Ett tabu følges av et nytt

Hans Rustad

De som i god­he­tens og den gode dia­logs tje­neste bøyer seg for mus­li­me­nes blasfemi-oppfatning, hva vil de svare når det duk­ker opp nye irri­ta­sjons­mo­men­ter? Et blad hadde bilde av kora­nen på for­si­den. Det var et seriøst fag­lig num­mer. Men de marok­kanske budene nek­tet å dele det ut.

En kon­fron­ta­sjon mel­lom vest­lig tole­ranse og tra­di­sjo­nell islam er ikke til å unngå når man skal leve i samme samfunn.

Det sier sosio­logi­pro­fes­sor Paul Schef­fer i en sam­tale med Week­end­avi­sen. Han var mye fremme i mediene i for­bin­delse med dra­pet på Theo van Gogh:

At Jyllands-Postens teg­nin­ger ikke bare er et til­fæl­digt eller onds­in­det diplo­ma­tisk kiks fra en uføl­som avis og en alt for stejl stats­mi­nis­ter, men ind­går i en større kon­fron­ta­tion mel­lem isla­mis­ter og den vest­lige ver­den, tviv­ler i hvert fald ikke den hol­landske socio­logi­pro­fes­sor Paul Schef­fer på.

»I et maga­sin, jeg skri­ver for, har vi for nylig udgi­vet et num­mer, som inde­holdt en meget seriøs dis­kus­sion om islam. For­si­den var et bil­lede af Kora­nen. Og nogle marok­kanske bude næg­tede at uddele bladet, fordi det er for­budt at gen­give bil­le­der af Kora­nen,« siger Paul Schef­fer, der er en af de førende islam­de­batt­ører i et Hol­land, som har taget hul på en grund­læggende debat om islam efter mor­det på Theo van Gogh og mord­trus­lerne mod Ayan Hirsi Ali.

»Eksemp­let viser, at hvis man accep­te­rer, at det er for­budt at afbilde pro­fe­ten, vil der komme et nyt tabu - for eksem­pel bil­le­der af kora­nen. Det næste vil være for­bud mod kri­tiske ana­ly­ser af kora­nen, senere vil det være noget tredje. I Hol­land har vi været ude for, at en opera om en af Muham­meds koner blev aflyst på grund af trus­ler fra mus­li­mer. Efter hver accept af et tabu vil der opstå et nyt tabu, og til sidst kan der ikke forgå nogen åben dis­kus­sion om islam.«

Schef­fer sier det er livs­vik­tig at Ves­ten hol­der fast ved ytrings­fri­he­ten. Bare slik kan man sikre at de reform­vil­lige mus­li­mene har en kanal og kom­mer til orde.

La oss for egen del til­føye: Dette kan lett opp­fat­tes som vest­lig under­gra­ving av mus­li­mer. Akku­rat som Putin er redd for vest­lig assi­stanse til rus­siske fri­vil­lige orga­ni­sa­sjo­ner, er man i Midt­østen redd vest­lig opp­lys­ning. Det som stemp­les som “kors­tog”, kan være legi­tim kritikk.

Paul Schef­fer mener, at Ves­ten må insis­tere på, at reli­gions­fri­hed og reli­gions­kri­tik hæn­ger sammen.

»Vi må for­svare reli­gions­fri­he­den - også for mus­li­mer. Men den fri­hed er direkte for­bun­det med ytrings­fri­he­den for dem, der kri­ti­se­rer islam. Mange mus­li­mer for­tæ­l­ler mig, at de kan prak­ti­sere deres tro langt mere frit i Vest­europa, end de kunne i de lande, de kom fra. Og denne fri­hed skal vi for­svare. Men hvis mus­li­merne hyl­der de ret­tig­he­der og den fri­hed, de har her, må de sam­ti­dig accep­tere det åbne sam­fund som en pris. Og her kan det ind imel­lem være sårende, hvad andre fin­der på at sige i for­hold til det, der er hel­ligt for en selv. I Hol­land er det en vans­ke­lig og smerte­fuld debat. Og den vil også blive trau­ma­tisk for det danske sam­fund. Det er en offent­lig kon­tro­vers, som vi er nødt til at have, og vi kan så kun håbe på, at den vil foregå fre­de­ligt. Men vi kan ikke flygte fra den. For hvis vi giver efter på et område, vil der blive truk­ket en ny grænse,« siger Scheffer.

Tyde­li­gere

Noe godt er kom­met ut av Muhammed-saken. Fron­tene er blitt tyde­li­gere. Kra­vet om blas­fe­mi­lov gjel­der både radi­kale og tra­di­sjo­nelle ima­mer. Danske Abu Laban sa det klart i et inter­vju med El Pais tirsdag:

»Tiden er inde til at prio­ri­tere inte­gra­tion på bekost­ning af fri­he­den. Europa er nødt til at inkor­po­rere isla­misk tanke­gang, Europa er nødt til at komme det nye ele­ment i møde, som udgø­res af de 25 mil­lio­ner mus­li­mer, der befin­der sig her.« Efter Abu Labans opfat­telse bør Europa inklu­dere respek­ten for reli­gion i de grund­læggende prin­cip­per for sam­ek­sis­tens. »Hvis man kan respek­tere poli­ti­ke­res pri­vat­liv, hvor­for kan man så ikke også respek­tere reli­giøse sym­bo­ler,« som Abu Laban spør­ger avisen.

Fod­note­po­li­tik


Om du ikke følger Document på sosiale media kan du følge oss på e-post.

Donere engangsbeløp?Kan du forplikte deg til fast betaling?

Penger kan også doneres til kontonummer 15030249981.

Leserkommentarer på Document er gjenstand for moderering, som ikke skjer kontinuerlig og under enhver omstendighet ikke om natten. Vi ønsker en respektfull tone uten personangrep, sleivete språk eller flammende retorikk. Vis særlig nøkternhet når temaet er følsomt. Begrenset redigering av skjemmende detaljer kan finne sted. Skriv til debatt@document.no dersom du ikke forstår hvorfor en kommentar uteblir. Se her for nybegynnerhjelp.