Ehsan Jami - de frafalne kommer

Hans Rustad

ehsanjami2222_111645h.jpg

Neder­land har fått en ny Ayaan Hirsi Ali: han er en bil­led­skjønn ira­ner ved navn Ehsan Jami, som ved et til­felle ram­let inn i poli­tik­ken og berøm­mel­sen - og som Ayaan har måt­tet gå under jor­den på grunn av trus­ler fra isla­mis­ter. Som henne blir han svik­tet av det etab­lerte Neder­land, i dette til­felle Arbei­der­par­tiet, som også Ayaan var med­lem av opprinnelig.

Men noe skjer: Neder­landske aviser er fulle av leser­inn­legg fra mus­li­mer som støt­ter Ehsan Jami, og en del av Arbei­der­par­tiet er lut lei berø­rings­angs­ten til Arbei­der­par­ti­ets ledelse. Slik sett kunne denne his­to­rien skjedd i et hvil­ket som helst vest­euro­pe­isk land, også Norge.

Det hele begynte i april da Ehsan Jami ble invi­tert til et popu­lært tv-program, skri­ver Anna Libak i Week­end­avi­sen. Jamis fami­lie er fra Iran. De kom til Neder­land i 1994. I en alder av 22 år var han alle­rede inn­valgt i det lokale bysty­ret for Arbei­der­par­tiet. En bekref­telse på at det går an å lyk­kes som inn­vand­rer. Men Jami viser også at inte­gra­sjon betyr nye mulig­he­ter på en helt annen måte enn Arbei­der­par­tiet har fore­stilt seg: de vel­in­te­grerte over­tar ikke sla­visk and­res syn, men fin­ner frem til sitt eget, og her strek­ker ikke fan­ta­sien til.

TV-programmet dis­ku­terte for anled­nin­gen reli­gions­fri­het. Til­fel­let ville at en jour­na­list fra NRC Han­dels­blatt kunne for­telle om en for­ening for eks-muslimer i Tysk­land. Jami tente på ideen, og sto snart frem med en neder­landsk avde­ling, omgitt av sterke per­son­lig­he­ter som hadde råd­gitt Ayaan Hirsi Ali: retts­fi­lo­so­fen Paul Clit­eur og den iranske pro­fes­sor Afh­san Ellian.

Arbei­der­par­tiet fikk panikk. De hadde vun­net par­la­ments­val­get i mars 2006 tak­ket være inn­vand­rer­stem­mer. Nå så de for seg vel­ger­flukt, for Ehsan Jami pak­ket ikke akku­rat inn sine ord: han ankla­get pro­fe­ten Muham­med for barne­gifte og vold, ikke stort bedre enn Osama bin Laden.

Inden udgan­gen af juni måned havde alle hol­læn­dere hørt om Ehsan Jami.

Hol­landsk presse fik nu fær­ten af, at Arbej­der­par­tiet havde for­søgt at appel­lere til Ehsan Jami om at tage hen­syn til følel­serne hos par­ti­ets store mus­limske væl­ger­skare. Det fik den stik mod­satte effekt. Ehsan Jami sam­men­lig­nede sig selv med den somalisk-fødte Ayaan Hirsi Ali, der i begyn­del­sen af sin poli­tiske kar­riere for­lod Arbej­der­par­tiet til for­del for det libe­rale parti VVD, fordi hun følte sig svig­tet af par­tiet i sin kamp mod kvinde­un­der­tryk­kelse i islam. Jami har ind­til videre bedy­ret, at han mod­sat Hirsi Ali er beslut­tet på at ændre par­tiet inde­fra, men har dog sagt ja til et møde med VVDs leder Mark Rutte, der vil tage imod ham med åbne arme.

Over­falt

For snart to uger siden kul­mine­rede skan­da­len så, da Ehsan Jami den første lør­dag i august blev slået ned på åben gade uden for super­mar­ke­det nær sit hjem i Voor­burg. Tre mænd, to af marok­kansk og en af soma­lisk her­komst, tævede løs på ham, mens skælds­ord som »beskidte homo« og »for­ræ­der« føg gennem luf­ten. Ehsan Jami har nu fået bodyguards.

Det er Neder­lands andre Ayaan-sak. Har de lært noe? Det tok nes­ten en uke før Arbei­der­par­tiet rea­gerte på over­fal­let og for­dømte det, sam­ti­dig som de sig­na­li­se­rer at de ikke går god for Ehsan Jamis karak­te­ris­tikk av islam og muslimer.

Men ifølge Paul Schef­fer hand­ler det ikke len­ger om å vur­dere om Ehsan Jami er en medieklovn eller seriøs. I det øyeblikk noen blir angre­pet for sine menin­ger for­stum­mer den dis­ku­sjo­nen. Nå hand­ler det om at ytrings­fri­he­ten er truet.

For den hol­landske for­fat­ter og jour­na­list Paul Schef­fer er der ingen tvivl. Ehsan Jami er værd at for­svare. »Selv­føl­ge­lig er det legi­timt at dis­ku­tere, om det er hen­sigts­mæs­sigt at frem­sætte så skarpe udta­lel­ser om islam og pro­fe­ten Muham­med,« siger han over tele­fo­nen fra Fran­krig. »Men det giver kun mening at dis­ku­tere det, så længe dis­kus­sio­nen er fri. Når fun­da­men­ta­lis­terne gri­ber til vold, som de har gjort ved at over­falde Jami, så er dis­kus­sio­nen ikke fri læn­gere. Trus­len mod det frie ord bety­der, at det bli­ver under­ord­net, om han udtryk­ker sig smag­fuldt: stil­let over for for­sø­get på at kue ham til tavs­hed, er vi tvun­get til at tage ham i for­svar,« siger Schef­fer. Og til­fø­jer, at han af samme grund synes, at Arbej­der­par­ti­ets leder, finans­mi­nis­ter Wouter Bos reage­rede alt for sendrægtigt og uldent på over­fal­det af Jami. Der gik flere dage efter over­fal­det, før Bos bekendt­gjorde, at »Arbej­der­par­tiet enty­digt vil for­svare den enkel­tes ret til at opgive troen, om troen så er islam, men at Arbej­der­par­tiet ikke kan støtte en komité, der tror, at den kan fremme en sådan ret ved at for­nærme og såre folk på grund af deres tro.« Schef­fer er ikke i tvivl om, at Wouter Bos vejer sine ord på en guld­vægt af hen­syn til de mus­limske væl­gere, der ved lokal­val­gene sik­rede Arbej­der­par­tiet fler­tal i de store hol­landske byer som Amster­dam og Rotterdam.

Selv­føl­ge­lig er det ube­kvemt om en til­lits­valgt pro­fi­le­rer seg så sterkt på et føl­somt område som reli­gion. Men det vir­ker som om Arbei­der­par­tiet og mange andre par­tier skyg­ger unna de grunn­leg­gende pro­ble­mene: kon­flik­ten blant inn­vand­rerne er der. Man blir nødt for å velge side: vel­ger man ytrings­fri­he­ten eller vel­ger man kjøtt­vekta? På kort sikt er det siste mest nyt­tig, men det vil også gi store omkost­nin­ger på litt lengre sikt. Man leg­ger seg åpen for utpres­sing. Det er ikke tvil om at man fore­tar et avgjø­rende valg.

Europa vil i frem­ti­den møte et sti­gende antall seku­la­ri­serte mus­li­mer som vil påbe­rope seg de libe­rale ret­tig­he­ter og fri­he­ter. Skal inn­fødte, vel­fødde euro­pe­ere møte dem med beskjed om å dempe seg, og ikke rope så høyt? I rea­li­te­ten var det Jonas Gahr Stø­res linje under kari­ka­tur­stri­den. Man aner­kjen­ner ikke spreng­kraf­ten i kon­flik­ten innad i islam. Det blir som om man skulle bedt Camilla Col­lett snakke litt penere og mer dan­net. Vi er til­bake i de kon­di­sjo­ner­tes verden.


Den hol­landske hedning




Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981. Du kan også støtte oss ved å kjøpe bøker eller varer.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.