Ehsan Jami, som ved et tilfelle ramlet inn i politikken og berømmelsen – og som Ayaan har måttet gå under jorden på grunn av trusler fra islamister. Som henne blir han sviktet av det etablerte Nederland, i dette tilfelle Arbeiderpartiet, som også Ayaan var medlem av opprinnelig.

Men noe skjer: Nederlandske aviser er fulle av leserinnlegg fra muslimer som støtter Ehsan Jami, og en del av Arbeiderpartiet er lut lei berøringsangsten til Arbeiderpartiets ledelse. Slik sett kunne denne historien skjedd i et hvilket som helst vesteuropeisk land, også Norge.

Det hele begynte i april da Ehsan Jami ble invitert til et populært tv-program, skriver Anna Libak i Weekendavisen. Jamis familie er fra Iran. De kom til Nederland i 1994. I en alder av 22 år var han allerede innvalgt i det lokale bystyret for Arbeiderpartiet. En bekreftelse på at det går an å lykkes som innvandrer. Men Jami viser også at integrasjon betyr nye muligheter på en helt annen måte enn Arbeiderpartiet har forestilt seg: de velintegrerte overtar ikke slavisk andres syn, men finner frem til sitt eget, og her strekker ikke fantasien til.

TV-programmet diskuterte for anledningen religionsfrihet. Tilfellet ville at en journalist fra NRC Handelsblatt kunne fortelle om en forening for eks-muslimer i Tyskland. Jami tente på ideen, og sto snart frem med en nederlandsk avdeling, omgitt av sterke personligheter som hadde rådgitt Ayaan Hirsi Ali: rettsfilosofen Paul Cliteur og den iranske professor Afhsan Ellian.

Arbeiderpartiet fikk panikk. De hadde vunnet parlamentsvalget i mars 2006 takket være innvandrerstemmer. Nå så de for seg velgerflukt, for Ehsan Jami pakket ikke akkurat inn sine ord: han anklaget profeten Muhammed for barnegifte og vold, ikke stort bedre enn Osama bin Laden.

Inden udgangen af juni måned havde alle hollændere hørt om Ehsan Jami.

Hollandsk presse fik nu færten af, at Arbejderpartiet havde forsøgt at appellere til Ehsan Jami om at tage hensyn til følelserne hos partiets store muslimske vælgerskare. Det fik den stik modsatte effekt. Ehsan Jami sammenlignede sig selv med den somalisk-fødte Ayaan Hirsi Ali, der i begyndelsen af sin politiske karriere forlod Arbejderpartiet til fordel for det liberale parti VVD, fordi hun følte sig svigtet af partiet i sin kamp mod kvindeundertrykkelse i islam. Jami har indtil videre bedyret, at han modsat Hirsi Ali er besluttet på at ændre partiet indefra, men har dog sagt ja til et møde med VVDs leder Mark Rutte, der vil tage imod ham med åbne arme.

Overfalt

For snart to uger siden kulminerede skandalen så, da Ehsan Jami den første lørdag i august blev slået ned på åben gade uden for supermarkedet nær sit hjem i Voorburg. Tre mænd, to af marokkansk og en af somalisk herkomst, tævede løs på ham, mens skældsord som »beskidte homo« og »forræder« føg gennem luften. Ehsan Jami har nu fået bodyguards.

Det er Nederlands andre Ayaan-sak. Har de lært noe? Det tok nesten en uke før Arbeiderpartiet reagerte på overfallet og fordømte det, samtidig som de signaliserer at de ikke går god for Ehsan Jamis karakteristikk av islam og muslimer.

Men ifølge Paul Scheffer handler det ikke lenger om å vurdere om Ehsan Jami er en medieklovn eller seriøs. I det øyeblikk noen blir angrepet for sine meninger forstummer den diskusjonen. Nå handler det om at ytringsfriheten er truet.

For den hollandske forfatter og journalist Paul Scheffer er der ingen tvivl. Ehsan Jami er værd at forsvare. »Selvfølgelig er det legitimt at diskutere, om det er hensigtsmæssigt at fremsætte så skarpe udtalelser om islam og profeten Muhammed,« siger han over telefonen fra Frankrig. »Men det giver kun mening at diskutere det, så længe diskussionen er fri. Når fundamentalisterne griber til vold, som de har gjort ved at overfalde Jami, så er diskussionen ikke fri længere. Truslen mod det frie ord betyder, at det bliver underordnet, om han udtrykker sig smagfuldt: stillet over for forsøget på at kue ham til tavshed, er vi tvunget til at tage ham i forsvar,« siger Scheffer. Og tilføjer, at han af samme grund synes, at Arbejderpartiets leder, finansminister Wouter Bos reagerede alt for sendrægtigt og uldent på overfaldet af Jami. Der gik flere dage efter overfaldet, før Bos bekendtgjorde, at »Arbejderpartiet entydigt vil forsvare den enkeltes ret til at opgive troen, om troen så er islam, men at Arbejderpartiet ikke kan støtte en komité, der tror, at den kan fremme en sådan ret ved at fornærme og såre folk på grund af deres tro.« Scheffer er ikke i tvivl om, at Wouter Bos vejer sine ord på en guldvægt af hensyn til de muslimske vælgere, der ved lokalvalgene sikrede Arbejderpartiet flertal i de store hollandske byer som Amsterdam og Rotterdam.

Selvfølgelig er det ubekvemt om en tillitsvalgt profilerer seg så sterkt på et følsomt område som religion. Men det virker som om Arbeiderpartiet og mange andre partier skygger unna de grunnleggende problemene: konflikten blant innvandrerne er der. Man blir nødt for å velge side: velger man ytringsfriheten eller velger man kjøttvekta? På kort sikt er det siste mest nyttig, men det vil også gi store omkostninger på litt lengre sikt. Man legger seg åpen for utpressing. Det er ikke tvil om at man foretar et avgjørende valg.

Europa vil i fremtiden møte et stigende antall sekulariserte muslimer som vil påberope seg de liberale rettigheter og friheter. Skal innfødte, velfødde europeere møte dem med beskjed om å dempe seg, og ikke rope så høyt? I realiteten var det Jonas Gahr Støres linje under karikaturstriden. Man anerkjenner ikke sprengkraften i konflikten innad i islam. Det blir som om man skulle bedt Camilla Collett snakke litt penere og mer dannet. Vi er tilbake i de kondisjonertes verden.


Den hollandske hedning




Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981. Du kan også støtte oss ved å kjøpe bøker eller varer.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.