En undersøkelse BBC har foretatt blant 3.000 unge i storbyer over hele verden viser at 86 prosent tror på Gud, og religion er viktig. Den moderne antagelse om religionens utødenj er for lengst motbevist.
Hele 86 procent af verdens storby-unge tror, at der findes en gud eller en anden højere skabning.
Det er én af konklusionerne på undersøgelsen “Generation Next”, hvor et repræsentativt udsnit på 3000 unge i aldersgruppen 15 til 17 år er blevet udspurgt om deres tanker og forhåbninger for fremtiden, herunder det religiøse spørgsmål.Kun otte procent af de unge svarer klart nej på dette, mens seks procent tvivler.
Undersøgelsen er foretaget af den britiske tv-station BBC i 10 storbyer verden over – London, New York, Rio, Moskva, Delhi, Jakarta, Kairo, Lagos, Nairobi og Bagdad – og den bekræfter i et vist omfang tendensen fra andre, nylige undersøgelser, der gør op med opfattelsen af religionens placering i samfundet som vigende.
I tallene skjuler det seg interessante forskjeller.
Alle i Lagos tror på en gud, og i Nairobi, Rio, Delhi og Jakarta er det over 90 procent. I Moskva er det til gengæld kun 61 procent, mens London er næstlavest med 71 procent.
– Unges opfattelse af religion er meget forskellig hos unge fra et sekulariseret samfund som det britiske og hos unge fra lande, hvor religion fylder mere i en bredere kultur som i USA og Nigeria eller i et tidligere kommunistisk land, hvor religion blev undertrykt, forklarer Gordon Lynch.
På spørgsmålet om, hvorvidt religion er af det gode eller årsag til konflikt, svarer 66 procent, at religion er af det gode. Kun 20 procent mener, at religion skaber konflikt. Men ikke overraskende mener hele 64 procent af de unge i Bagdad, at religion er af det onde.
De unge har større reservasjoner mot å gifte seg med en fra en annen religion enn en fra en annen etnisk gruppe.
På spørgsmålet om, hvorvidt personen vil gifte sig med en af en anden religion, så svarer 34 procent klart ja og 47 procent lige så klart nej. Den store skepsis dækker over, at de unge er mere bange for en person af en anden religion end for en person af anden etnisk eller racemæssig baggrund.
Sylvie Collins-Mayo, som underviser i sociologi på universitet i Kingston uden for London, finder det interessant, at de unge er mere konservative, når det handler om religiøse frem for racemæssige forbehold for et ægteskab.
– Det indikerer, at de unge, der har medvirket i undersøgelsen, har en stærkere – ja måske en fremtrædende – identitet baseret på religion frem for race, siger Sylvie Collins-Mayo.
At religion er en viktigere identitetsmarkør enn etnisitet må sies å være en ny, interessant trend.
