Vil Europa slå ring om sine frihetstradisjoner? For tyve år siden eksisterte ikke problemstillingen. Professor Daniel Pipes mener at det europeiske kontinentet nærmer seg sin historiske normaltilstand; krig.
Pipes har nylig vært i Danmark for å motta det danske Trykkefrihedsselskabets frihetspris og ble i den anledning intervjuet av Jyllandsposten. Pipes er kjent for sin motstand mot islamisme og tar til orde for nulltoleranse når det gjelder særrettigheter for muslimer, enten det gjelder taxisjåfører som nekter å frakte passasjerer med alkohol i bagasjen eller folk som forlanger at vesten skal ta hensyn til islams påståtte billedforbud.
I følge Pipes står ytringsfriheten sentralt, selv om den kun er et av flere områder hvor spørsmålet om vestens aksept av sharia-lovgiving vil avgjøres:
- Ytringsfriheden er det første, men der kommer mange andre. Kvindernes rettigheder, ikke-muslimers rettigheder, straffelovgivning, bank og finans, måden at føre krig på.
Ytringsfriheden er afgørende, for hvis vi accepterer indskrænkningen af den, bliver det sværere at argumentere mod de næste indskrænkninger af frihedsrettighederne – hvis man ikke har lov til at tale om islam, om koranen, så bliver det sværere at fastholde vore egne værdier.
Kan man snakke fritt om islam i USA? I følge Pipes er situasjonen i USA noe annerledes enn i Europa, med tanke på at muslimske immigranter i USA generelt har en høyere sosial og økonomisk status enn muslimer som har emigrert til Europa. I tillegg har USA mange konvertitter som gir debatten en litt annen tone.
- Men situationen er identisk for så vidt, som der er muslimer, som ønsker at gennemtrumfe sharia-lovgivningen. Mange europæeres tro på, at det er den amerikanske løsningsmodel, der skal fremme integrationen i Europa, er grundlæggende falsk. Vi har de samme problemer hos os, og det centrale, springende punkt er shariaen.
Men mange muslimer afviser forestillingen om, at shariaen skulle være en krigerisk størrelse, der påtvinger sig indflydelse i det offentlige rum. Shariaen er, siger de, en personlig ledetråd for den enkelte muslim?
- Shariaen rummer begge komponenter. Det ser du f.eks. i Indien, hvor muslimer lever i mindretal blandt hinduer. Her bruger de shariaen som en personlig lov i et sekulært samfund. Det virker. Ikke uden knaster, men det virker.
Problemet er, at når de kan, søger muslimer generelt at gennemtrumfe shariaen i sin helhed. Ikke alle muslimer ønsker dette, men islamisterne, de radikale muslimer, arbejder for det. Som vi ser det i Afghanistan, hvor alle aspekter af samfundslivet og politikken afspejler shariaen.
Professor Pipes anslår at islamistene bare utgjør omtrent 10-15 prosent av den muslimske befolkning, men de er til gjengjeld mer målrettet og har større betydning enn deres antall berettiger. Han minner om at kommunister og nazister også var få, men de var likevel i stand til å ta makten over de mange. Islamistene arbeider konsekvent for å utbre sharia-lovgiving i det offentlige rom. Tror Pipes at det kan la seg gjøre over tid?
- Det er et åbent spørgsmål. Europas fremtid er åben. Måske vinder muslimerne, og vi får sharia, et Eurabia. Måske får vi en slags borgerkrig i mange år frem, et meget ubehageligt sceneri. Eller måske kommer vi alle til at leve i fred og harmoni.
Det sidste er ikke sandsynligt, om end selvfølgelig ønskeligt. Men dét er det store spørgsmål i vor tid. Vil vi bevare vore frihedstraditioner, eller vil de indføre deres traditioner her? Jeg kender ikke svaret, jeg ved bare, at spørgsmålet er centralt.
Islamismen er i offensiven. For 20 år siden eksisterede disse spørgsmål ikke, nu vinder de frem hele tiden. Men hvordan det ender, afhænger mindre af dem end af os. Hvis vi i Vesten er forenede i forståelsen af, hvad problemet er, kan vi modstå det. Hvis vi er splittede og slås indbyrdes, så er jeg ikke så sikker.
Vesten er svakt og ufokusert i dette spørsmålet, men i følge Pipes er ikke kompromisser om særrettigheter for muslimer veien å gå. Daniel Pipes reagerte sterkt da flyplass-ledelsen i Minneapolis ville inngå et kompromiss med taxisjåfører som nektet å frakte passasjerer som hadde handlet alkohol i Tax-free-butikken. Resultatet ble at kompromisset ble trukket tilbake og at taxisjåførene fikk beskjed om å forholde seg til gjeldende lovgiving og endog iverksatte straffetiltak om de fortsatte å diskriminere passasjerer . Kan ikke slike problemstillinger løses ved å la muslimer forholde seg til sharia i hverdagslige detaljer?
- Det mener jeg ikke. Hvis man tillader det, hvor stopper det så? Hvis en kvinde har sit hår frit, kan hun da afvises? Hvis hun har bare arme? Et ugift par, skal de med? Homoseksuelle? En mand med en amerikansk fodbold af svineskind? Og hvorfor kun taxachauffører, hvorfor så ikke buschauffører? Piloter?
Det er uholdbart. Vi kan ikke i Vesten have en orden, hvor sharia spiller en rolle. Og det må vi gøre meget klart for indvandrere, der kommer hertil, at vi har vore frihedsrettigheder, og dem værner vi om. Og det pudsige er, at i lande som Indien, hvor et mindretal af muslimer er under pres fra et religiøst flertal af hinduer, er det netop muslimerne, der råber på sekularisme, så det eksisterer altså også.
Det eksisterer også i lande, hvor muslimer er i flertal. Men det mindretal af fanatikere, der ønsker shariaen, er meget offervillige og målrettede.
Islamistene opptrer ikke sjelden svært truende, noe Pipes mener er årsaken til at det store flertall forholder seg tause når islamistene provoserer frem konflikter i vestlige land. De få som tar til orde mot utviklingen lever som oftest under politibeskyttelse.
I tillegg har islamistene overraskende fått støtte fra den vestlige venstrefløy, som i islamistene ser en erstatning for arbeiderklassen.
- Jeg tror, at en af flere forklaringer er, at islamisterne fungerer som en slags erstatning for de arbejdere, som aldrig revolterede trods alle teorierne. De rejste sig aldrig for at smadre kapitalismen, men endelig er der nogen, som ganske vist ikke er arbejdere, men de er i hvert fald imod systemet.
For islamisterne repræsenterer venstrefløjen til gengæld en mulighed for at få fodfæste, som det ellers ville være svært at få. Grundlæggende har de en fælles fjende: Vesten. Personificeret ved George W. Bush.
På spørsmål om hvor man kan flykte for å unngå det ubehagelige fremtidsscenarioet Pipes beskriver, svarer Pipes at europeere allerede flykter – spesielt hollendere – og de tar veien til Australia og USA. Med det vil de kun oppnå en kort tidsfrist; problemene finnes også der.
- Så det er egentlig som at spørge i 1940: Hvor skal jeg rejse hen for at undgå verdenskrigen og nazisterne. Der er ingen helle. Man kan ikke flygte. Europa nærmer sig det, man historisk kan kalde kontinentets normaltilstand: Krigen.
Kilde: Jyllandsposten. Intervjuet ble trykket i papirutgaven 17 mars 2007
No related posts.